fbpx

Reklamepolitik

Vi elsker at dele ud af vores erfaringer, rejseoplevelser, tips og tricks, og det er selvfølgelig helt gratis for alle vores læsere – også dig!

Nordombord er finansieret af vores egne midler, og vi betaler selv for serverplads, domænenavn og hvad det ellers kræver at opretholde en hjemmeside.

Alt indhold på hjemmesiden er skrevet af os, og det er vigtigt for os at pointere, at vi altid skriver vores ærlige mening – og at den kan ikke købes.

Vi har valgt at have en reklamefri hjemmeside i den forstand, at vi ikke bruger bannerreklamer og pop-up annoncer. Det synes vi nemlig generelt er irriterende og forstyrrer læseoplevelsen. Til gengæld bruger vi en gang imellem relevante reklamelinks.

Hvad er et reklamelink?

Et reklamelink er et link, hvor vi får en kommission fra virksomheden, hvis du klikker og køber noget gennem linket – naturligvis uden ekstra omkostning for dig.

Bruger du for eksempel dette reklamelink til Hotels.com for at booke et hotelværelse, får vi en lille procentdel af hotelhjemmesidens fortjeneste.

Vi får ikke penge for at omtale et produkt eller en ydelse, og derfor er reklamelinks som sådan ikke reklame i traditionel forstand.

På engelsk kaldes det for et affiliate link, men forbrugerombudsmanden mener, at reklamelink eller annoncelink er den mest retvisende betegnelse på dansk, og derfor vil du af og til se, at vi har skrevet “reklamelink” i forbindelse med et link i nogle af vores artikler.

De fleste af vores links er faktisk ikke reklamelinks, og vi indsætter dem, fordi vi tror og håber, at de er brugbare for dig.

Vores læsere kommer i første række, og vi bruger kun reklamelinks til produkter og ydelser, vi personligt kan stå inde for. For en god ordens skyld er alle reklamelinks på hjemmesiden markerede.

Hvis du benytter vores reklamelinks, er du med til at støtte Nordombord, og vi vil være super taknemmelige!

Er du i tvivl om noget, så skriv endelig til os, så svarer vi så hurtigt som muligt.

Tak fordi du læser med!

Du kan lære os bedre at kende under om os, se hvilke destinationer vi har skrevet om, eller få nogle af vores bedste rejseråd.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender rejseråd og inspiration, som vi har gjort os umage med - maks én gang om måneden ☀