fbpx

Berlin rejseguide: 50 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Berlin, inklusiv hvad man skal lave og vores bedste tips
Alexander & VictoriaHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.
Historisk storby med liv og lækker mad

Guten tag! Berlin er en storby fyldt med gode oplevelser og seværdigheder for alle slags rejsende.

Byen er oplagt til en forlænget weekend med din partner, en shoppingtur med vennerne eller en familierejse med børn.

Vi har selv været der mange gange, at vi ikke længere kan tælle det, så det er på tide, at vi har fået lavet denne guide til, hvad man skal se og lave i Berlin.

Moderne storbyliv og historie smelter sammen på en helt speciel måde, der gør Berlin interessant at besøge.

Og så er der helt vildt mange fantastiske restauranter, cafeer og barer.

Hvad enten man besøger byen for første gang eller kommer igen for syvende gang, er der noget at lave.

Så hvad skal man se i Berlin?

I denne rejseguide kommer vi ind på nogle af de mest populære seværdigheder i Berlin, men også andre spændende oplevelser og områder, som er værd at se.

Hvor skal man bo i Berlin?

Reklamelinks

Læs mere om hvert hotel i vores store rejseguide til hvor man skal bo på storbyferie i Tysklands pulserende hovedstad eller søg efter de bedste og billigste hoteller i Berlin her.

Hvor mange dage skal man bruge i Berlin?

Hvor mange dage man skal være i Berlin kommer helt an på ens tempo og behov – og selvfølgelig også på, om det er første eller syvende gang, man tager dertil.

Hvis det er første gang, man besøger Berlin, vil vi anbefale, at man bruger mindst to hele dage i storbyen – men gerne mere.

Der er virkelig meget at se, og selv med to dage kan man ikke se alt.

To hele dage burde dog være nok til at opleve Berlins højdepunkter og få en god fornemmelse for byen.

Man kan sagtens bruge flere dage på blot at opleve byen i et langsommere tempo, fare vild i de hyggelige kvarterer og måske endda tage på en dagstur ud af byen.

Tre-fire dage til en uge i Berlin vil være perfekt for de fleste.

Berlin WelcomeCard

Hvis du regner med at bruge det offentlig transportsystem meget på din tur, kan det være værd at kigge på et Berlin WelcomeCard (reklamelink).

Kortet giver nemlig ubegrænset brug af offentlig transport i Berlin i et vist antal timer eller dage alt efter, hvad man køber – for eksempel 48-timer, 72-timer eller 5 dage.

Samtidig får man op til 50% rabat på mange af de populære oplevelser og attraktioner i hele Berlin.

Se priserne og læs mere om fordelene ved Berlin WelcomeCard her (reklamelink).

Og nu til de bedste seværdigheder og oplevelser i Berlin…

Reklame

London rejseguide: 33 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:London rejseguide: 33 bedste oplevelser & seværdigheder

Hvad skal man lave i London? De mest spændende områder, flotteste udsigter og fedeste attraktioner

Læs mere

50 bedste oplevelser og seværdigheder i Berlin

Hvad skal man se i Berlin? Det er jo en stor by!

Og de mange ting at lave er spredt godt ud over hele byen.

De fleste populære seværdigheder og oplevelser findes i og omkring Berlins centrum – også kaldet Mitte.

Men områderne omkring Mitte – Charlottenburg, Schöneberg, Kreuzberg, Neukölln, Friedrichshain og Prenzlauer Berg – har alle noget spændende at byde på og hver deres charme.

Det kan hurtigt blive lidt uoverskueligt, når man hører om en seværdighed eller oplevelse, man skal se i Berlin, hvis man ikke får den geografiske kontekst med.

Derfor har vi forsøgt nogenlunde at samle attraktionerne og aktiviteterne i de samme områder, så de kommer efter hinanden, da vi synes, det giver god mening at besøge dem i samme omgang.

Er du klar på at vide lidt mere om, hvad man skal lave i Berlin?

Scroll videre eller klik dig direkte til den seværdighed eller oplevelse, du vil læse mere om.

50 bedste oplevelser og seværdigheder i Berlin:

  1. Mitte – Berlins centrum
  2. Brandenburger Tor – Berlins ikoniske byport
  3. Rigsdagsbygningen (Reichstag)
  4. Mindesmærke for Europas myrdede jøder
  5. TV-tårnet (Fernsehturm)
  6. Alexanderplatz – Stor plads i Østberlin
  7. Rotes Rathaus – Det røde rådhus
  8. Nikolaiviertel – Pastelfarvede huse på hyggelige brostensgader
  9. Kanalrundfart på Spree-floden
  10. Museumsøen (Museumsinsel)
  11. Pergamonmuseet – Utrolige rekonstruktioner
  12. Berliner Dom – Berlins katedral
  13. Gendarmenmarkt – Smuk, historisk plads
  14. Hackesche Höfe – Trendy, farverige baggårde
  15. Sammlung Boros – Bunkermuseum
  16. Tiergarten – Berlins største park
  17. Potsdamer Platz – Moderne plads i Østberlin
  18. Hop-on hop-off bustur
  19. Charlottenburg – Vestberlins eksklusive område
  20. Kurfürstendamm – Shoppinggade
  21. KaDeWe – Gigantisk stormagasin
  22. Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche (“Pudderdåsen” & “Læbestiften”)
  23. Thaipark i Preußen Park
  24. Schloss Charlottenburg – Berlins største paladskompleks
  25. Schöneberg – Livligt område
  26. Marked på Winterfeldtplatz
  27. Loppemarked ved Rathaus Schöneberg
  28. Kreuzberg – Multikulturelt område
  29. Checkpoint Charlie – Kendt grænseovergang mellem øst og vest
  30. Markthalle Neun – Fint indendørs madmarked
  31. Viktoriapark – Hyggelig park
  32. Det Jødiske Museum
  33. Landwehrkanalen – Perfekt til rolige gåture
  34. Berlin Story Bunker – Stor bunker fra 2. verdenskrig
  35. Topographie des Terrors – Tidligere Gestapo- og SS-hovedkvarter
  36. Neukölln – Spændende område
  37. Tempelhofer Feld – Tidligere lufthavn, nu offentlig park
  38. KINDL Museum – Centre for Contemporary Art
  39. Treptower Park – Berlins andenstørste park
  40. Friedrichshain – Berlins alternative område
  41. East Side Gallery – Rester af Berlinmuren fyldt med street art
  42. The Wall Museum – Berlinmurens historie
  43. Oberbaumbrücke – Broen med tårnene
  44. Boxhagener Platz – Livlig plads i Friedrichshain
  45. RAW-Gelände – Urbant kulturcentrum
  46. Prenzlauer Berg – Dejligt, centralt område
  47. Mauerpark – Stor park med loppemarked om søndagen
  48. Ökomarkt på Kollwitzplatz – Økologisk marked
  49. MACHmit! Museum – Børnevenlige aktiviteter
  50. Zeiss Großplanetarium – Centraleuropas største planetarium

Du kan også se alle oplevelserne på et kort her.

1. Mitte – Berlins centrum

Det er i Mitte, du finder alle de kendte oplevelser og seværdigheder i Berlin.

Berlins centrum er det mest populære område i Berlin, og selvom det er en smule turistet, kan man sagtens bruge lang tid på at slentre rundt i Mitte.

Hvis man gerne ville kunne gå rundt til det hele (og måske ikke har så lang tid i byen), vil vi anbefale at bo her i hjertet af Berlin.

Den centrale placering gør, at man nemt kan se de mange turistattraktioner, og der er også masser af gode caféer og restauranter.

De bedste hoteller i Mitte:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Mitte her eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Berlin fra tv-tårnet på Alexanderplatz

Mitte er Berlins kulturelle centrum. Her ses byen fra tv-tårnet på Alexanderplatz.

Hvor skal man bo i Berlin? De bedste områder & hoteller
Du er måske interesseret i:Hvor skal man bo i Berlin? De bedste områder & hoteller

Stor rejseguide til hvor man skal bo på storbyferie i Tysklands pulserende hovedstad

Læs mere

2. Brandenburger Tor – Berlins ikoniske byport

Den store byport er nok Berlins mest kendte monument og en af de bedste seværdigheder i byen.

Brandenburger Tor er den sidste bevarede byport og efter Berlinmurens fald, blev porten et symbol på det tyske sammenhold.

Porten markerer også starten på ​​den smukke boulevard med lindetræer, Unter den Linden, der går hele vejen til Museumsøen.

Brandenburger Tor i Berlin

Brandenburger Tor er symbolet for Berlin.

Brandenburger Tor om aftenen

Brandenburger Tor er også stemningsfyldt at besøge om aftenen.

3. Rigsdagsbygningen (Reichstag)

Rigsdagsbygningen i Berlin ligger kun 5 minutters gang fra Brandenburger Tor.

Den majestætiske bygning er flot udefra, men man kan også komme op i glaskuplen og nyde udsigten over Berlin eller tage på en guidet rundvisning (reklamelink) for at lære om hele historien om Forbundsdagen og Tysklands parlamentariske system.

Det er gratis at besøge Rigsdagsbygningen, men både kuplen og rundvisningerne kræver tilmelding på forhånd.

Man skal huske billed-ID og være klar over, at man skal igennem et sikkerhedstjek (ligesom i lufthavnen) for at komme ind.

Læs mere om et besøg i Rigsdagsbygningen her eller registrer dig online her.

Reklame

Der Reichstag i Berlin

Rigsdagen i Berlin.
Der Reichstag © visitBerlin, foto: Wolfgang Scholvien

Rejseguide til Lübeck: 15 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Lübeck: 15 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Lübeck i Tyskland, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

4. Mindesmærke for Europas myrdede jøder

Holocaust-mindesmærket for de dræbte jøder under 2. Verdenskrig er et af de steder, man skal se i Berlin.

Mindesmærket er en labyrint af 2.711 betonsteler i forskellige højder, man nemt kan fare vild i.

Tilknyttet findes en underjordisk udstilling (Ort der Information). Her kan man lære mere om nogle af de forfærdelige skæbner.

Husk at være respektfuld når du går rundt i området.

Mindesmærke for Europas myrdede jøder

Der er angiveligt ingen specifik grund til, at der er lige præcis 2.711 steler på Mindesmærket for Europas myrdede jøder.

5. TV-tårnet (Fernsehturm)

Du har helt sikkert set TV-tårnet, når du har set billeder af Berlin.

Det 368 meter høje tårn på Alexanderplatz er nemlig synligt fra det meste af byen.

TV-tårnet blev opført i slutningen af 1960’erne og er i dag et af de mest kendte vartegn for Berlin.

Panoramaudsigten fra toppen af tårnet er virkelig fed, og det kan anbefales at tage derop og få den oplevelse.

Her finder man også en roterende restaurant og Berlins højestbeliggende bar.

Der er dog ofte laaang kø, så husk at bestille billetter på forhånd (reklamelink) så du kan springe den over.

Reklame

TV-tårnet i Berlin

TV-tårnet rager 368 meter op og kan ses fra store dele af Berlin.

TV-tårnet

Set nede fra Alexanderplatz skal man læne sig godt bagover for at se toppen.

Dresden rejseguide: 21 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Dresden rejseguide: 21 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Dresden, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

6. Alexanderplatz – Stor plads i Østberlin

Alexanderplatz er en stor central plads i det tidligere Østberlin, som er mest kendt for det høje tv-tårn .

Den livlige plads er omringet af spændende madmuligheder, butikker, biografer, hoteller og shoppingcentre.

Husk også at se Verdensuret, der viser tiden forskellige steder i verden.

Ved juletid finder man et kæmpe julemarked på pladsen.

Alexanderplatz

Trafikknudepunktet Alexanderplatz er et af Berlins travleste områder.

Marienkirche og dele af Alexanderplatz set oppe fra TV-tårnet

Marienkirche og dele af Alexanderplatz set oppe fra TV-tårnet.

7. Rotes Rathaus – Det røde rådhus

Få hundrede meter fra Alexanderplatz findes det historiske rådhus Berliner Rathaus, der i daglig tale blot kaldes Rotes Rathaus på grund af de røde klinker, der beklæder bygningens facade.

Berlins rådhus med det flotte høje tårn blev delvist ødelagt under 2. verdenskrig, men blev genopført og ombygget i 50’erne.

I dag er bygningen fredet.

Berliner Rathaus

Omkring halvdelen af det røde rådhus blev ødelagt under 2. Verdenskrig.
Kulturelle Mitte © visitBerlin, foto: Mo Wüstenhagen

8. Nikolaiviertel – Pastelfarvede huse på hyggelige brostensgader

Det lille område Nikolaiviertel ligger kun et stenkast fra Rotes Rathaus ud mod floden Spree, og er efter vores mening et must at besøge, når man er i nærheden.

Her står fine pastelfarvede huse side om side og minder om “det gamle Berlin”. For selvom området rigtignok er gammelt, er det blevet rekonstrueret efter at være blevet ødelagt under 2. verdenskrig.

Gå ikke glip af Nikolaikirken; Berlins ældste bygning (fra 1230!).

Nikolaiviertel

Gaderne i Nikolaiviertel er utvivlsomt nogle af de mest charmerende i Berlin.

Nikolaiviertel

Her er også rige muligheder for lige at hvile benene lidt.

Slesvig-Holsten rejseguide: Oplevelser & seværdigheder i den nordtyske delstat
Du er måske interesseret i:Slesvig-Holsten rejseguide: Oplevelser & seværdigheder i den nordtyske delstat

Alt hvad du skal vide om kør-selv-ferie i Slesvig-Holsten, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

9. Kanalrundfart på Spree-floden

En bådtur på Spree-floden er en hyggelig (og familievenlig) måde at få set en del seværdigheder og historiske bygninger på, samtidig med at man får lidt viden om dem.

Du kan booke en kanalrundfart eller bådtur online (reklamelink) på forhånd, så du slipper for at stå i kø.

Reklame

kanalrundfart i Berlin

Selvom det lyder lidt turistet, kan det godt anbefales at tage på kanalrundfart i Berlins centrum.

10. Museumsøen (Museumsinsel)

På Museumsøen i Mitte, der er omringet af floden Spree, finder man fem museer i absolut verdensklasse: Pergamonmuseum, Bodemuseum, Neues Museum, Alte Nationalgalerie og Alte Museum.

Øen blev tildelt UNESCO verdensarvsstatus i 1999, og selv hvis du ikke går ind på nogle af museerne, er de flotte at kigge på udefra.

Det er desuden også her katedralen Berliner Dom ligger.

Tip: Overvej at købe et Berlin WelcomeCard Museumsinsel (reklamelink) for at få gratis adgang til alle fem museer på Museumsøen samt fri transport i 72 timer (+ rabatter til 200 turiskattraktioner, steder og arrangementer).

Se priserne og læs mere om Berlin WelcomeCard Museumsinsel her (reklamelink).

Hvis du gerne vil besøge endnu flere museer (og ikke gider at stå i kø), kan det være værd at kigge på et Museumspass Berlin, hvor du får adgang til mere end 30 udstillinger og museer.

Museumsøen i Berlin

Museumsøen i Berlin er et sandt slaraffenland for de kunst-, historie- og kulturinteresserede.

Museumsinsel

Det er også smukt blot at beundre bygningerne. Her med TV-tårnet på Alexanderplatz og Berliner Dom i baggrunden.

Loppemarkedet ved Bodemuseum (Flohmarkt am Bode Museum) er åbent hver lørdag og søndag. Her er især mange antikviteter, bøger samt hjemmelavede smykker og kunst.

11. Pergamonmuseet – Utrolige rekonstruktioner

Pergamonmuseet får sin egen plads i denne guide til Berlin, for det er et sted, der imponerer, selv hvis man ikke normalt gider at gå på museum.

Gå på opdagelse i det antikke nærøsten, oplev spændende islamisk kunst og se klassiske antikviteter fra blandt andet Grækenland og Italien.

Det er især den ca. 15 meter høje, blå Babylon-port, der står inde i museet, som gør oplevelsen ekstra speciel. Pergamonalteret er også fantastisk.

Pergamonmuseet er et af de mest populære museer at besøge i Berlin, og der er kun et vist antal billetter til salg per dag samt lange køer, hvis du kommer midt på dagen.

Det er derfor en god idé at booke billet online (reklamelink) på forhånd.

Den blå Babylon-port

Den blå Babylon-port på Pergamonmuseet gør stort indtryk.

Pergamonmuseet

Det er helt vildt at opleve så store bygningsværker indenfor.

Rejseguide til Sachsen-Anhalt: 16 bedste oplevelser omkring Dübener Heide & Saale-Unstrut
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Sachsen-Anhalt: 16 bedste oplevelser omkring Dübener Heide & Saale-Unstrut

Alt hvad du skal vide om Sachsen-Anhalt, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste rejsetips

Læs mere

12. Berliner Dom – Berlins katedral

Berlins katedral, Berliner Dom, ligger på Museumsøen, og den smukke kirke blev som så mange andre bygninger i Berlin ødelagt under bombardementerne i 1940’erne.

I dag er den heldigvis blevet genopbygget, så vi kan nyde synet af den.

Det er desværre ikke gratis at komme indenfor i kirken, men billetten støtter vedligeholdelsen af kirken og giver adgang til panoramaudsigten fra katedralens kuppel.

Normalt kan man også komme ned i krypten, hvor den royale Hohenzollern-familie ligger begravet, men den er lukket frem til foråret 2024 på grund af renovering.

Se priser og book billetter på Berliner Doms hjemmeside her.

Den offentlige park foran kirken, Lustgarten, er desuden et dejligt sted at hvile benene, når man har gået rundt en hel dag.

Berliner Dom

Berliner Dom er Berlins domkirke

Berliner Dom fra vandet

Her er den overdådige kirke set fra vandet på en kanalrundfart.

13. Gendarmenmarkt – Smuk, historisk plads

Den smukke plads Gendarmenmarkt er en stor historisk markedsplads, der efter sigende er inspireret af Piazza del Popolo i Rom.

Gendarmenmarkt er omringet af caféer og restauranter, og på selve pladsen finder man to kirker; Französischer Dom (den franske domkirke) og Deutscher Dom (den tyske domkirke) samt Berlins koncerthus.

Her er også et julemarked om vinteren.

Gendarmenmarkt

Gendarmenmarkt kan med rette kaldes Berlins fineste plads.

14. Hackesche Höfe – Trendy, farverige baggårde

Hackesche Höfe er et trendy og ret fotogent område i Mitte.

Det består af 8 sammenhængende baggårde med små gallerier, butikker og restauranter.

Her kan man godt slentre rundt, drikke en kaffe og tage et par billeder.

Hackesche Höfe

Hackesche Höfe i Mitte er et oplagt sted at kigge forbi, når man vandrer rundt i Berlin.

Hackesche Höfe

Rejseguide til Garmisch-Partenkirchen: 25 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Garmisch-Partenkirchen: 25 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om den bayerske alpeby, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo, hvad man skal spise og vores bedste tips

Læs mere

15. Sammlung Boros – Bunkermuseum

Sammlung Boros er en privat samling af moderne kunst, der indeholder værker af internationale kunstnere fra 1990 til i dag.

Det der er særligt specielt ved samlingen er, at den er udstillet i en 3.000 kvadratmeter stor ombygget bunker.

For at opleve bunkermuseet skal man bestille plads på en af de guidede rundvisninger, og da der ikke er ret mange pladser per rundvisning, kan det anbefales, at man reserverer i god tid.

Læs mere om rundvisningerne og book billetter her.

Kunsten på Sammlung Boros spænder bredt. Foto: Bunny Rogers af Boros Collection, Berlin © NOSHE

16. Tiergarten – Berlins største park

Berlins største park, Großer Tiergarten, er en stor, skøn park i midten af byen.

Det grønne åndehul er oplagt til lange gåture eller løbeture, og vi kan forestille os, at det er hyggeligt at have børn med i parken eller at holde en picnic.

Her finder man nemlig flere legepladser, fine blomsterhaver, små søer og vandløb, caféer samt det smukke slot Schloss Bellevue.

Der er også en del monumenter i parken, herunder den famøse, 67 meter høje Siegessäule, der står i midten af den store rundkørsel Großer Stern (der har 7 baner).

Sejrssøjlen med den gyldne bronzeskulptur af sejrsgudinden Victoria blev rejst i 1873 til minde om Preussens sejre over Danmark, Østrig og Frankrig.

For et lille gebyr kan man komme op til toppen og se en flot udsigt over Berlin og Tiergarten.

Sejrssøjlen (“Siegessäule”) står flot midt i Tiergarten. Foto: Samuel Svec

Rejseguide til Harzen: 16 bedste oplevelser & seværdigheder i Tysklands nordligste bjerge
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Harzen: 16 bedste oplevelser & seværdigheder i Tysklands nordligste bjerge

Alt hvad du skal vide om Harzen, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

17. Potsdamer Platz – Moderne plads i Østberlin

Beliggende centralt i byen og tæt på Tiergarten ligger Potsdamer Platz, som er et af de travleste (og måske også mest turistede) steder i Berlin.

Ved pladsen finder man moderne arkitektur, højhuse i glas, shoppingcentre, kunst, biografer, en stor spillehal og masser af spisemuligheder.

Det er helt klart et af de steder, man skal se i Berlin, hvis man godt kan lide, at der sker noget.

For en fantastisk udsigt over Potsdamer Platz og Berlin kan man tage op i det 100 meter høje Panoramapunkt (reklamelink), hvor der udover udsigtsplatformen også er en udstilling om pladsen og en café med solterasse.

Hver vinter er der et stort julemarked med blandt andet pynt, legetøj, julegodter samt en skøjtebane og Europas største kunstige kælkebakke.

I oktober plejer der desuden at blive afholdt en lysfestival på pladsen.

Reklame

Potsdamer Platz

Gå ikke glip af resterne af Berlinmuren på Potsdamer Platz.
Potsdamer Platz © visitBerlin, foto: Philip Koschel

Julemarked i Berlin på Potsdamer Platz

Julen er et skønt tidspunkt at besøge Berlin på. Her er der julemarked på Potsdamer Platz.

Sony Center på Potsdamer Platz

Sony Center på Potsdamer Platz er en af Berlins mest “moderne” bygninger – fyldt med mad, shopping og underholdning.

18. Hop-on hop-off bustur

Du kender helt sikkert de kendte hop-on hop-off busser, der findes i storbyer rundt omkring i verden.

De findes også i Berlin! Og det kan faktisk være en ganske glimrende måde at opleve byen på.

Fra toppen af dobbeltdækkerbusserne kan man nyde den friske luft og gode udsigt, mens man bliver kørt direkte til nogle af de mest populære seværdigheder i Berlin (inklusiv mange af dem, vi har med i denne rejseguide).

Du kan typisk vælge mellem en 24- eller 48-timers billet til to ruter gennem byen, og nogle af selskaberne har også en mulighed, der inkluderer en bådtur.

Læs mere om de forskellige hop-on hop-off busture her samt se priser og ruter.

Reklame

19. Charlottenburg – Vestberlins eksklusive område

Vestberlins gamle centrum, Charlottenburg, er et lidt eksklusivt og rigtig hyggeligt område.

Bydelen er kendt for at være upscale, og særligt sammenlignet med Østberlins mere kantede udtryk, er bygningerne i Charlottenburg virkelig fine. De fleste er bygget før krigen og har bevaret deres elegance.

Charlottenburgs charme bliver især tydelig, når man bevæger sig langs Kurfürstendamms mange sidegader. Med brede fortove og plantede træer er de oplagte at gå på opdagelse i og finde små specialbutikker og hyggelige caféer.

De bedste hoteller i Charlottenburg:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Charlottenburg her eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Charlottenburg gade

I Charlottenburg er man afskærmet fra det meste af Berlins larm og turisme, men alligevel kun få metrostop fra byens mange seværdigheder i centrum.

Sild rejseguide: 12 bedste oplevelser på den tyske ferieø Sylt
Du er måske interesseret i:Sild rejseguide: 12 bedste oplevelser på den tyske ferieø Sylt

Alt hvad du skal vide om Sild (Sylt), inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo på øen og vores bedste rejsetips

Læs mere

20. Kurfürstendamm – Shoppinggade

Kurfürstendamm, ofte forkortet Ku’damm, er hovedåren gennem Charlottenburg og en yndet shoppingdestination for mange.

De luksuriøse butikker og alle de kendte kædebutikker ligger på den brede boulevard sammen med et af Europas største stormagasiner, KaDeWe.

Hvis du vil shoppe i Berlin, er der ingen vej uden om Kurfürstendamm.

21. KaDeWe – Gigantisk stormagasin

Stormagasinet KaDeWe (Kaufhaus des Westens) har fået sit eget punkt i denne rejseguide til Berlin, da man sagtens kan ende med at bruge et par timer her.

KaDeWe et er det næststørste stormagasin i Europa (efter Harrods i London) og det største på det europæiske kontinent.

Her finder du alt inden for mode, børnetøj, kosmetik og indretning af den eksklusive og luksuriøse slags samt en hel etage med kvalitetsspisesteder og delikatesser.

Hvis du trænger til noget at lave på en regnfuld dag eller er særligt glad for at shoppe, så er KaDeWe et godt sted at hænge ud.

22. Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche (“Pudderdåsen” & “Læbestiften”)

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche er en fin kirke, som blev ødelagt under 2. Verdenskrig, og i dag står dele af den gamle kirkeruin ved siden af en ny og meget mere moderne kirke.

Det er helt klart en af de bedste seværdigheder i Berlin – eller i hvert fald en af de mest besøgte attraktioner.

I daglig tale bliver de også kaldt “Pudderdåsen” og “Læbestiften”, og med en placering for enden af Kurfürstendamm og tæt på Tiergarten, er det oplagt at gå forbi på en gåtur mellem områderne Charlottenburg, Schöneberg og Mitte.

 Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche

Den delvist ødelage Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche er et af Vestberlins mest specielle vartegn.

23. Thaipark i Preußen Park

Hvis du trænger til at opleve det modsatte af KaDeWe, så tag et kig forbi Preußen Park i Charlottenburg en fredag, lørdag eller søndag (mellem april og oktober), hvor en hel masse thaiboder popper op i parken og serverer lækker thaimad.

Vi elsker Thailand og thaimad, så vi må simpelthen forbi Thaipark næste gang vi er i Berlin.

Læs mere om Thaipark her.

24. Schloss Charlottenburg – Berlins største paladskompleks

Hvis man lige som os er vild med gamle paladser, er Schloss Charlottenburg i den vestlige del af Berlin et besøg værd.

Det er Berlins største paladskompleks og har en tilhørende flot slotspark og et orangeri.

Slottet blev oprindeligt bygget i slutningen af 1600-tallet til Kong Frederik III’s kone Sophie Charlotte, og i dag fungerer det som et museum med to permanente udstillinger.

Foran slottet er der et stort julemarked med mere end 250 boder og forlystelser til børnene fra slutningen af november til slutningen af december.

Reklame

Schloss Charlottenburg

Smukke Schloss Charlottenburg er fra 1600-tallet og ligger i Vestberlin. Foto: Nils Lindner

Nordtyskland: 3 dage i Büsum ved Vadehavet & Bad Segeberg
Du er måske interesseret i:Nordtyskland: 3 dage i Büsum ved Vadehavet & Bad Segeberg

En rejsedagbog fra et par fine sommerdage i den nordligste del af Tyskland

Læs mere

25. Schöneberg – Livligt område

Schöneberg er et farverigt kvarter, man kommer igennem, hvis man går mellem Charlottenburg og Kreuzberg.

Her er mange grønne områder, hyggelige butikker og caféer, tyrkiske spisesteder og gallerier.

Schöneberg anses derudover for historisk at være det bedste LGBTQ-venlige område med størstedelen af Berlins LGBTQ-barer, klubber og hoteller.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Schöneberg her (reklamelink) eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Reklame

26. Marked på Winterfeldtplatz

For en lokal oplevelse i Berlin, kan du tage på marked på Winterfeldtplatz, hvor der er markedsdag både onsdag og lørdag.

Det er et af de største og mest kendte ugentlige markeder i Berlin, og der er altid mere gang i den om lørdagen end om onsdagen.

Her kan man finde frisk frugt og grøntsager, blomster, fødevarer, tøj, håndværk og forskellige genbrugsting.

Markedspladsen er desuden indrammet af flotte bygninger, kirken St. Matthias, antikvariater og masser af spisesteder.

Baden-Württemberg rejseguide: 10 bedste oplevelser & seværdigheder i Tysklands solrige sydvest
Du er måske interesseret i:Baden-Württemberg rejseguide: 10 bedste oplevelser & seværdigheder i Tysklands solrige sydvest

Alt hvad du skal vide om Baden-Württemberg-regionen, inklusiv roadtrip-inspiration, hvad du skal lave og hvor du skal bo

Læs mere

27. Loppemarked ved Rathaus Schöneberg

Et andet marked i Schöneberg, der er værd at kigge forbi, er loppemarkedet ved Rathaus Schöneberg.

Lørdag og søndag er der ægte loppemarkedsstemning med masser af brugte ting (tøj, sko, tasker, smykker, elektronik, porcelæn, køkkenting, legetøj, kikkerter), som private sælgere har hevet frem fra gemmerne.

Her kan du sikkert lave en god handel, hvis du er frisk på at prutte om prisen.

Loppemarkedet ved Rathaus Schöneberg

Loppemarkedet ved Rathaus Schöneberg. Foto: A.Savin, WikiCommons

28. Kreuzberg – Multikulturelt område

Kreuzberg er et af Berlins mest multikulturelle bydele, og der er altid gang i den her.

“Berlins Nørrebro” har stor etnisk diversitet og mange unge kreative, så Kreuzbergs gader er fyldte med quirky butikker, kunstudstillinger, loppemarkeder og spændende museer.

Nattelivet er også i top, og der findes mange billige madmuligheder i området.

De bedste hoteller i Kreuzberg:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Kreuzberg her eller læs mere om hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Reklame

Kreuzberg i Berlin

Der er altid gang i den i Kreuzbergs centrum.

29. Checkpoint Charlie – Kendt grænseovergang mellem øst og vest

Checkpoint Charlie er en historisk markering mellem Øst- og Vestberlin, og det var den mest kendte grænseovergang, dengang byen var delt i to.

Et lille hus, nogle sandsække og flag findes på det oprindelige sted på hjørnet af Friedrichstraße og Zimmerstraße på grænsen mellem Kreuzberg og Mitte.

Det er et lidt turistet sted. Man behøver ikke at sætte mange minutter af til at se det.

Vil man dykke mere ned i historien, kan man besøge Mauermuseum – Haus am Checkpoint Charlie (reklamelink), THE WALL – asisi Panorama Berlin (reklamelink) eller BlackBox Kalter Krieg.

Reklame

Checkpoint Charlie

Kontrolbarakken ved Checkpoint Charlie er en rekonstruktion. “Charlie” står bare for “C”.
Checkpoint Charlie © visitBerlin, foto: Guenter Steffen

30. Markthalle Neun – Fint indendørs madmarked

Markthalle Neun er et stort, flot indendørs madmarked tæt på Görlitzer Park i Kreuzberg.

Markedet har som mål at vise, hvordan man kan spise og shoppe “anderledes” ved at behandle mennesker, dyr og miljø med respekt.

Her sælges der især regionale og sæsonbestemte råvarer, men der er også specialiteter fra hele verden og street food-boder.

Rejseguide til Paris: 10 bedste oplevelser, områder & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Paris: 10 bedste oplevelser, områder & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Paris, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

31. Viktoriapark – Hyggelig park

En virkelig fin og hyggelig park, man skal opleve, hvis man er i Kreuzberg, er Viktoriapark.

Her er der et sejt vandfald (når det ikke er tørret ud eller frosset til) og en bakke med et monument for Napoleonskrigene, hvorfra der er en flot udsigt over Kreuzberg.

Der er også en legeplads til børnene.

Vandfaldet i Viktoriapark

Det er værd at kigge forbi vandfaldet i Viktoriapark. Foto: Cezar Sampaio

32. Det Jødiske Museum

Det moderne Jødiske Museum (Jüdisches Museum Berlin) har gratis adgang til den faste udstilling om det jødiske liv i Tyskland – både i fortiden og i nutiden.

Man bliver klogere på Jødedommen samt jødernes sociale, politiske og kulturelle historie i Tyskland.

Og så er der selvfølgelig også fokus på holocaust og de forfærdelige hændelser, som blev begået af det nazistiske regime.

Læs mere om Det Jødiske Museum og book tid til den gratis udstilling her.

Rejseguide til Stockholm: 31 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Stockholm: 31 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Stockholm, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal spise og vores bedste tips

Læs mere

33. Landwehrkanalen – Perfekt til rolige gåture

Tag en dejlig spadsertur langs Landwehrkanalen og nyd vandet og de rolige, grønne stier.

Om sommeren vil du se masser af berlinere hænge ud på græsset med en bog eller en kold drink.

Kanalen starter i Charlottenburg og går gennem hele Kreuzberg hen til Neukölln.

På den sydlige del af kanalen langs Maybachufer i Neukölln kan man tirsdag og fredag eftermiddag finde et tyrkisk marked med masser af tyrkiske råvarer og lækkerier.

Landwehrkanal i Kreuzberg

Landwehrkanalen er et hyggeligt sted til en gåtur lidt væk fra bylivet.
Kreuzberg, Landwehrkanal © visitBerlin, foto: Paul-Lincke-Ufer

34. Berlin Story Bunker – Stor bunker fra 2. verdenskrig

De historieinteresserede skal overveje at besøge Berlin Story Bunker, hvor man kan opleve udstillingen “Hitler, How Could It Happen” i den 6.500 kvadratmeter store bunker fra 2. verdenskrig.

Udstillingen viser Hitlers vej til magten gennem billeder, videoer og installationer, og man kan blandt andet se en model af hans “Führerbunker”, hvor han begik selvmord i 1945.

Læs mere om museet og køb billet her (reklamelink).

Hvor skal man bo i Rom? De bedste områder & hoteller
Du er måske interesseret i:Hvor skal man bo i Rom? De bedste områder & hoteller

Stor rejseguide til storbyferie i Italiens romantiske hovedstad

Læs mere

35. Topographie des Terrors – Tidligere Gestapo- og SS-hovedkvarter

Historiemuseet Topographie des Terrors (Terrorens Topografi på dansk) har både udendørs og indendørs udstillinger.

Museet står der, hvor bygninger tidligere husede Gestapo- og SS-hovedkvarteret.

Det var her nazisterne planlagde og styrede de fleste af deres forbrydelser, og man kan se forbrydelserne dokumenteret på museet.

Det er helt sikkert et interessant museum at besøge, hvis man gerne vil vide mere om krigen og nazisterne.

Læs mere om museet og udstillingerne her.

36. Neukölln – Spændende område

Den lidt mere rå og internationale bydel Neukölln byder på små restauranter, mellemøstlige fast food-shops og konditorier, vintagebutikker og masser af barer og caféer.

I Neukölln findes en af de største koncentrationer af tyrkere udenfor Tyrkiet, og man kan blandt andet købe tyrkiske produkter, tekstiler og krydderier på det tyrkiske marked på Maybachufer langs Landwehrkanalen, som vi har nævnt tidligere.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Neukölln her (reklamelink) eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Reklame

37. Tempelhofer Feld – Tidligere lufthavn, nu offentlig park

Den tidligere lufthavn Tempelhofer Feld åbnede tilbage i 1923 og er en af de ældste lufthavne i Tyskland.

Den er dog ikke længere i brug, så i dag er det store græsareal en offentlig park, hvor man kan gå ture, cykle, holde picnic, skate, flyve drage eller lave andre fritidsaktiviteter.

Parken er især populær i weekenderne om sommeren, hvor folk griller og hygger.

Tempelhofer Feld

Det er ret specielt, at man bare sådan kan hænge ud på landingsbanen – som naturligvis ikke er i brug. Foto: Michael Getreu

38. KINDL Museum – Centre for Contemporary Art

Det forholdsvis nye museum KINDL – Centre for Contemporary Art har moderne kunstudstillinger med international samtidskunst og progressive værker.

Selve bygningen er et ombygget bryggeri, som er velbevaret, og den gamle industribygning danner flotte rammer om kunsten.

Der er ikke særlig mange turister, der kommer forbi museet i Neukölln på trods af den billige indgangspris, så man kan få en dejlig rolig museumsoplevelse.

KINDL – Centre for Contemporary Art har desuden en hyggelig café i den gamle bryggerihal og en biergarten med terrasse.

Læs mere om museet på deres hjemmeside her.

Rejseguide til Innsbruck, Østrig: 12 bedste oplevelser & seværdigheder i den charmerende gamle by
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Innsbruck, Østrig: 12 bedste oplevelser & seværdigheder i den charmerende gamle by

Alt hvad du skal vide om den tyrolske hovedstad, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo, hvad man skal spise og vores bedste tips

Læs mere

39. Treptower Park – Berlins andenstørste park

Berlins andenstørste park (efter Tiergarten) ligger mellem Neukölln og Friedrichshain.

Treptower Park ligger ud til floden Spree, og det er et skønt sted at slappe af på en varm sommerdag.

Den 84 hektar grønne skovlignende park er designet i en engelsk stil med en rosenhave, en fin sø og masser af stier, man kan spadsere ad.

Der er også en lille havn, hvor man kan leje en robåd eller en vandcykel.

I midten af parken findes et sovjetisk krigsmindesmærke, der fungerer som kirkegård for 5.000 sovjetiske soldater.

Ved siden af ligger det ældste og største offentlige observatorium i Tyskland, hvor man kan kigge på stjerner om natten i weekenden ved hjælp af det 21 meter store teleskop.

Museet på Archenhold-Sternwarte Observatoriet er gratis at besøge, mens de forskellige events typisk koster noget.

Det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park

Det sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park er slående. Foto: Timothy Vollmer / CC BY

40. Friedrichshain – Berlins alternative område

Øst for centrum finder man det super hippe område Friedrichshain, som er kendt for at være lidt alternativt og en mere rå version af Berlin.

Her er nattelivet eftersigende super – blandt andet med den hemmelighedsfulde technoklub Berghain, som er kendt for at være yderst svær, ja nærmest umulig, at komme ind på.

Der er også rigtig gode shoppingmuligheder, hvis man er til trendy genbrug, økologi og selvstændig mode.

Friedrichshain er et af de bedste steder i Berlin at være veganer eller vegetar (sammen med Prenzlauer Berg).

På et meget lille område ligger i hvert fald 15 helt veganske restauranter og caféer – hvilket vi nød rigtig godt af på vores visit i marts 2022, hvor vi boede på det totalt økovenlige Almodóvar Biohotel (reklamelink).

Generelt finder man billigere priser på overnatning i denne del af byen.

De bedste hoteller i Friedrichshain:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Friedrichshain her eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Reklame

Friedrichshain gade

Vi var ret vilde med at bo (og hænge ud i) Friedrichshain, sidst vi var i Berlin.

Loppefund i Friedrichshain

Berlin er bare dét vildere end andre storbyer.

41. East Side Gallery – Rester af Berlinmuren fyldt med street art

Selvom den ca. 45 kilometer lange Berlinmur blev revet ned i 1989, kan man stadig mærke sporene efter den i byen.

På flere gader kan man se små markeringer af, hvor den stod, men den oprindelige mur findes der kun små dele af rundt omkring i Berlin.

Den længste bevarede del af Berlinmuren på ca. 1,3 kilometer kaldes East Side Gallery, og muren er fyldt med street art.

Grafittiprojektet, der er lavet af 118 kunstnere, består primært af politiske motiver.

Maleriet af den sovjetiske politiker Leonid Bresjnev og den tyske kommunist Erich Honecker der kysser (“Bruderkuss” på tysk) er nok det mest kendte kunstværk på Berlinmuren.

East Side Gallery er den længste bevarede del af den originale Berlinmur.
East Side Gallery © visitBerlin, foto: Artfully Media, Sven Christian Schramm

42. The Wall Museum – Berlinmurens historie

Lær endnu mere om Berlinmurens historie på The Wall Museum, som ligger lige ved East Side Gallery og Oberbaumbrücke.

Her kan man blandt andet se en digital rekonstruktion af Berlinmurens fald samt forskellige lyd- og videoinstallationer med tv-nyhedsklip og interviews.

Læs mere om The Wall Museum og køb billet her (reklamelink).

43. Oberbaumbrücke – Broen med tårnene

Den flotte Oberbaum-bro fra 1896 fungerede som grænseovergang for fodgængere over Spree-floden, dengang Tyskland var delt.

I dag forbinder den de to bydele Friedrichshain og Kreuzberg.

Broen og dens tårne er både et yndet motiv set med vandet foran (f.eks. med TV-tårnet i baggrunden) og når man går over den.

Hotelanbefaling: Hotel Indigo Berlin (reklamelink). Her er man både tæt på centrum, Kreuzberg, Friedrichshain og ikke mindst både East Side Gallery og Oberbaumbrücke.

Oberbaumbrücke

Oberbaumbrücke knytter Kreuzberg og Friedrichshain sammen. ©Hotel Indigo Berlin (reklamelink)

44. Boxhagener Platz – Livlig plads i Friedrichshain

Selvom Boxhagener Platz ikke er ret stor, skal man opleve livet omkring den grønne plads, hvis man befinder sig i Friedrichshain.

På lørdage kan man købe friske råvarer, krydderier, kombucha, søde sager og takeaway-mad fra de mange boder, der bliver stillet op rundt om parken.

På søndage afholdes der loppemarked, hvor man kan finde second-hand tøj, tasker, kunst, møbler, bøger og planter.

Boxhagener Platz i Friedrichshain

Boxhagener Platz i Friedrichshain er livlig om dagen såvel som om aftenen.

45. RAW-Gelände – Urbant kulturcentrum

RAW-Gelände (også kaldet RAW-Friedrichshain) er et industrikvarter, der er blevet til et slags kulturcentrum med urban kunst, restauranter, barer, natklubber, udstillinger og startups.

Det rå område er præget af graffitimalerier, og her er også en skaterbane.

Det er et interessant sted at gå igennem, og man kan være heldig at komme forbi en dag, hvor der er madmarked eller loppemarked.

Rejseguide til Malmø: 20 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Malmø: 20 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Malmø i Sverige, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

46. Prenzlauer Berg – Dejligt, centralt område

Tæt på centrum af Berlin finder man Prenzlauer Berg – en bydel i det tidligere Østberlin.

Det rolige beboelseskvarter er meget familievenligt med grønne gader, gode markeder, små butikker, hyggelige restauranter og hipstercaféer med specialkaffe.

Prenzlauer Berg er efter vores mening et af de bedste områder at bo i, og så er det et dejligt sted at bruge tid og nyde Berliner-stemningen, når man har fået set alle de populære seværdigheder.

De bedste hoteller i Prenzlauer Berg:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Prenzlauer Berg her eller læs mere om, hvor man skal bo i Berlin i vores guide til de bedste områder og hoteller.

Reklame

Gade i Prenzlauer Berg

På selv flere af de mindre gader i Prenzlauer Berg summer det med hyggeligt byliv.

Prenzlauer Berg

Prenzlauer Berg samler meget af det bedste fra Berlin.

47. Mauerpark – Stor park med loppemarked om søndagen

Berlinmuren gik tidligere igennem dette område (heraf navnet som betyder mur-parken), og i dag er det en skøn park med blandt andet en legeplads, basketballbane og steder til at sidde og hygge sig.

Om søndagen er der et stort loppemarked, som helt klart er værd at tage forbi og opleve.

Hvis vejret er godt, kan der være ret mange mennesker – det var der hvert fald, sidst vi var forbi, men det er stadig sjovt at se de mange forskellige boder.

Mauerpark

Mauerpark er et stort grønt område i Prenzlauer Berg.

Søndagsloppemarkedet i Mauerpark

Søndagsloppemarkedet tiltrækker turister såvel som lokale, der er på udkig efter at gøre et godt køb.

Rejseguide til Rom på budget: 12 gratis oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Rom på budget: 12 gratis oplevelser & seværdigheder

De bedste ting at lave i romantiske Rom til 0 euro

Læs mere

48. Ökomarkt på Kollwitzplatz – Økologisk marked

Hver torsdag er der et fantastisk økologisk marked med alt hvad det grønne hjerte begærer på Kollwitzplatz.

Mere end 50 boder sælger økologiske produkter – alt fra råvarer i god kvalitet, friske urter og te til kosmetik, blomster og tekstiler.

Det er ikke lige så stort som loppemarkedet i Mauerpark, men stadig hyggeligt at slentre igennem.

49. MACHmit! Museum – Børnevenlige aktiviteter

Rejser du til Berlin med børn, er det værd at overveje et besøg på MACHmit! Museum.

Museum er måske et lidt misvisende navn, for det er nærmere et børnevenligt sted, hvor der er mange forskellige aktiviteter for børn, som kan lege og bruge alle deres sanser til at opdage og udforske.

Der er blandt andet sjove spejle, en lodret labyrint, bøger, tegneredskaber og klatremuligheder.

Læs mere om MACHmit! Museum her.

50. Zeiss Großplanetarium – Centraleuropas største planetarium

Vi har ikke selv været der endnu, men de udstillinger og shows om universet, der er på Centraleuropas største planetarium, Zeiss Großplanetarium, lyder vildt spændende.

Læs mere om Zeiss Großplanetarium her.

Zeiss Großplanetarium

Hvis du er fascineret af universets uendelighed, er Zeiss Großplanetarium lige stedet. Foto: Hello Lightbulb

Kort over Berlin

Find alle de bedste oplevelser og seværdigheder i Berlin på et kort herunder.

Overnatning i Berlin

Hvor skal man bo i Berlin?

Byen er stor, og spørgsmålet kan besvares forskelligt ud fra, om man skal på weekendtur, shoppingtur, familierejse eller noget helt fjerde.

I vores rejseguide til hvor man skal bo i Berlin (inkl. de bedste områder og hoteller) giver vi vores bedste råd til de billigste, hyggeligste og mest romantiske områder og hoteller i Berlin.

Du kan også få det opsummeret herunder, hvor vi kort beskriver de bedste områder for forskellige rejsende og et par udvalgte hoteller.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Berlin her (Reklamelink: hvis du booker gennem dette link, får vi en lille kommission. Det koster absolut intet ekstra for dig, og vi vil blive meget glade, hvis du har lyst til at støtte os. Læs hele vores reklamepolitik her).

Hvor skal man bo i Berlin? De bedste områder & hoteller
Du er måske interesseret i:Hvor skal man bo i Berlin? De bedste områder & hoteller

Stor rejseguide til hvor man skal bo på storbyferie i Tysklands pulserende hovedstad

Læs mere

De bedste områder at bo i Berlin

Selvom det er en kæmpe by, finder man flest seværdigheder og oplevelser i og omkring Berlins centrum kaldet Mitte.

Hvis man gerne vil bo så tæt som muligt på Berlins mest populære historiske og kulturelle tilbud, giver det mening at kigge efter overnatning her.

Noget af det, der gør Berlin så charmerende, er til gengæld hverdagslivet.

Det får man bedre indblik i, hvis man vælger at bosætte sig i et af områderne lige omkring Mitte: Charlottenburg, Prenzlauer Berg, Friedrichshain eller Kreuzberg.

Områderne adskiller sig på flere forskellige punkter, som vi kommer ind på herunder.

Kort fortalt:

Reklamelinks

  • Mitte: Central placering til de fleste af Berlins kendte seværdigheder. Især perfekt til kortere ture, hvor man vil opleve højdepunkterne i nærheden af Berlins centrum.
  • Charlottenburg: Vestberlins gamle centrum. Eksklusivt, “fint” og rigtig hyggeligt område.
  • Prenzlauer Berg: Caféfyldt beboelseskvarter super tæt på centrum af Berlin. Meget familievenligt.
  • Kreuzberg: Berlins Nørrebro med stor etnisk diversitet og mange unge kreative.
  • Friedrichshain: Super hipt område af Berlin på vej op med godt natteliv. Mulighed for at spare lidt penge på overnatning.

For mere specifikke anbefalinger i hver bydel kan du se hele vores guide til, hvor man skal bo i Berlin.

Alex og Victoria i Berlin

Uanset hvor man bor i Berlin, er det let at komme rundt til de kendte seværdigheder.

Vågn op med udsigt til Brendenburger Tor

Du kan også vågne op med direkte udsigt til Brandenburger Tor på det prangende Hotel Adlon Kempinski. ©Hotel Adlon Kempinski (reklamelink)

De bedste hoteller i Berlin

Der er så mange gode hoteller i Berlin, at det er svært at sige med sikkerhed, hvad der er det bedste hotel. Det kommer som altid an på hvem der rejser – og hvornår.

Her er et par bud på nogle af Berlins bedste hoteller til forskellige typer rejsende:

Reklamelinks

Læs mere om hvert hotel (og hvilket et der er det bedste hotel for dig) i vores store rejseguide til hvor man skal bo på storbyferie i Tysklands pulserende hovedstad.

Almodovar Biohotel værelse i Berlin

Et af de stilrene værelser på Almodovar Biohotel, hvor vi selv boede på vores sidste Berlinertur. ©Almodóvar Biohotel (reklamelink)

Er det sikkert at besøge Berlin?

For de fleste turister er et besøg i Berlin aldeles problemfrit, og Tysklands hovedstad er meget tryg at gå rundt i – også om aftenen.

Med det sagt skal man selvfølgelig altid tænke sig om, når man bevæger sig rundt i en storby.

Tag dine forholdsregler og brug din sunde fornuft.

Pas på lommetyve ved de mest befærdede turistattraktioner som Brandenburger Tor samt i offentlig transport.

Vi har udelukkende følt os godt tilpas i Berlin og vil personligt mene, at byen er mindst lige så sikker at besøge som andre storbyer i vesteuropæiske lande.

Reklame

Sådan kommer man rundt i Berlin

Gå rundt

Du kommer uden tvivl til at gå meget rundt i Berlin, og det er helt klart også en stor del af charmen ved at være i byen.

Tag nogle gode sko på og kom gratis rundt ved blot at gå fra et sted til det næste – du får helt sikkert også set nogle interessante ting på vejen.

Vælg eventuelt et område at udforske per dag, så du ikke skal styrte hele byen rundt på én dag – det er den trods alt nok liiidt for stor til.

Nikolaiviertel i Mitte

Det er skønt at slentre rundt i Berlins gader – her i området Nikolaiviertel i Mitte.

Med offentlig transport

Det offentlige transportssytem i Berlin er veludviklet, punktligt og forholdsvist billigt at bruge.

Der findes både U-Bahn (under jorden), S-Bahn (over jorden), sporvogne og busser, der kører ofte. Efterhånden er der også en del muligheder for at leje cykler og el-løbehjul.

Billetter kan købes på stationerne, i butikker med BVG-skilte eller gennem den gratis BVG-app (køb billetten inden du stiger på). I busserne kan man også købe direkte af chaufføren, og i sporvognene er der billetautomater inde i vognen – begge dele skal for det meste betales kontant. Husk at stemple billetten inden brug for at validere den.

Børn under 6 år kører gratis med offentlig transport.

Hvis du regner med at bruge offentlig transport en del på din tur, kan det være værd at kigge på et Berlin WelcomeCard (reklamelink), som giver ubegrænset brug i et vist antal timer eller dage samt rabat på udvalgte seværdigheder og attraktioner.

Læs mere om enkelte billetpriser her eller se priser og fordele ved Berlin WelcomeCard her (reklamelink).

Alexanderplatz

Det er super nemt at komme rundt i Berlin med offentlig transport.

I bil

Man kan selvfølgelig køre rundt i bil i Berlin, men parkering kan hurtigt blive dyrt, og som med andre storbyer er det ikke altid nemt at finde en parkeringsplads.

Derfor vil vi helt klart anbefale at stille bilen på hotellet eller en parkeringsplads og bruge dine egne stærke ben eller udnytte den gode offentlige transport.

Vær opmærksom på at alle biler i Berlin skal have et grønt miljømærkat. Det kan du læse mere om her.

Transport til og fra Berlin

Gennem årene har vi prøvet at rejse til Berlin med både fly, tog og bil.

Herunder uddyber vi mulighederne for, hvordan man bedst kommer til Berlin.

Bil til Berlin

Berlin er godt forbundet med den tyske autobahn, hvilket betyder, at man nemt kan komme dertil i bil fra hele Europa.

Fra København tager det ca. 6,5 timer i bil, hvoraf to af dem er på færgen mellem Gedser og Rostock, som koster lidt (se priser her).

Vær opmærksom på at folk kører meget hurtigt på de strækninger af autobahn, der ikke har hastighedsbegrænsninger. Overhal med forsigtighed.

Bus til Berlin

Den billigste og mest klimavenlige mulighed for at rejse til Berlin er ved at tage bus eller tog.

Der går busser fra Danmarks største byer til Berlin hver dag.

Fra Københavns Hovedbanegård kan busturen tage helt ned til 8 timer. Nogle ruter går over Hamborg og kræver et enkelt skift.

Bus til Berlin er typisk billigere end at tage toget, men det vil for mange være lidt mindre bekvemt.

Tog til Berlin

Der er mange daglige togafgange fra både Jylland og Sjælland til Berlins hovedbanegård (Berlin Hauptbahnhof).

Turen fra København H eller Århus H tager omtrent 6,5-8 timer med et enkelt skift i Hamborg, alt afhængigt af din afgang og tid på dagen.

Berlin med toget fra Danmark

Det er virkelig smidigt at ankomme til centrum af Berlin i tog.

Fly til Berlin

Der går mange direkte fly fra Danmark til Berlin. Turen tager kun 1 time.

Flybilletter til Berlin behøver heldigvis ikke at koste en formue, og du kan bruge vores reklamelink nedenunder til at finde de billigste billetter:

Find de billigste flybilletter til Berlin på Momondo.

Du kan også læse vores 14 eksperttips til at finde de billigste flybilletter.

Rejseguide til Helsingborg: 11 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Helsingborg: 11 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Helsingborg, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

Hvornår skal man besøge Berlin?

Vejret og sæsonerne er værd at være opmærksom på, når man planlægger en rejse til Berlin. Men hvornår er det bedst at rejse til Berlin?

Berlin kan besøges året rundt, og der er faktisk ikke noget dårligt tidspunkt at tage til byen på i vores optik.

Vi har været der på alle tider af året, og hver årstid kan noget forskelligt.

  • Foråret er en fin tid at besøge Berlin med solskinsdage og spirende blomster. Det kan stadig være lidt køligt, så tjek vejrudsigten et par dage, inden du pakker.
  • Sommeren er naturligvis den varmeste årstid, og temperaturen kan blive ret høj i juli og august. Samtidig regner det også mest om sommeren. Sommerferien i Tyskland er fordelt ud mellem midten af ​​juni og midten af ​​september.
  • Efteråret er super flot med orange farver overalt, og man har masser af undskyldninger for at stoppe ind på gode caféer for kage og lidt varmt at drikke. Det bedste vejr og de flotteste efterårsfarver kan typisk ses i slutningen af september og i oktober – men planlæg uden om efterårsferien, hvis du vil spare lidt penge på overnatninger.
  • Vinteren kan være kold i Berlin, men til gengæld er der oftest færre mennesker – på nær omkring jul og nytår. Byen er smuk, når den er dækket af sne, og i december er der mange skønne julemarkeder at besøge.

Som med de fleste andre feriedestinationer (og især storbyer i Europa) kan det være en god idé at planlægge uden om de mest almindelige ferier, hvis man vil undgå store menneskemængder og samtidig få fordelen af billigere overnatning.

For korte køer og billigere hotelpriser er januar, februar, marts og november de billigste muligheder – hvis du ikke har noget imod koldt vejr.

For det bedste vejr vil vi anbefale maj, juni, september og oktober.

Berlin i efteråret

Det er fantastisk at besøge Berlin i det sene efterår, hvor træerne skifter farve og det stadig kan være lunt (nok) i vejret.

Vores bedste tips til Berlin

  • Kreditkort kan bruges i de fleste butikker, men på trods af at være en meget moderne by, bliver kontanter stadig ofte brugt, og det er ikke unormalt, at der skal bruges kontanter i parkerings- og billetautomater, på caféer og lignende.
  • Stå tidligt op og vær en af de første ved en seværdighed, hvis du vil undgå lange køer i højsæsonen.
  • Drik postevand. Det er ikke kun godt for planeten, det er også godt for din pengepung. Postevandet i Berlin er helt sikkert at drikke – så medbring endelig en genopfyldelig flaske.
  • Rejs til Berlin uden for ferierne. Overnatningspriserne er lavere, der kan være gode tilbud, og der er færre turister.
  • Overvej at leje en lejlighed med køkken. At spise ude i Berlin er lækkert, og maden er typisk billigere end i andre europæiske storbyer, men det kan også hurtigt løbe op, så lej et sted med køkken, hvis du vil spare lidt penge på den front. Supermarkederne (særligt de økologiske som Denn’s) er billige og spændende at gå på opdagelse i.
  • Gå, gå og gå lidt mere. At gå rundt i Berlin er gratis, nemt og sundt for sjælen. Og du vil sikkert finde mange skjulte perler på vejen.
  • Overvej at købe et Berlin WelcomeCard (reklamelink), hvis du har planer om at bruge offentlig transport til at komme rundt.
Kirsebærblomster i Berlin

Der er mange fordele ved at rejse til Berlin i foråret. Vi var så heldige at opleve kirsebærblomster i slutningen af marts.

Hvad skal man medbringe til Berlin?

  • Rejseforsikring. Rejs aldrig uden!
  • Et godt kameraher er en guide til det udstyr, vi bruger.
  • Solcreme. Især hvis du besøger Berlin om sommeren. Vi anbefaler, at man bruger en økologisk, vegansk solcreme uden oxybenzone og andre skadelige kemikalier.
  • Sneakers eller andre slags sko du kan gå meget i.
  • En genopfyldelig vandflaske. Drik blot vandet fra hanen i Berlin.
  • Kontanter til parkering og andre småkøb, især 1 og 2 euro-mønter. Det er ikke alle steder i Tyskland, der tager kreditkort.

Bæredygtige rejsetips

For at rejse så bæredygtigt som muligt, anbefaler vi følgende:

  • Medbring dit eget drikkevand i en genopfyldelig flaske.
  • Undgå engangsplastik, inklusiv sugerør.
  • Sortér dit affald korrekt og smid det ikke på jorden.
  • Tag kun fotos og efterlad kun fodaftryk. Undgå at tage ting fra naturen med dig.
  • Vis hensyn overfor andre besøgende.
  • Respekter det lokale dyreliv.
Tak for at læse med

Tak skal du have for at have læst vores rejseguide til Berlin. Vi håber, at den har været nyttig!

Hvad synes du om Tysklands livlige hovedstad?

Hvis du allerede har været der, ville det være fantastisk at høre dine bedste tips og tricks i kommentarerne. Er der en fed oplevelse eller seværdighed, vi har glemt at få med på listen?

Tøv ikke med at spørge os om noget, hvis du ikke har været i Berlin endnu. Vi er glade for at hjælpe.

Alex & Victoria i Berlin ved TV-tårnet

Vil du hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo og booke overnatning på Hotels.com eller på Booking.com.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡