fbpx

En dagstur til romantiske Venedig

Charmerende gader, smukke broer og masser af kanaler
Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alexander og Victoria – to københavnere med uanede mængder af rejselyst, som vi deler ud af her på Nordombord. Læs mere om os her.

Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alexander og Victoria – to københavnere med uanede mængder af rejselyst, som vi gerne deler ud af.
Læs mere om os her.

Da vi i juni 2018 brugte et par uger i Norditalien, tog vi en smuttur til Venedig.

De mange kanaler og pastelfarvede huse er ikke til at stå for, og selvom der er mange mennesker, er byen rigtig hyggelig.

Venedig er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og den gamle by er så sandelig et besøg værd.

Se masser af billeder og få vores bedste tips til en dagstur.

118 øer og mere end 400 broer

Da vi i juni 2018 besøgte Italien for tredje gang sammen, var det primært for at udforske Dolomitterne – og for at kunne arbejde i smukke omgivelser.

Men vi benyttede også chancen til at tage på en dagstur til vidunderlige Venedig. Den flydende by har været en drømmedestination for os i årevis.

Vi kørte afsted tidligt om morgenen med høje forventninger til hyggelige smalle gader, pastelfarvede huse og charmerende kanaler – og det var netop, hvad vi oplevede.

Venedig er en populær turistdestination og kendt for at være overrendt af mennesker. Vi håbede, at der ville være færre mennesker i hverdagene, så vi besøgte byen en tirsdag.

Der var mange mennesker nær de berømte seværdigheder (Piazza San Marco, Rialtobroen, Sukkenes Bro osv.), men vi var overraskede over at have mange af gaderne for os selv.

Antallet af sælgere var heller ikke overvældende, og når vi høfligt svarede ‘nej tak’ til roser og selfie-stænger, insisterede de heldigvis ikke.

Der er også flere, som forsøger at sælge duefoder, så man kan tage billeder med fuglene på de kendte pladser – men det er faktisk ulovligt, og vi anbefaler klart, at man takker nej til disse sælgere.

Venedig var problemfri, og vi nød virkelig at gå rundt hånd i hånd i timevis.

Vi blev indtil solen var langt under horisonten, og efter 20 kilometer gåtur, 8 kugler gelato (ja, den er god nok) + utallige broer og smalle gader, kan vi sige, at det virkelig er en romantisk by.

Venedig bro

Dans i Venedig

Venedig inspirerede til en lille dans.

Boghandel 1

Boghandel 2

Sukkenes Bro

Sukkenes Bro blev bygget af hvide kalksten tidligt i 1600-tallet.

Canal Grande

Canal Grande er hovedvejen gennem Venedig.

Masker i Venedig

Victoria

Tørresnor

Kanal i Venedig

Solnedgang

Med kun en enkelt solnedgang i Venedig følte vi os temmelig heldige.

Santa Maria della Salute

Santa Maria della Salute.

Arkitektur

Alex

Kanalerne

Flotte huse

Hvert eneste hus var så pænt!

Rødt hus

Suso-is

Vi var helt vilde med gelato fra Suso. De tilbyder også lækre veganske muligheder.

Suso gelato

Rialtobro

Den berømte Rialtobro er den ældste af de fire broer, der går over Venedigs Canal Grande.

Aften i Venedig

Månelys

Månen kommer frem over en af de smalle kanaler.

Vores bedste tips til en dagstur til Venedig

  • Vi forsøgte tre forskellige gelato-shops: Alaska (den kan vi ikke anbefale), GROM (en italiensk gelato-kæde med is af høj kvalitet) og Suso (åh ja, her skal man have sin gelato fra!).
  • Tidligt om morgenen og om aftenen er de store folkemængder væk, og atmosfæren ændres fuldstændigt. Se de mest populære attraktioner på disse tidspunkter, hvis du vil undgå krydstogtskibsgrupper og højtråbende familier.
  • Vi overlevede (og havde faktisk en rigtig dejlig dag) uden en gondoltur.

    Men “hvordan kan I tage til Venedig uden at sejle i gondol?” tænker du måske. Vi ved, at det er et must for mange. Men det er også en tur, hvor man betaler €80 for 30 minutter (ca. 600 kroner), hvilket for os føltes unødvendigt.

    Gondolerne er super søde og romantiske, og hvis du altid har drømt om det (eller er ligeglad med prisen), skal du bare nyde det.

    Hvis du er i tvivl, kan du til gengæld vide, at vi støtter dig i at bruge pengene på pizza og gelato i stedet.

  • Far vild! Venedig er charmerende overalt, så gem endelig GPS og mobil væk så du kan fortabe dig i de ukendte gader.
  • Biler er ikke tilladt i byen, så man kan forvente at gå meget eller at tage vandtaxier rundt.

    Hvis du har brug for at parkere din bil uden for byen, har du et par muligheder. Den mest bekvemme (og dyreste) er Garage San Marco Venezia. Vi parkerede lidt længere væk ved Tronchetto og betalte €21 for 24 timers parkering (ca. 158 kroner). Derfra kunne vi nemt gå til det historiske centrum.

    En billigere mulighed er at parkere i Mestre på fastlandet og tage en kort tur med tog eller bus til Venedig.

Venedig

Venedig hund

Sukkenes Bro

Sukkenes Bro.

Napolitansk pizza fra Rossopomodoro

Napolitansk pizza fra Rossopomodoro.

Kanalen

Canal Grande ved Rialtobroen

Canal Grande ved Rialtobroen.

Markuskirken

Den romerskkatolske domkirke, Markuskirken, er et af byens mest kendte vartegn.

Aften i Venedig

Er det ikke romantisk?

Dans

Sikke en perfekt måde at afslutte en smuk dag.

Overnatning i Venedig

Byen er spækket med hoteller, men vi må hellere advare dig om, at det bestemt ikke er billigt at overnatte i Venedig.

Det var blandt andet derfor, vi besluttede os for at besøge byen på en dagstur.

Hvis vi en dag kommer tilbage med lommerne fulde, vil vi gå efter det elegante firstjernede Sina Palazzo Sant’Angelo, der ligger smukt ud til vandet.

Se billeder, priser og ledighed hos Sina Palazzo Sant’Angelo (reklamelink).

Sina Palazzo Sant'Angelo

Udsigt til kanalen fra Sina Palazzo Sant’Angelo.

Vil du sove i royale omgivelser (og har du en royal formue!), må du simpelthen bo på Hotel Ai Cavalieri di Venezia.

Se billeder, priser og ledighed hos Hotel Ai Cavalieri di Venezia (reklamelink).

Hotel Ai Cavalieri di Venezia

Den luksuriøse royale suite hos Hotel Ai Cavalieri di Venezia.

Hvis man stadig vil bo der, hvor det hele sker, men uden at bruge af sin pensionsopsparing, skal man lede efter tilbud og gerne være ude i god tid.

Vi har blandt andet fundet værelser til ca. 550 kroner per nat hos Ca’ Bauta.

Se billeder, priser og ledighed hos Ca’ Bauta (reklamelink).

A

Et dobbeltværelse i den billigere ende fås hos Ca’ Bauta.

Priserne kan komme længere ned, hvis man bosætter sig på fastlandet.

Find budgetvenlige hoteller i Venedig på Hotels.com her (reklamelink).

Til og fra Venedig

Vi besøgte selv Venedig med bil, da vi boede i det nordlige Italien.

Hvis man vil flyve direkte til byens lufthavn, kan man gøre det fra København.

Find de billigste flybilletter fra København til Venedig på Momondo (reklamelink).

Rejser du fra Jylland? Find de billigste flybilletter fra Billund til Venedig på Momondo (reklamelink).

Tak fordi du kiggede med!

Forhåbentligt blev du inspireret af vores billeder fra Venedig.

Hvis du overvejer at rejse til Italien, kan du læse alle vores artikler fra landet her.

Lad os endelig vide hvad du synes i kommentarerne nedenunder, og hold dig ikke tilbage, hvis du har nogle spørgsmål.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender rejseråd og inspiration, som vi har gjort os umage med - maks én gang om måneden ☀