Hvor længe skal man bo samme sted som digital nomade? (Vores erfaring & bedste tips)
Skal du bruge en uge, en måned eller et år det samme sted? Brug disse tips til at finde ud af, hvad der fungerer optimalt for digHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her. |
Det store spørgsmål…
“Hvor længe skal I være væk?”
Vi kan slet ikke tælle, hvor mange gange vi er blevet stillet det spørgsmål, når vi fortæller venner, familie og andre om en kommende rejse.
“Vi ved det ikke endnu” er ofte svaret, hvilket typisk fører til (forståelig) forvirring hos den der spørger.
Men det er noget af det, vi elsker ved at være digitale nomader: friheden!
Bliv klogere på hvad det betyder at være digital nomade – og om du selv kan blive det
Læs mereKorte ture og lange ture
Vores hjemmebase er København. Men i de sidste 5-6 år har vi rejst mere, end vi har været “hjemme”, og vi har levet som digitale nomader.
Nogle ture har været korte.
Og nogle ture har været meget lange. De lange er, hvad denne artikel handler om.
For når man først har fundet ud af, hvor man skal hen, kommer spørgsmålet snigende: “hvor længe skal man mon blive?”
At finde ud af det undervejs er altid en mulighed i en eller anden forstand.
Men reelle bekymringer om budget, visa, overnatning og lignende er svære at ignorere.
Hvor længe man skal blive ét sted som digital nomade er en færdighed som få mestrer.
Bliver man der for kort, ender man med at skulle skynde sig; bliver man for længe, kan man nærmest lige så godt flytte dertil – hvilket formentlig ikke er meningen, hvis man læser dette.
Lad os prøve at finde et framework for, hvordan man finder ud af, hvor længe man skal blive ét sted som digital nomade. Som med så mange ting starter det med et spørgsmål…
Hvad er pointen med din destination?
Hvorfor skal du hen, hvor du skal hen?
Hensigten med at rejse til et sted er langt den vigtigste faktor for at hjælpe dig med at beslutte, hvor længe du skal blive.
Hvis du besøger et land i forbindelse med et visa run, for eksempel, kan “så kort som muligt” være det oplagte svar på, hvor længe du skal blive.
Hvis du på den anden side besøger et sted for virkelig at fordybe dig i kulturen, området og lære menneskerne (og måske sproget) at kende eller noget lignende, vil du nok hellere blive “så længe som muligt”.
Som muligt er en vigtig del af begge sætninger. Og måske burde det endda hellere læses som så praktisk muligt.
Forstå de største plusser og minusser, inden du kaster dig ud i livsstilen
Læs mereHvad skal du overveje, inden du tager afsted?
Der er så mange faktorer at tænke over, når det kommer til at rejse.
Mens nogle er meget subjektive (såsom “hvad er den bedste sæson at rejse til x”, afhængigt af din tolerance over for menneskemængder og temperaturer), er andre bundet op på konkrete regler og økonomi.
Herunder følger nogle af de vigtigste overvejelser, man kan gøre sig.
Vejret
Vejret er uforudsigeligt. Særligt i disse dage…
Men sæsonernes variationer findes trods alt stadig, og det er værd at være opmærksom på dem.
Nogle steder kan man lave det samme året rundt. Andre steder er der virkelig stor forskel på, hvilke aktiviteter, der giver mening.
Mange tropiske destinationer har for eksempel ret stabile temperaturer hele året. Her er det for det meste blæst og regn, der afgør, hvad man kan lave – og hvor behageligt det er imens.
Hvis man på den anden side planlægger at bo på et skisportssted for at stå på ski efter arbejde, er det ikke optimalt at rejse dertil om sommeren, når sneen er væk…
Undersøg altid vejret (og typiske vejrfænomener) på en destination grundigt, før du beslutter dig for, hvor længe du skal blive der.
Højsæson/skuldersæson/lavsæson
De fleste destinationer har ret tydelige højsæsoner, skuldersæsoner og lavsæsoner.
Det er ofte forbundet med vejret og med semi-globale forekomster af sæsonbestemte ferier som for eksempel sommerferie eller juleferie.
Medmindre du planlægger at blive ét sted i mere end et år, vil disse “turistsæsoner” uden tvivl påvirke dit ophold.
- Højsæsonen bringer ofte det bedste vejr og flest turister.
- Skuldersæsonen har typisk et lille dyk i dage med godt vejr, men et stort dyk i antallet af turister.
- Lavsæsonen har normalt et stort dyk i begge dele.
Vær opmærksom på disse udsving og planlæg din rejse derefter.
Hvor meget vil du se og lave?
Hvis du vil til et særligt sted for at opleve specifikke kulturattraktioner, naturområder osv., er det en god idé at tænke over, hvor meget du vil se og lave, mens du er der.
Ønsker du at opleve hver eneste strand eller bjerg på din destination, har du sandsynligvis brug for mere tid der i modsætning til blot at ville have et hyggeligt sted at slappe af på dine fridage.
Hvis du derimod skal et sted hen bare for at være – arbejde, spise, socialisere – vil dette sandsynligvis ikke være en stor faktor.
Passer din personlighed til at starte en livsstil som digital nomade?
Læs mereVil du bruge stedet som en midlertidig base?
Når det kommer til at rejse som digital nomade, er der grundlæggende to lejre:
- Rejs fra sted til sted og oplev alt, hvad du vil lave der, inden du rejser videre…
- Bliv ét sted og tag på længere dagsture, weekendture eller deciderede ferier derfra i stedet for.
Vi har gjort begge dele på vores rejser og kan helt klart se fordelene og ulemperne ved begge måder at gøre det på.
I sidste ende vil de fleste gerne vende tilbage til et sted, der føles som et hjem (selv når det sted er langt fra deres hjemland), men ulempen ved at have en fast base, du kan rejse fra, er hovedsageligt relateret til omkostningerne.
At leje to steder ad gangen er simpelthen dyrere.
Du kan selvfølgelig også se en by som din base uden egentlig at eje eller langtidsleje et sted der.
Det kan også være, at du kan få lov til at opbevare noget bagage hos venner eller familie rundt omkring i verden, mens du tager på kortere (eller længere) ture.
LÆS OGSÅ: Sådan får du råd til at rejse mere + 15 håndgribelige sparetips
Lokale begivenheder, traditioner og skikke
Inden du tager til en destination, du ikke har besøgt før, er det altid en god idé at tjekke, hvilke lokale begivender, der kan være i perioden – det kan både være politiske, kulturelle, religiøse eller noget helt andet.
I overvejende muslimske lande er ramadanen for eksempel noget, det kan være rart at være klar over på forhånd.
Det samme gælder for helligdage, store festivaler og lignende.
Find det perfekte job du kan tage med dig rundt i verden
Læs mereBudget
Nogle steder er dyrere end andre, og der kan være store forskelle i leveomkostninger mellem lande og endda mellem byer i det samme land.
Men man skal også tænke på, hvad disse steder kommer til at gøre ved ens personlige forbrugsvaner.
At bo på Bali kan teoretisk set være billigt, men hvis man ender med at spise ude 3 gange om dagen i Canggu, bliver det daglige budget hævet væsentligt…
Og selv de dyreste destinationer kan blive budgetvenlige, hvis du finder et godt tilbud på overnatning (især på månedslange ophold) og lever sparsomt ved for eksempel selv at lave mad.
For de fleste digitale nomader er det at holde et budget meget vigtigt for livsstilens levedygtighed på længere sigt.
Så tænk grundigt over, hvor mange penge du enten vil eller kan bruge på en destination, når du beslutter dig for, hvor du skal tage hen.
Visum
Vi har aldrig mødt en rejsende, der elsker at beskæftige sig med visumrelaterede opgaver…
Men medmindre du udelukkende rejser til visumfrie steder, er de uundgåelige.
Ofte er de dyre. Ofte er de restriktive. Og nogle gange er de begge.
Der er skrevet meget om, hvordan man får visum til længerevarende ophold i populære digitale nomade-lande såsom Indonesien, så det vil vi ikke skrive om her.
Husk blot at undersøge visumsituationen for din rejsedestination i detaljer, inden du booker hele dit ophold.
Hvis det for eksempel er meget dyrere visummæssigt om måneden at bo et sted i 6 måneder end 3 måneder, kan det være en afgørende faktor for, hvad der giver mening for dig.
Alternativt kan et sted med et fleksibelt nomade-visum muligvis give dig lyst til at blive længere.
Hvad med forsikring?
Forsikring er vigtigt.
Det er faktisk en underdrivelse.
Forsikring er utrolig vigtigt!
Og det er lige så vigtigt at være forsikret af nogen, du kan stole på, som tilbyder en dækning, der passer til dine behov.
Det kan være svært at finde en passende fleksibel forsikring, når man som digital nomade rejser fra sted til sted – ofte uden at “tage tilbage” til en hjemmebase ind imellem.
De fleste forsikringsselskaber vil nemlig kun forsikre dig, før du rejser og ikke under rejsen.
Men det virker altså ikke særlig godt for en digital nomade.
Her kommer SafetyWing (reklamelink) ind i billedet. Det er nemlig online forsikring lavet til den digitale tidsalder, som er 100% fleksibelt og kompatibelt med den nomadiske livsstil.
SafetyWing er blevet den foretrukne digitale nomadeforsikring af en grund. De forstår livsstilen. Og det virker!
Deres priser er ret rimelige, og man kan starte og stoppe forsikringen, som man ønsker. Det er så smart, og for at være ærlige, har det reddet os mere end én gang.
Tjek SafetyWings digitale nomadevenlige forsikring her (reklamelink) eller udfyld formularen nedenfor for at få en pris.
Reklame
En guide der sammenligner rejseforsikringer, som kan købes på farten, hvis man er på en længerevarende eller fleksibel rejse
Læs mereOpsummering
Der er intet endegyldigt svar på, hvor længe man skal blive ét sted som digital nomade, men der er masser af spørgsmål, du kan stille dig selv for at hjælpe med at finde ud af det.
- Hvorfor skal du hen, hvor du skal hen?
- Hvilket slags vejr drømmer du om, og hvordan er årstiderne på din destination? (Vær også opmærksom på turistsæsonerne!)
- Vil du bruge stedet som base at rejse fra, eller vil du opleve alt der, inden du rejser videre? Hvor meget tid skal du bruge på at gøre det?
- Er der nogle lokale begivenheder på bestemte tidspunkter, du skal være opmærksom på?
- Hvor længe kan dit budget klare, at du er der?
- Hvilket slags visum kan du få (hvis du har brug for et)?
Selvom disse spørgsmål på ingen måde er udtømmende, håber vi, at det kan bringe dig tættere på at vide, hvor længe du skal blive.
Med det sagt er det vist tid til at pakke din(e) taske(r) og tage afsted. God rejse!
Indsend Kommentar