32 bedste tips & gode råd til at besøge Dolomitterne: Alt du skal vide inden din tur til bjergene

Praktiske tips til at planlægge din tur til Dolomitterne og få en god oplevelse
Alexander & Victoria Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.
Bliv klar til ferien i Dolomitterne

Dolomitterne er et af de mest spektakulære bjergområder i Europa – og et sted, vi bliver ved med at vende tilbage til.

Over fem ture har vi kørt gennem utallige hårnålesving, vandret på stejle bjergstier, boet i små byer og nydt både solrige sommerdage og frostklare efterårsmorgener.

Hver gang opdager vi noget nyt, og vi skal helt sikkert tilbage igen.

Dolomitterne er en del af Alperne i det nordøstlige Italien, som er kendt for deres dramatiske bjergtinder, frodige dale, billedskønne bjergsøer og ikoniske klippeformationer.

Dolomitterne strækker sig over regionerne Trentino-Alto Adige, Veneto og Friuli Venezia Giulia, og den særlige blanding af italiensk og tysk kultur gør området unikt.

I denne guide har vi samlet vores erfaringer og de bedste tips til Dolomitterne, som vi kan komme i tanke om.

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Dolomitterne? Hvordan kommer man rundt? Kan man besøge Dolomitterne med børn? Hvad skal man have med? Er det dyrt at rejse i Dolomitterne?

Alt dette og meget meget forsøger vi at besvare, så din rejse til bjergene bliver så god som muligt.

Guiden med vores bedste tips til Dolomitterne dækker derfor alt fra kabelbaner, udstyr og transport til overnatning, prisniveau og vandreetikette.

Uanset om du planlægger din første vandreferie i bjergene eller trænger til at få en opfriskning, håber vi, at de kan bruges!

Seiser Alm/Alpe di Siusi

Vi bliver ved med at vende tilbage til Dolomitterne.

1. Vejr og sæsoner

Dolomitterne er en klassisk sæsondestination, og det er vigtigt at tage højde for årstiden, når du planlægger din rejse.

Den bedste periode for vandring, cykling og klatring er typisk fra juni til september.

I de måneder er de fleste bjergpas åbne, kabelbanerne kører, dalene er grønne og vejret er (som regel) stabilt.

Juli og august er højsæson med mange besøgende og højere priser. Til gengæld er hoteller, refugier og restauranter åbne, og der er liv i selv de mindste landsbyer.

Forår og efterår er roligere, men vejret kan være mere skiftende, og sne i højderne er ikke unormalt – selv i maj eller allerede i slutningen af september.

Midten af juni eller september måned rammer ofte en fin balance med færre turister, åbne faciliteter og behageligt vejr.

Vinteren er lang og begynder som regel i november, og der kan være sne frem til april (eller endda maj). Dolomitterne byder på veludbyggede skiområder, og der er også fine muligheder for sneskovandring og vinterlandskaber uden ski.

Mange kabelbaner og bjergrefugier lukker uden for højsæsonen, hvilket kan gøre det sværere at komme til steder som Seceda, Alpe di Siusi og Cinque Torri.

Det er ofte muligt at vandre eller køre dertil i stedet, men hvis du har en bestemt oplevelse i tankerne, kan vi anbefale at undersøge åbningstiderne på forhånd.

Seceda med kabelbane: Guide til at besøge en af Dolomitternes flotteste udsigter
Du er måske interesseret i:Seceda med kabelbane: Guide til at besøge en af Dolomitternes flotteste udsigter

Alt hvad du skal vide om Seceda, inklusiv hvordan man kommer dertil med kabelbane og vores bedste tips

Læs mere
Bullaccia/Puflatsch

Det meste af året kan der sagtens ligge sne i højderne, samtidig med at dalene længere nede er grønne.

Vejret er utilregneligt

Uanset årstid skifter vejret hurtigt i bjergene. Tjek altid vejrudsigten inden vandreture eller længere køreture og vær opmærksom på højdeforskellene: Det kan sagtens være 25 grader og sol i dalene, mens bjergtoppene er dækket af sne.

I sommermånederne er eftermiddagstorden og kraftige byger også ret almindelige.

Læs vores guide til hvornår det er bedst at rejse til Dolomitterne her.

Halg ved Tre Cime

Da vi besøgte Tre Cime di Lavaredo, begyndte det at hagle på en ellers solrig dag i bjergene.

Hvornår skal man rejse til Dolomitterne? Det bedste vejr og forskellene på sæsonerne
Du er måske interesseret i:Hvornår skal man rejse til Dolomitterne? Det bedste vejr og forskellene på sæsonerne

Bliv klogere på, hvornår på året det er bedst at tage til Dolomitterne – uanset om du er til ski eller vandring

Læs mere

2. Tjek kabelbanernes åbningstider

Kabelbaner er en nem måde at spare benene for mange højdemeter, og er en helt almindelig del af infrastrukturen i Dolomitterne.

De findes i stort set alle større dale og skiområder og bruges både af vandrere, mountainbikere og skiløbere til at komme op i terrænet.

Mange klassiske ture som for eksempel Seceda, Alpe di Siusi, Cinque Torri og Lagazuoi starter eller slutter med en kabelbane.

Det gør det muligt at nå fantastiske udsigter og højfjeldsruter uden at skulle gå hundredvis af højdemeter.

Priserne varierer, men man skal regne med omkring 10-30 euro for en enkelt tur (~ 75-225 kroner), afhængigt af længde og område. Det er med andre ord ikke helt billigt – især ikke ved de populære seværdigheder, men ofte er de det værd.

Det er en god idé at tjekke åbningstiderne i forvejen – både for sæsonen og for dagens første og sidste tur. Det er surt at strande på toppen, hvis dagens sidste kabelbane er kørt, og man ikke har booket overnatning i et refugium.

Obs: De fleste kabelbaner kører ikke i lavsæsonen og har pauseperioder i foråret og efteråret.

Seceda i Dolomitterne

Kabelbaner er komfortable og effektive, men til tider også ret dyre.

Cinque Torri: Alt du skal vide om de fem tårne i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:Cinque Torri: Alt du skal vide om de fem tårne i Dolomitterne

Guide til at besøge Cinque Torri, inklusiv vandreruter, kabelbane, parkering og vores bedste tips

Læs mere

3. Vær forberedt på alt slags vejr

Som nævnt i det første tip om vejret i Dolomitterne, kan temperaturen ændre sig hurtigt, og vejret kan være uforudsigeligt.

Derfor er det vigtigt at medbringe flere lag tøj, som nemt kan tilpasses undervejs, så du er forberedt på de hurtigt skiftende forhold.

Det gælder faktisk både for hele turen i Dolomitterne og for de enkelte vandreture – selv de kortere.

Det er ikke ualmindeligt, at vejret i Dolomitterne kan byde på både hagl, regn og 25 grader på samme dag, mens der ligger sne på stierne på toppen af bjergene.

Lag-på-lag giver en mulighed for nemt at justere påklædningen efter behov, så man kan være komfortabel, uanset om man vandrer i sol eller i en pludselig storm.

Husk regntøj og eventuelt vanter, da det kan være køligt i højderne, især om morgenen og aftenen samt i forår og efterår – og faktisk også om sommeren.

Regnvejr ved Tre Cime di Lavaredo

Det er altid klogt at pakke ekstra lag tøj, når man bevæger sig rundt i Dolomitterne.

4. Hav det rigtige udstyr

Ud over tøj i lag og regntøj (som vi nævnte i forrige tip) kan det rette udstyr gøre en stor forskel for komfort og sikkerhed i Dolomitterne.

Hvis du primært tager på dagsture (ligesom os), er det vigtigste et par gode vandrestøvler, sneakers eller andre sko, du kan gå langt i. Mange stier er ujævne og stenede, så det er rart at undgå vabler og ømme fødder.

En drikkedunk og nogle snacks er rart at have med – især på længere ture eller hvis refugierne undervejs er lukkede.

Vandrestave er ikke nødvendige, men hvis du har nogle, kan vi anbefale at tage dem med. Vi har selv brugt vores vandrestave på nogle af turene og har sat pris på dem i stejlt terræn, hvor de aflaster ben og knæ.

Et fysisk kort eller en offline-app til vandring er en smart idé, hvis mobilsignalet forsvinder. Du kan også downloade Google Maps offline hjemmefra, så du stadig nogenlunde kan finde vej i bjergene. Det fungerer dog sjældent optimalt.

En pandelampe eller lommelygte er praktisk at have i tasken, hvis du skulle ende med at vandre til solnedgang eller bliver forsinket undervejs.

Skal du vandre fra hytte til hytte, er en ordentlig rygsæk vigtig. Mange refugier kræver desuden, at du medbringer en lagenpose, og nogle steder skal du selv tage håndklæde og indesko med.

Alex med pandelampe

Vi var glade for at have pandelamper (og jakker) med, da vi vandrede til Cadini di Misurina-udsigtspunktet.

Vandreguide til Cadini di Misurina-udsigtspunktet i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:Vandreguide til Cadini di Misurina-udsigtspunktet i Dolomitterne

Rejseguide til det vilde udsigtspunkt tæt på Tre Cime di Lavaredo

Læs mere

5. Pas på solen

Det er måske et af de mere åbenlyse tips til Dolomitterne, men når vi nu er inde på vejret og udstyr, er det værd at minde om, at solen kan være rigtig skarp i højden.

Det gælder ikke kun om sommeren, men også i foråret og efteråret, hvor den sagtens kan skinne en del, og om vinteren når der er sne, som giver genskin.

Dolomitterne er kendt for at have omkring 300 solskinsdage om året! Selv på kølige dage kan man hurtigt blive forbrændt, hvis man ikke passer på.

Solcreme med høj faktor bør altid være i tasken, og man kan med fordel medbringe solbriller med UV-beskyttelse og en kasket eller hat med skygge.

Hvis man vandrer hele dagen, kan det også være rart med en let, langærmet trøje, som beskytter skuldre og arme.

Det er en god idé at smøre sig flere gange i løbet af dagen – især hvis man sveder meget eller tørrer sig i ansigtet.

Solnedgang ved Gardena-passet

Solen kan være skarpere i bjergene, end man måske forventer.

Alpe di Siusi/Seiser Alm: Guide til vandring, transport & bedste hoteller
Du er måske interesseret i:Alpe di Siusi/Seiser Alm: Guide til vandring, transport & bedste hoteller

Alt hvad du skal vide om det alpine plateau i Dolomitterne, inklusiv hvordan man kommer dertil, vandreruter og vores bedste tips

Læs mere

6. Drik rent vand fra hanen

Vandet i Dolomitterne er generelt af meget høj kvalitet, og det er helt trygt at drikke vand fra hanen – ofte smager det endda bedre end flaskevand.

På vandreture er der også gode muligheder for at fylde sin drikkedunk undervejs, for eksempel fra vandposter med frisk bjergvand.

Flere refugier tilbyder også gratis påfyldning (eller sælger vand for et lille beløb).

Desuden har mange landsbyer offentlige vandposter eller fontæner, som man kan drikke fra – medmindre der står “non potabile”, hvilket betyder at det ikke er drikkevand.

Nogle naturlige bjergkilder kan også være drikkelige, men her skal man være forsigtig og kun bruge dem, hvis man har vandrensningstabletter eller et filter med. Vandet ser måske klart ud, men der kan være bakterier eller dyreafføring opstrøms.

Du kan derfor nemt gøre naturen (og din pengepung) en tjeneste og medbringe dit eget drikkevand i en genopfyldelig flaske.

Vandfilter

Vi rejser desuden altid med vores vandfilter fra Tappwater (reklamelink), som vi kan sætte på vandhaner, uanset hvor vi bor.

Det giver os rent vand, sparer penge på plastikflasker og er en bæredygtig løsning. Win-win!

Vandfilteret er en simpel måde at sikre rent vand og skåne miljøet på samme tid, og vi har især været glade for det andre steder i Sydeuropa (for eksempel Sardinien og Korsika), hvor vandet sagtens kan drikkes, men det ikke smager så godt som bjergvandet.

Vi bruger det også i København for at undgå tungmetaller, mikroplastik og andre forurenende stoffer, selvom vandet smager fint.

7. Hav forventningerne på plads

Hvis man besøger Dolomitterne i højsæsonen, skal man være forberedt på, at man bestemt ikke er alene.

Det gælder især i juli og august, hvor turister fra hele verden tager på sommerferie, og der er de bedste betingelser for at vandre i bjergene. Italienerne holder selv især ferie i august.

De populære områder og vandrestier vil være fyldt med andre turister, og det kan påvirke oplevelsen, især hvis man søger fred og ro.

Mange af de mest tilgængelige oplevelser, såsom Lago di Braies, Lago di Carezza og flere udsigtspunkter, der kan nås med kabelbaner, kan være særdeles pakkede – inklusiv parkeringspladserne.

Priserne på overnatning er højere, og de bedste hoteller samt refugier skal ofte bookes i lang tid i forvejen.

Hvis man ønsker at undgå trængsel, kan vi virkelig anbefale at planlægge turen uden for højsæsonen eller vælge mindre kendte områder og vandreruter.

Bådhus og mange mennesker ved Lago di Braies

Hvis en udsigt i Dolomitterne både er nem at komme til og utrolig smuk, må man regne med, at der er mange andre, der også vil nyde den.

Lago di Braies: Guide til at besøge Dolomitternes mest berømte sø
Du er måske interesseret i:Lago di Braies: Guide til at besøge Dolomitternes mest berømte sø

Alt hvad du skal vide om Lago di Braies, inklusiv parkering, vandrerute rundt om søen og vores bedste tips

Læs mere

8. Helligdage i Italien

Det er værd at holde øje med helligdage i Italien og Dolomitterne, da de kan føre til flere turister og ændrede åbningstider.

Her er nogle af de vigtigste helligdage:

  • Capodanno (Nytårsdag 1. januar): National helligdag hvor mange butikker og restauranter kan være lukket, især i de mindre byer.
  • Epifania (Helligtrekonger 6. januar): National helligdag der typisk fejres med familien.
  • Pasqua (Påske): Påskeferien falder normalt i marts eller april, og det er en populær tid for italienerne at rejse. Mange attraktioner vil være åbne, men der kan være travlt. Nogle lokale butikker og små virksomheder lukker på selve Påskedagen (Pasqua).
  • Festa della Liberazione (Befrielsesdagen 25. april): Helligdag der markerer befrielsen af Italien fra nazisterne i 1945. Mange restauranter og butikker kan have anderledes åbningstider.
  • Festa dei Lavoratori (Arbejdernes dag 1. maj): Helligdag med mange lukkede butikker og restauranter. Turistmål er generelt åbne.
  • Festa della Repubblica (Italiens nationaldag 2. juni): Mange har lukket eller reducerede åbningstider på republikkens dag.
  • Pentecoste (pinsedag): Falder syvende søndag efter påske.
  • Ferragosto (15. august): En af de største helligdage i Italien, hvor mange italienere tager på ferie. Adskillige forretninger og restauranter lukker – især i byerne. På landet og i bjergområderne er det dog stadig muligt at finde åbne restauranter og hoteller, da mange turister tager hertil i perioden.
  • Ognissanti (Allehelgensdag 1. november): Større turistmål holder normalt åbent, men små butikker og restauranter lukker ofte.
  • Immacolata Concezione (8. december): Butikker, banker og kontorer kan være lukket eller have kortere åbningstider, men turiststeder og restauranter plejer at holde åbent.
  • Natale og Santo Stefano (Jul og 2. juledag 25.-26. december): Mange steder lukker, men det er dog stadig muligt at finde åbne turistrelaterede steder.

Mange italienere har fri på ovenstående dage og tager ofte på udflugter i bjergene, især hvis helligdagen falder tæt på en weekend.

9. Tidspunkt på dagen er vigtigt

Ved populære vandreture og udsigtspunkter kan tidspunktet, man er der, gøre en stor forskel.

Midt på dagen er der ofte flest mennesker – især i højsæsonen og omkring helligdage, hvor det kan være svært helt at undgå trængsel uanset tidspunkt.

Hvis man gerne vil opleve mere ro, kan det hjælpe at komme tidligt om morgenen eller vente til sent på eftermiddagen, hvor mange andre er på vej videre eller hjem.

Vi tog for eksempel til den smukke, særdeles velbesøgte Lago di Braies omkring solopgang i efteråret, og selv der var vi ikke helt alene…

Nogle veje har begrænset adgang i bestemte tidsrum i højsæsonen, hvor der kan være lukket for almindelig trafik midt på dagen – her kræver det, at man ankommer tidligt eller sent, hvis ikke man vil tage en shuttlebus eller vandre.

Det gælder for eksempel ved Alpe di Siusi, Cinque Torri, Tre Cime di Lavaredo, Lago di Braies og Monte Specie.

Omvendt er det svært at være et sted ved solopgang, hvis man skal med en kabelbane, da de fleste først åbner senere. Til gengæld kan man stå klar til at tage den første tur derop og stadig have en roligere oplevelse, end hvis man kommer midt på dagen.

Alex og Victoria ved Lago di Braies

Der er næsten altid både flottest lys og færrest mennesker ved solopgang. Om sommeren betyder det dog, at man skal meget tidligt op for at nå det.

Guide til Monte Specie: Let vandretur til smuk panoramaudsigt i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:Guide til Monte Specie: Let vandretur til smuk panoramaudsigt i Dolomitterne

Vandreguide med alt hvad du skal vide om Monte Specie (Strudelkopf), inklusiv parkering, rute og vores bedste tips

Læs mere

10. Bjergene skygger for solopgang og solnedgang

Det kan være fedt at stå tidligt op for at få flot lys til sine billeder eller nyde en rolig oplevelse, inden resten af byen er stået op – eller at vandre indtil solen går ned og få det magiske solnedgangslys med sidst på dagen… Men!

I Dolomitterne kan man ikke regne med, at solopgang og solnedgang følger de officielle tidspunkter, man finder online.

De høje bjerge betyder nemlig, at solen ofte står op senere og går ned tidligere, end man forventer – især i dybe dale og oppe blandt klippetoppene.

Hvis man vil vandre i flot lys eller opleve solopgangen fra et udsigtspunkt, er det en god idé at tjekke højderne samt vinklerne i området og planlægge sin tur derefter.

Monte Specie i Dolomitterne

Dagene føles som regel længere i de dale, der vender mod vest og øst, end i dem, der vender mod nord og syd.

11. Vælg den rigtige lufthavn

Der er flere lufthavne tæt på Dolomitterne, men der er ingen lige midt i området.

De største og mest brugte lufthavne i nærheden af Dolomitterne er:

Derfra er der ca. 2-3 timers kørsel til populære steder som Val Gardena, Alta Badia eller Cortina d’Ampezzo.

Du kan bruge vores reklamelink til at finde de bedste flytilbud på Momondo.

Det er nogle gange også muligt at flyve til Bolzano/Bozen, som sammen med Trento/Trient og Meran/Merano er de største byer i det nordligste Italien.

Alle tre ligger vest for selve Dolomitterne.

Inde i bjergområdet er byerne markant mindre og adskilt af stejle bjergpas. Her er Cortina d’Ampezzo (reklamelink) den største – og det sted med flest overnatningsmuligheder.

Skal man rejse med offentlig transport fra lufthavnen, er det værd at tjekke forbindelserne på forhånd – nogle ruter kræver flere skift med tog og bus.

Bergamo i Norditalien

Man kan for eksempel flyve til Bergamo i Norditalien og tage videre til Dolomitterne derfra.

12. Bil eller offentlig transport?

Når man rejser rundt i Dolomitterne, kan man primært vælge at køre i bil eller tage offentlig transport for at komme rundt.

Bil

Vi har selv haft bil på alle vores ture – nogle gange en lejebil, andre gange vores egen, når vi har kørt op eller ned gennem Europa.

Det giver maksimal frihed og mulighed for at tage turen i eget tempo.

Det er dog en relativt lang køretur fra Danmark, som godt kan trække tænder ud, især hvis man ikke deler den op med et par overnatninger undervejs – for eksempel i Tyskland eller Østrig, hvor der er mange oplagte stop.

Lejer man bil efter ankomst til en nærliggende lufthavn, slipper man for selve køreturen ned gennem Europa, men man har stadig fleksibiliteten til at komme rundt mellem byer, vandrestier og dale.

Det er især praktisk, hvis man bor lidt afsides eller gerne vil kombinere forskellige områder, men det er selvfølgelig ikke helt billigt.

Vi plejer at sammenligne priser på billeje på DiscoverCars (reklamelink), hvor den viste pris inkluderer alle obligatoriske gebyrer, skatter og basale tillæg – så der ikke kommer nogen overraskelser, når man henter bilen.

Med både egen bil og lejebil skal man huske at medregne udgifter til parkering og betalingsveje i Dolomitterne.

Bus og tog

Offentlig transport fungerer fint mellem større byer og visse dale, men det kræver mere tid og planlægning at rejse med bus og tog.

Det er oplagt, hvis man rejser med let bagage, vælger et sted at bo med gode forbindelser, prioriterer at rejse ekstra bæredygtigt eller helst vil undgå at køre på de snoede bjergveje.

For at planlægge sin rejse kan man kigge på südtirolmobil (det lokale bus- og tognet i Sydtyrol), Dolomiti Bus (regionale busruter i Belluno-provinsen og i de østlige dele af Dolomitterne) og Trenitalia (tog på tværs af landet, også til og fra de større byer nær Dolomitterne – som Bolzano, Trento og Belluno).

Bil rundt i Dolomitterne

Vi vil anbefale, at man bruger en bil til at komme rundt i Dolomitterne. Det er også generelt muligt at komme rundt med bus.

13. Kørsel i bjergene

Hvis man vælger at køre i bjergene, skal man være forberedt på, at det er noget andet end at køre på almindelige landeveje.

Selv om Dolomitterne ikke dækker et kæmpestort område, tager det bare lang tid at komme fra sted til sted, og afstandene kan snyde.

20 kilometer kan sagtens tage en time i bil, når vejen går over et bjergpas med hårnålesving, stejle stigninger og smalle stræk.

Nogle pas har mere end 30 hårnålesving, som bliver markeret på små skilte med ordet “tornante”. Her kan man altså godt blive lidt køresyg.

Derfor er det en god idé at tjekke ruten grundigt på f.eks. Google Maps, hvis man ikke blot skal mellem to større byer.

Man kan eventuelt bruge Street View, så man ved, hvad man går ind til. Nogle veje bliver pludselig meget smalle eller stejle, og det kan være rart at føle sig forberedt.

Der er mange fartkameraer, også midt i bjergene, så hold fartgrænserne (også selvom italienerne ikke selv gør det). Det er sikrest på de snoede, smalle bjergveje.

Om foråret og efteråret kan man godt møde sne på vejene, og hvis det ligger tæt, er vinterdæk eller snekæder nødvendige. Vi har ikke selv kørt i området om vinteren, men ville klart undersøge vejforhold og krav til bilen grundigt, hvis vi skulle.

Vej med hårnålesving i Dolomitterne

Man kommer i sagens natur ikke uden om at skulle køre bjergkørsel i Dolomitterne.

14. Tænk over hotellets placering

Et af vores vigtigste tips til Dolomitterne må være at tænke grundigt over, hvor man bosætter sig.

Bjergene spreder sig ud over et større geografisk område, og som vi lige var inde på, kan det tage lang tid at komme rundt.

Derfor er det ret essentielt, hvor man vælger at bo i Dolomitterne.

Bor man i “yderkanten” af området, kan man nemt ende med at skulle køre to timer hver vej for at nå udgangspunktet for en særlig vandretur.

Selv hvis man ikke har så meget imod at køre på bjergvejene (som heldigvis er i god stand!), er det bare lidt ærgerligt at bruge så meget af sin tur på den måde.

Hvis man vil undgå at bruge meget tid på transport hver dag, vil vi derfor foreslå, at man først overvejer, hvilke vandreture, udsigtpunkter, søer og områder man gerne vil opleve – og så forsøger at finde et sted at bo i nærheden.

Det kan også være en fordel at bo et par nætter nogle forskellige steder, så man kan udforske flere områder uden at bruge for meget tid på transport mellem dem. Det har vi selv gjort flere gange.

Nogle af de mest oplagte baser for vandreferier i Dolomitterne er Cortina d’Ampezzo, Canazei, Corvara, det østlige Val Gardena og Alleghe (reklamelinks).

De bedste områder at bo i Dolomitterne:

Læs vores store guide til hvor man skal bo i Dolomitterne her eller søg efter de bedste og billigste steder at overnatte i Dolomitterne her (reklamelink).

Kort over de bedste områder at bo i Dolomitterne

På kortet herunder har vi sat de bedste byer at bo i Dolomitterne ind som grønne huse, så man kan se, hvor de er i forhold til de kendte vandreture og udsigtspunkter, vi nævner i vores store guide til Dolomitterne.

Udsigt fra Passo Giau mod Cortina d'Ampezzo

Der er ikke ét sted, der er tæt på alt i Dolomitterne, men Cortina d’Ampezzo (reklamelink) er nok et af de bedste steder at bruge som base for udflugter i bjergene.

Grand Hotel Savoia

Hvis det skal være rigtig luksus, kan man for eksempel kigge mod Grand Hotel Savoia i Cortina d’Ampezzo. ©Grand Hotel Savoia (reklamelink)

Bo i Alleghe i Dolomitterne

Vi har også været glade for at bo i Alleghe (reklamelink), der ligger ret centralt i forhold til mange populære vandreture.

Hvor skal man bo i Dolomitterne? De bedste områder & hoteller til vandreture og skiferier
Du er måske interesseret i:Hvor skal man bo i Dolomitterne? De bedste områder & hoteller til vandreture og skiferier

Vores personlige anbefalinger til de bedste steder at overnatte i Dolomitterne

Læs mere

15. Book refugier i god tid

Refugierne i Dolomitterne er vigtige samlingspunkter for vandrere og tilbyder en autentisk (og lidt spartansk) måde at opleve bjergene på.

Bjerghytterne er designet til vandrere og bjergbestigere, og de er ofte placeret i afsides og naturskønne områder tæt på eller midt i bjergene.

Her kan man sove og spise, og de er især populære blandt folk, der vandrer fra hytte til hytte, så man kan opleve naturen på tæt hold uden at skulle bære telt med.

Det er vigtigt at være ude i god tid, hvis du overvejer at overnatte i refugier i Dolomitterne.

De er populære, og de få pladser, der er, bliver hurtigt booket – især af dem, der planlægger at vandre fra hytte til hytte, eller bare ønsker at vågne op til en spektakulær udsigt uden for mange mennesker omkring sig.

De fleste refugier tilbyder sovesale, men der er også nogle få private værelser, som dog tit er dyre.

Generelt er regufierne ikke altid så billige, som man kunne håbe, men til gengæld bor man lige ud til nogle flotte steder!

I mange refugier er måltider inkluderet, men det er ikke alle, så tjek op på det i forvejen. Priserne kan variere afhængigt af faciliteterne og tid på sæsonen.

Forvent at betale ekstra for bad, da det sjældent er inkluderet i prisen.

Nogle refugier kræver desuden, at man selv medbringer en lagenpose, og nogle beder endda om, at man også har et håndklæde og indesko med. Hold øje med detaljerne ved en booking for at undgå overraskelser.

Obs: Som udgangspunkt er det ikke tilladt at campere i Dolomitterne, så hvis du planlægger at vandre og overnatte i naturen, er refugierne en af de bedste muligheder.

Rifugio Antonio Locatelli/Dreizinnenhütte

Hos de mest populære refugier i Dolomitterne skal man booke overnatning i god tid.

Lago di Coldai: Vandreguide til spejlblank bjergsø for foden af Civetta
Du er måske interesseret i:Lago di Coldai: Vandreguide til spejlblank bjergsø for foden af Civetta

Alt hvad du skal vide om at vandre til Lago di Coldai, inklusiv parkering, vandrerute og vores bedste tips

Læs mere

16. Prisniveau (med eksempler)

Dolomitterne er ikke noget billigt rejsemål – særligt ikke i højsæsonen.

Faktisk vil vi påstå, at det er et relativt dyrt feriemål på trods af, at en aktivitet som vandring typisk er gratis.

Årsagen er overnatningspriserne – de er høje, og det er ikke unormalt, at et simpelt, billigt hotelværelse koster omkring 700 kroner per nat.

Vil man bo i en af de populære byer, have morgenmad inkluderet og eventuelt have faciliteter såsom sauna og spa, kommer priserne hurtigt op på 1.000-1.500 kroner per nat.

Mad på restauranter koster omtrent det samme som i Danmark, og nogle steder lidt mindre.

Forvent 12-20 euro (~ 90-150 kroner) for en hovedret, 8-12 euro (~ 60-90 kroner) for en pizza og 4-6 euro (~ 30-45 kroner) for en øl.

En cappuccino kan til gengæld koste ned til 2 euro (~ 15 kroner) – det er noget billigere end på caféerne i København!

Liftture og kabelbaner koster typisk 10-30 euro for en enkelt tur (~ 75-225 kroner), afhængigt af længde og område.

En lejebil i Dolomitterne koster typisk omkring 30-70 euro per dag (~ 225-525 kroner) for en lille bil i lavsæsonen, og op mod 80-120 euro per dag (~ 600-900 kroner) i højsæsonen.

Priserne afhænger selvfølgelig af biltype, forsikring, afhentningssted og hvor tidligt man booker. Det kan blive markant dyrere, hvis man afleverer bilen et andet sted, end man henter den.

For at finde den bedste pris, er det en god idé at sammenligne priser på billeje på DiscoverCars (reklamelink). Her inkluderer den viste pris alle de obligatoriske gebyrer, skatter og basale tillæg.

Ved nogle bjergpas og vandreruter er parkering gratis, men i byer og tæt på populære seværdigheder kan det godt koste 1-2 euro i timen (~ 7,5-15 kroner).

17. Tips til at spare penge

Der findes selvfølgelig flere måder at holde budgettet nede på i Dolomitterne.

1. Tid på året

Først og fremmest kan man spare en del på at rejse uden for højsæsonen.

Juni eller midt-september er gode bud på skulderperioder, der er lidt billigere, men hvor vejret stadig er dejligt, og mange faciliteter er åbne.

2. Lav mad selv

Overvej at booke en lejlighed med køkken, så du selv kan lave mad og spare på den måde. Det kan man efterhånden finde både på Airbnb, Hotels.com og Booking.com (reklamelinks).

Man kan også blot skifte frokost på en restaurant ud med en hjemmelavet picnic i naturen – for eksempel med noget lækkert brød og hummus, frugt, snackbarer og lignende fra et supermarked.

3. Shuttlebusser og transportpas

Tjek om dit hotel tilbyder gratis shuttlebusser. Flere hoteller i Dolomitterne tilbyder gratis transport til populære vandrestier, skiområder eller byer i nærheden.

Der findes også forskellige former for transportpas, der kan gøre det lettere og billigere at komme rundt i området med bus og tog – for eksempel Südtirol Guest Pass i Sydtyrol eller Dolomiti Mobil Card, som giver ubegrænset adgang til mange offentlige transportmidler.

Nogle gange er det endda inkluderet i hotellets overnatningspris.

Guide til Lago di Limides: Let vandretur til fotogen bjergsø
Du er måske interesseret i:Guide til Lago di Limides: Let vandretur til fotogen bjergsø

Alt hvad du skal vide om at vandre til Lago di Limides, inklusiv parkering, vandrerute og vores bedste tips

Læs mere

4. Køb flerdagespas til kabelbaner

Hvis du planlægger at bruge kabelbaner flere gange under dit ophold i Dolomitterne, kan du kigge på at købe et dags- eller ugekort (for eksempel Dolomiti Supersummer Card) i stedet for at betale for enkeltbilletter hver gang.

Selvom kabelbanerne stadig er ret dyre, kan du spare penge, hvis du alligevel har planer om at bruge dem flere gange.

Du kan selvfølgelig spare endnu mere ved at tage den hårde vej og vandre op til de høje udsigtspunkter!

5. Vælg en alternativ parkeringsplads

Hvis du forventer at bruge lang tid ved en seværdighed eller en vandretur, kan det også give mening at kigge efter en gratis eller billig parkering, som eventuelt ligger lidt længere væk fra den “oplagte” parkeringsplads (der ofte er den dyreste løsning).

18. Husk kontanter

I Italien bruger man euro, og det er praktisk at have nogle sedler og mønter på sig til forskellige formål.

Selvom kort generelt bliver accepteret, er der steder, hvor man kun kan betale med kontanter.

For eksempel skal man nogle gange bruge kontanter, hvis man køber noget i refugierne, da det ikke er alle steder, der accepterer kortbetaling.

Der kan også være refugier eller caféer, hvor man skal betale 1 euro for at bruge toilettet, hvis man ikke køber andet.

Derudover kan man støde på situationer, hvor man skal betale for parkering eller betalingsveje kontant (for eksempel ved Tre Cime eller Monte Specie).

Her kan de italienske systemer godt være lidt old school.

Små lokale butikker og markedsboder tager også nogle gange kun imod kontanter.

Vandreguide til Tre Cime di Lavaredo (De Tre Tinder) i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:Vandreguide til Tre Cime di Lavaredo (De Tre Tinder) i Dolomitterne

Rejseguide til et af Dolomitternes bedste hikes med alt hvad du skal vide

Læs mere

19. Længde på ophold

Hvor mange dage skal man bruge i Dolomitterne?

Puha, det er virkelig et svært spørgsmål!

Vi har været forbi fem gange (indtil videre) og har brugt mellem 3 og 10 dage per gang.

Hvis det er din første tur til Dolomitterne, vil vi anbefale mindst 4-5 dage og gerne en uge.

Så kan du nå at vandre et par ture, se nogle af de kendte udsigtspunkter og mærke roen i bjergene.

Har du en uge eller mere tid, kan du tage flere lidt længere vandreture eller sprede aktiviteterne ud og undgå at skulle pakke for meget ind på én dag.

Det vil også være mere oplagt at bo i forskellige områder og have mulighed for at opleve flere af de bedste udsigtspunkter og vandreture, som ligger godt fordelt ud over Dolomitterne.

Færre dage kan selvfølgelig også gøre det, men så vil vi anbefale, at man holder sig til ét område og fokuserer på oplevelser der, så man ikke skal bruge for meget tid på transport.

Gruppo del Sassolungo/Langkofel Group

Det tager lang tid at komme fra A til B i Dolomitterne. Særligt fordi man hele tiden skal stoppe for at beundre udsigten.

20. Udsigtspunkter og vandreture til alle niveauer

Dolomitterne er ikke kun for erfarne bjergvandrere – der findes ruter og oplevelser for alle!

Man kan tage en kabelbane op og gå korte ture med minimal stigning, finde flade dale med gode stier eller gå krævende dagsvandringer over bjergpas og stenmarker.

Det er et oplagt rejsemål både for nybegyndere, familier, udendørsentusiaster og dem, der gerne vil helt tæt på dramatiske klippeformationer uden nødvendigvis at gå i timevis.

Man kan gå klassiske vandreture som Tre Cime di Lavaredo eller tage kabelbanen op til Seceda og følge stierne langs bjergsider og blomstrende enge.

Man kan også tage en rolig dag ved en af de smukke søer. Lago di Braies og Lago di Carezza er blandt de mest kendte og fotogene.

Foretrækker man en nem udsigt fra bilen, er der flere flotte bjergpas såsom Passo Gardena, Passo Sella og Passo Giau, hvor man kan parkere og have bjerge i alle retninger.

For de ekstra aktive, er der gode muligheder for klatring, via ferrata, mountainbike og paragliding om sommeren, og når sneen falder, skifter landskabet karakter og åbner op for alpint skiløb, langrend og ture med snesko.

Få et overblik over de bedste udsigtspunkter og vandreture i Dolomitterne i vores store guide.

Passo Gardena

Passo Gardena er et godt eksempel på et bjergpas, der giver super flotte bjergudsigter for skillingen.

Dolomitterne: De 18 bedste vandreture & udsigtspunkter (i alle sværhedsgrader og længder)
Du er måske interesseret i:Dolomitterne: De 18 bedste vandreture & udsigtspunkter (i alle sværhedsgrader og længder)

Rejseguide til vores yndlings korte og lange hikes i Norditaliens smukke bjerge

Læs mere

21. Skiltning på stierne

Vandreruterne i Dolomitterne er generelt godt markeret med farvekoder, skilte og rutenumre, og det er nemt at følge stierne uden at fare vild.

Følg blot de røde og hvide flag, hvor rutens nummer står på. Tidsestimaterne holder dog ikke altid…

Alligevel kan det være en fordel at have et kort med (digitalt eller fysisk), især hvis man kombinerer flere ruter eller vil være sikker på længde og sværhedsgrad.

Ved mange startpunkter er der et kort over området med de mest almindelige vandreruter og refugier, og det kan man som minimum tage et billede af, så man kan kigge på det, hvis man bliver i tvivl senere på turen.

Apps som Komoot eller AllTrails kan også være praktiske til at downloade ruten offline, da der ikke altid er mobildækning i bjergene.

Markering af sti nr. 419 mod Forcella Averau

Vandreruterne i Dolomitterne er generelt godt markerede og lette at følge.

22. Dolomitterne med børn

Vi har ikke selv prøvet det (endnu!), men man kan sagtens besøge Dolomitterne med børn, og vi har mødt mange familier på vandrestierne.

Hvis man vil på en aktiv familieferie, er de norditalienske bjerge et godt valg – også med mindre børn.

Mange områder har korte, børnevenlige vandreruter (nogle endda barnevognsegnede), legepladser undervejs og kabelbaner, der gør det nemt at komme op i højderne uden at gå hele vejen.

Flere hoteller og refugier har familieværelser og serverer børnemenuer, så børn er helt klart velkomne i bjergene.

Rejser man med børn til Dolomitterne, kan det dog anbefales at planlægge ekstra grundigt og vælge et område med nem adgang og korte afstande til det, man gerne vil se.

Se vores guide til børnevenlige oplevelser i Dolomitterne for inspiration til søer, korte vandreture og udsigtspunkter.

Dolomitterne med børn: Børnevenlige oplevelser og tips til at rejse som familie
Du er måske interesseret i:Dolomitterne med børn: Børnevenlige oplevelser og tips til at rejse som familie

Vandreture, udsigtspunkter, legepladser, klatreparker og (badevenlige) søer, der kan opleves af hele familien

Læs mere

23. Kamera eller smartphone?

Dolomitterne er drømmeland for fotografer!

Både for dem med tungt udstyr og adskillige kameralinser, og for dem der “bare” bruger telefonens kamera.

Hvis du er glad for at tage billeder og nyder at lege med lys, tåge og bjergsiluetter, kan det sagtens give mening at tage et “rigtigt” kamera med.

Landskabet gør sig især godt ved solopgang og solnedgang, og her kan det være en fordel med bedre billedkvalitet og manuel kontrol.

Vi kan desuden anbefale at pakke en zoom-linse.

Mange udsigtspunkter i Dolomitterne giver imponerende panoramaer, men nogle af de flotteste detaljer – en lille kirke på en bjergtop, dramatiske klippeformationer eller alpehytter i det fjerne – bliver endnu bedre, når man kan zoome ind.

En zoom-linse gør det også lettere at fange dyreliv på afstand og lege med kompositioner, hvor bjergene presses tættere sammen i billedet.

Den vejer lidt ekstra i rygsækken, men det er ofte det værd, hvis man nyder at fotografere.

Her er en kameraguide med det udstyr, vi selv bruger.

Man kan sagtens bruge mobilens kamera

Et stort, fancy kamera er dog på ingen måde et must.

En god smartphone tager glimrende billeder, og det vigtigste er ofte at kunne fange øjeblikket, når man står et fotogent sted – som er ret tit, hvis vi skal være ærlige. Og telefonkameraer er blevet overraskende gode.

Hvis du vil undgå for meget oppakning på vandreturen, er mobilen ofte det mest realistiske valg.

Tip: Sørg for at telefonen er ladet helt op og hav nok plads, for du kommer højst sandsynligt hjem med mange billeder.

Spejlblankt vand i Lago di Coldai i Dolomitterne

De fleste moderne telefoner har efterhånden helt fine kameraer.

Efterår ved Lago di Braies

En zoom-linse på et dedikeret kamera giver dog muligheder, som telefonen ikke har.

San Giovanni-kirken i Val di Funes: Guide til at se den mest kendte kirke i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:San Giovanni-kirken i Val di Funes: Guide til at se den mest kendte kirke i Dolomitterne

Alt hvad du skal vide om San Giovanni-kirken, inklusiv hvordan man kommer dertil, udsigtspunkter og vores bedste tips

Læs mere

24. Regler for at flyve drone

Udover et kamera og et par linser rejser vi som regel rundt med en drone.

Dolomitterne er dog et område, hvor man skal være ekstra opmærksom på dronereglerne.

Generelt er det muligt at flyve med drone, men der er flere områder, hvor det er begrænset eller helt forbudt af hensyn til naturbeskyttelse, flyvesikkerhed og privatliv.

Det er vigtigt at respektere naturen, undgå at forstyrre dyrelivet og udvise hensyn til andre besøgende, så overhold reglerne!

No drone zone

Flere steder i Dolomitterne markerer skilte tydeligt, at det er forbudt at flyve drone.

Hvad har vi i kameratasken? Det bedste udstyr til foto og video på rejsen
Du er måske interesseret i:Hvad har vi i kameratasken? Det bedste udstyr til foto og video på rejsen

Kamera, objektiver, drone og andet tilbehør vi bruger til at skabe rejseindhold i høj kvalitet

Læs mere

Generelle regler

Man skal først og fremmest overholde italienske og EU-regler for dronebrug.

Det inkluderer blandt andet, at man skal have registreret sin drone, hvis den vejer mere end 250 gram eller har et kamera, man skal have forsikring, og man skal selvfølgelig overholde reglerne for flyvning i befolkede områder.

Hold sikker afstand til mennesker og bygninger, og undgå at flyve over personer.

Desuden er det ikke tilladt at flyve tæt på lufthavne (minimum 5 kilometers afstand) eller militærområder, og man skal kunne se dronen hele tiden.

Nationalparker og beskyttede områder

Dolomitterne er en del af UNESCO’s verdensarv, og flere områder er enten nationalpark (for eksempel nationalparken Dolomiti Bellunesi) eller beskyttet som naturreservater (for eksempel Fanes-Senes-Braies, Puez-Odle / Puez-Geisler og Sciliar-Catinaccio / Schlern-Rosengarten).

En nationalpark er automatisk en no-fly zone.

Mange af de smukkeste områder i Dolomitterne har strenge restriktioner mod droneflyvning – for eksempel Tre Cime di Lavaredo og bjergsøer som Lago di Braies og Lago di Carezza.

Guide til Lago di Carezza: Sådan besøger man den sydtyrolske alpesø
Du er måske interesseret i:Guide til Lago di Carezza: Sådan besøger man den sydtyrolske alpesø

Alt hvad du skal vide om Lago di Carezza, inklusiv parkering, vandrerute om søen og vores bedste tips

Læs mere

Højdebegrænsninger

Der er også restriktioner på, hvor højt du må flyve.

Det kan maksimalt være 120 meter, men nogle steder er begrænsningen ved 70 meter.

Hvis man flyver…

Der er heldigvis steder, hvor man må flyve, hvis man følger reglerne – især i åbne, ubefolkede områder væk fra byer.

Sørg for at have alle nødvendige tilladelser og tjek altid de lokale restriktioner, før du flyver.

Obs: Reglerne kan ændre sig afhængigt af sæsonen og eventuelle specielle begivenheder.

Læs mere om at flyve drone i Dolomitterne her.

Alpe di Siusi i Dolomitterne

Dolomitterne gør sig særdeles godt fra luften.

25. Pas på naturen

Dette tip til Dolomitterne burde være en selvfølge, men det er vigtigt at overholde reglerne, når man er i naturen – også når det gælder det perfekte billede.

Lad være med at hoppe over hegn, svømme i søer hvor det er forbudt eller flyve med drone i områder, hvor det ikke er tilladt.

Desværre er der mange, der gør det alligevel, og det går ud over både naturen, dyrelivet og andre menneskers mulighed for at opleve Dolomitterne på en ansvarlig og respektfuld måde.

God vandreetikette

Et godt udgangspunkt for adfærd i naturen er det klassiske råd: Tag kun billeder og efterlad kun fodspor.

Sortér dit affald korrekt og smid aldrig noget på jorden – heller ikke madrester eller andet organisk.

Pluk ikke blomster og lad sten, grene og andre naturmaterialer blive, hvor de hører til. Hold dig altid på de afmærkede stier, både af hensyn til naturen og din egen sikkerhed.

Vis hensyn til andre besøgende ved at undgå larm og høj musik og lad naturens egne lyde fylde.

På stierne er det god vandrestil at holde til højre og give plads til dem, der går opad – de bruger typisk mest energi.

Hvis du krydser en græsningsmark, så husk at lukke hegn og låger bag dig og giv plads til eventuelle køer på stien. Respekter det lokale dyreliv og fodr ikke græssende dyr eller gå for tæt på.

Har du hund med, bør den altid være i snor.

Skilt ved San Giovanni

Her er et sødt skilt, skrevet på vegne af “the lovely baby crops from the Alps”.

26. Badning i søer

Det er ikke alle søer i Dolomitterne, hvor man må bade.

Nogle er beskyttede naturområder, hvor badning er forbudt af hensyn til miljøet, dyrelivet eller drikkevandsforsyning.

Der er som regel skilte, hvis badning ikke er tilladt – og når der ikke er skilte, bør man stadig bruge sin sunde fornuft.

Søerne ligger højt og er ofte dannet af smeltet sne fra bjergene, så de kan være iskolde selv om sommeren. Pas på kulden og undgå at bade alene.

I smukke, populære bjergsøer som Lago di Braies, Lago di Carezza og Lago di Sorapis må man desværre ikke bade, da søerne er sårbare naturområder, hvor badning kan skade det skrøbelige økosystem og øge risikoen for erosion og forurening.

Til gengæld må man gerne bade i flere andre søer, blandt andet Lago di Caldaro og Lago di Molveno.

Spektakulær udsigt over Lago di Carezza med smaragdgrønt vand, nåletræer og dramatiske bjergtinder fra Latemar-massivet.

Det er fristende at hoppe i krystalklare søer som Lago di Carezza, men det er ikke tilladt. Der findes dog flere badesøer rundt omkring.

Lago di Sorapis: Vandreguide til den turkise sø i Dolomitterne
Du er måske interesseret i:Lago di Sorapis: Vandreguide til den turkise sø i Dolomitterne

Alt hvad du skal vide om at vandre til Lago di Sorapis, inklusiv parkering, vandrerute og vores bedste tips

Læs mere

27. Velvære er en del af oplevelsen

Dolomitterne er en perfekt kombination af aktiv ferie og afkobling.

Wellness er en integreret del af kulturen, og mange hoteller har spaområder med sauna, dampbad og udendørs pools med udsigt til bjergene.

Hvis man vil forkæle sig selv lidt ekstra, er der ofte mulighed for at bestille en massage eller deltage i en yogatime.

Efter en lang dag med vandring eller skiløb er det helt naturligt at bruge tid på afslapning og restitution – og det er noget, både lokale og besøgende prioriterer.

Flere steder er indretningen inspireret af naturmaterialer og har fokus på ro, sundhed og velvære, så man får en oplevelse, der hænger sammen med bjergenes stemning og tempo.

Alex og Victoria i bobleblad på Paradiso Pure.Living

Boblebad med udsigt på Paradiso Pure.Living (reklamelink).

28. Unik bjergkultur med et tysk præg

Dolomitterne er en helt særlig del af Italien.

Det er et område, der føles markant anderledes end både de norditalienske søer som Como og Garda, de bølgende landskaber i Toscana og storbylivet længere sydpå i Rom.

Særligt i Sydtyrol er det som at træde ind i en tysk bjergverden, hvor både sproget og kulturen bærer tydelige præg af områdets historie som en del af Østrig-Ungarn.

I Sydtyrol har 57,6% af befolkningen tysk som deres førstesprog, mens 22,6% taler italiensk. Resten taler ladin (gammelt romansk sprog) eller et andet sprog – ud over enten tysk eller italiensk.

Her finder man grønne bakker med klassiske træhytter, lokale klædt i traditionelt alpetøj, og menukort med knödel, schnitzel og strudel.

Hotellerne har ofte samme træarkitektur, man kender fra Østrig og Sydtyskland (for eksempel Garmisch-Partenkirchen).

Det giver området en helt særlig stemning: italiensk og tysk-alpin på samme tid.

Ortisei i Val Gardena

Mange byer i Dolomitterne ser mere tyske end italienske ud.

29. Flere navne på skiltene

Apropos den tyske/østrigske indflydelse, så er der lidt navneforvirring i Dolomitterne.

Den samme by kan nemlig sagtens have to eller tre forskellige navne.

I hvert fald ét på tysk og ét på italiensk. Og nogle gange også ét på det gamle romanske sprog ladin.

Det gælder for eksempel Bolzano/Bozen, Bressanone/Brixen, Brunico/Bruneck, Chiusa/Klausen, Dobbiaco/Toblach, Ortisei/St. Ulrich og mange flere!

Årsagen er, at Dolomitterne blev annekteret af Italien fra Østrig efter Første Verdenskrig.

Og så skulle alle de 16.000+ stednavne ellers oversættes til italiensk.

Det kan være lidt forvirrende, men der er ikke så meget andet at gøre end at acceptere de mange navne.

Skilt på forskellige sprog i Dolomitterne

Nærmest alting hedder noget på både italiensk og tysk i Dolomitterne. Nogle gange bruger vi begge navne, og nogle gange bruger vi bare det ene. Her fra Monte Specie/Strudelkopf-hiket.

30. Oversæt nemt fra italiensk til dansk

De fleste i Dolomitterne taler italiensk, men i mange egne – især i Sydtyrol – klarer man sig også fint med tysk.

Sydtyrol var tidligere en del af Østrig, og i dag har størstedelen af befolkningen tysk som modersmål.

Et smart trick til nemt at oversætte fra italiensk, tysk (eller andre sprog) til dansk er at have downloadet Google Translate-appen til din telefon.

Man kan selvfølgelig skrive selv og få appen til at oversætte, men nederst kan du også vælge at bruge kameraet.

Du kan enten tage et billede eller bare holde kameraet over noget, du vil have oversat, og så scanner telefonen teksten og oversætter direkte.

På den måde kan man hurtigt læse ingredienserne bag på et produkt i supermarkedet, eller hvad der står på et skilt – selvom det står på italiensk eller tysk. Det er virkelig praktisk.

Der er desuden en funktion, hvor man holder mikrofonen nede og indtaler en sætning, man vil have oversat, og så skriver/udtaler Google Translate samme sætning på det valgte sprog. Det har vi brugt nogle gange, når vi har forsøgt at kommunikere noget med nogen, der ikke er så gode til engelsk, og det har været en virkelig stor hjælp.

Obs: Man skal være på wifi/data, for at det virker.

31. Hospitaler og apoteker

De fleste større byer og skisportsområder i Dolomitterne har et hospital inden for rimelig rækkevidde – for eksempel i Brunico (Bruneck), Bressanone (Brixen), Cortina d’Ampezzo (Hayden), Bolzano (Bozen) og San Candido (Innichen).

I populære områder som Val Gardena (Gröden) og Alta Badia er der ofte også adgang til turistlæger i højsæsonen.

Nogle klinikker og lægevagter har åbent dagligt i faste tidsrum, hvor man kan komme forbi uden forudgående aftale eller med kort varsel, mens andre kun er tilgængelige i højsæsonen om sommeren og vinteren, hvor der er mange turister.

Apoteker (kaldet farmacia) kan genkendes på det grønne kors ude foran, og de findes i næsten alle byer.

Mange apoteker holder siesta-lukket midt på dagen (typisk omkring kl. 12:30-15:30) og har som regel lukket søndag. Har man brug for medicin uden for åbningstiderne, kan man søge efter “farmacia di turno”, som er døgnåbne.

Man kan eventuelt undersøge, hvor de nærmeste hospitaler og apoteker ligger i forhold til ens base på forhånd.

Særligt i bjergområder, hvor afstanden til nærmeste lægehjælp kan være længere end i byerne, kan det give en tryghed at vide, hvor man kan få hjælp, hvis uheldet er ude.

Skulle der ske noget akut, er nødnummeret i hele Italien 112 ligesom i Danmark. Det gælder både ved sygdom, ulykker og andre nødsituationer.

Det er altid en god idé at medbringe det blå EU-sygesikringskort og have sin rejseforsikring ved hånden.

Alleghe i Dolomitterne

Der findes en del apoteker i Dolomitterne, men der kan godt være langt mellem dem.

32. Rejseforsikring og dækning i bjergene

Vores sidste tip til Dolomitterne er lidt kedeligt, men godt at have styr på.

Det er nemlig vigtigt at have en rejseforsikring, når man rejser til Dolomitterne – og ikke mindst en, der dækker aktiviteter i bjergene.

Almindelige rejseforsikringer dækker ikke altid vandreture over en vis højde eller ulykker i forbindelse med for eksempel klatreaktiviteter eller skiture.

Ved “ekstremsport” som klatring, paragliding, via ferrata-vandring og skiløb dækker almindelige rejseforsikringer sjældent automatisk, så vær ekstra opmærksom på rejseforsikringens detaljer, hvis du planlægger mere krævende eller risikobetonede aktiviteter i Dolomitterne.

Får man brug for redning med helikopter, kan det hurtigt blive meget dyrt, hvis man ikke er forsikret.

Tjek derfor betingelserne grundigt og tilkøb eventuelt en udvidet dækning.

Læs op på forsikringens maksimale højdegrænse, se om redningsomkostninger (såsom helikopter) er dækket, og vurdér om dine planlagte aktiviteter kræver en tillægsdækning.

Husk også at medbringe det blå EU-sygesikringskort.

Victoria på stien til Lago di Sorapis langs klippevæg

Det er aldrig helt uden risiko at vandre i bjergene.

Ofte stillede spørgsmål om Dolomitterne

Hvad er forskellen på Alperne og Dolomitterne?

Alperne er den store bjergkæde, der strækker sig over syv-otte lande i Centraleuropa: Frankrig, Schweiz, Italien, Liechtenstein, Tyskland, Østrig og Slovenien. Nogle gange tæller Monaco med.

Dolomitterne er en mindre del af Alperne, som ligger i det nordlige Italien.

De adskiller sig fra resten af Alperne med deres særlige, lyse klippeformationer af dolomit, som giver landskabet et dramatisk og karakteristisk udtryk.

Hvornår er det bedst at rejse til Dolomitterne?

Sommeren (juni-september) er ideel til vandring og udendørs aktiviteter, mens vinteren (december-marts) er perfekt til skisport.

Hvis du har mulighed for det, så undgå højsæsonen (juli og august), hvor rigtig mange mennesker vælger at rejse til Dolomitterne.

Læs vores guide til, hvornår man skal besøge Dolomitterne her.

Hvordan kommer man nemmest til Dolomitterne?

Den nemmeste måde at komme til Dolomitterne fra Danmark er at flyve til en lufthavn i nærheden og derefter leje en bil eller tage offentlig transport til bjergene.

Hvis du orker den lange køretur gennem Europa, kan du også køre i din egen bil derned og have mere fleksibilitet til at komme rundt mellem byer og oplevelser.

Hvor flyver man til, hvis man skal til Dolomitterne?

Der er ingen lufthavne i Dolomitterne, men de nærmeste større lufthavne er i Venedig, Milano/Bergamo, Verona og Innsbruck.

Herfra kan man tage offentlig transport eller leje en bil for at komme til bjergområderne.

Hvor er det bedst at bo i Dolomitterne?

Nogle af de mest populære byer er Cortina d’Ampezzo, Canazei, Corvara, det østlige Val Gardena (for eksempel Ortisei) og Alleghe (reklamelinks).

Valget afhænger selvfølgelig af de planlagte seværdigheder og oplevelser, og hvordan man har tænkt sig at komme rundt.

Læs vores store guide til hvor man skal bo i Dolomitterne for at blive klogere på områderne og byerne.

Hvilke vandreture i Dolomitterne er mest populære?

Tre Cime di Lavaredo, Seceda og Alpe di Siusi er blandt de mest kendte vandreruter, men der findes mange ikoniske steder.

Få et overblik i vores store guide til de bedste udsigtspunkter og vandreture i Dolomitterne.

Er der aktiviteter for ikke-vandrere?

Det er der i hvert fald!

Man kan tage kabelbaneture til vilde udsigtspunkter, besøge søer som Lago di Braies og Lago di Carezza samt opleve kultur i for eksempel Bolzano og Bressanone, hvor der både er museer, hyggelige gamle bydele og god mad.

Mange steder har også wellnesshoteller med spa og sauna, og flere af bjergbyerne har markeder, vinsmagninger og små festivaler i sommermånederne.

Tak for at læse med

Tak skal du have for at have læst vores guide med tips til Dolomitterne.

Puha, den blev lang, men vi håber, at du har fået noget ud af vores råd!

Hvad tænker du om Dolomitterne? Føler du dig forberedt på en tur til bjergene?

Hvis du vil læse mere om Dolomitterne, kan du læse alle vores guider her.

Tøv ikke med at spørge os om noget i kommentarerne herunder, hvis du ikke har været i Dolomitterne endnu. Vi er glade for at hjælpe.

Hvis du allerede har været der, ville det være fantastisk at høre dine bedste tips og råd.

Seiser Alm/Alpe di Siusi

Vi håber, at du får en vidunderlig tid i Dolomitterne!

Vil du hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo og booke overnatning på Hotels.com eller på Booking.com.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡

Følg med på vores sociale medier