fbpx

Livet i havet: 7 vigtige dokumentarfilm du skal se

Vores anbefalinger til de bedste dokumentarfilm om verdenshavene (og dem der lever under havoverfladen)
Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.

Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere.

Vi elsker at se dokumentarfilm om vores planet, og vi prøver på at se så mange som muligt.

Dokumentarfilm om livet i havet er både smukke og skræmmende.

Smukke fordi der lever så mange forskellige spændende dyr og farverige koraller, men skræmmende fordi vi mennesker er i gang med at ødelægge netop den diversitet.

Hvis vi skal være helt ærlige, er det ikke altid så rart at se denne type dokumentarfilm, men vi synes, at det er vigtigt at vide, hvad der foregår, så vi kan træffe kvalificerede valg.

Det giver os motivation til at foretage ændringer og handle.

Vi håber, at du får det på samme måde!

1. Seaspiracy

Seaspiracy er en meget vigtig dokumentarfilm, der kom ud på Netflix i marts 2021, og hvis du ikke allerede har set den, skal du sørge for at placere den øverst på din liste.

Seaspiracy tager dig med på en rejse gennem stort set alle de problemer, som vores have står over for.

Filmen handler om overfiskeri, ulovligt fiskeri, udryddelse af havdyr, fangst af delfiner og hvaler til underholdning, udpinte koralrev, ødelæggelse af kritiske økosystemer og de forfærdeligt store mængder af plastik, der forurener havet.

Det er mange emner at behandle på så kort tid, og til tider går det lidt stærkt og bliver en smule overdramatiseret til vores smag, MEN efter at have set Seaspiracy, er der vist ingen tvivl om, at noget er helt galt.

Og en af de absolut bedste måder vi kan hjælpe havene på, er ved ikke at støtte fiskeindustrien.

Selvom det er meget sørgeligt at være vidne til, hvordan vores have behandles, er Seaspiracy en film, som alle bør se.

Vores personlige valg har betydning, og sammen har vi magten til at gøre det rigtige!

Vil du se Seaspiracy? Stream filmen på Netflix.

2. The End of the Line

The End of the Line er fra 2009, men er mere relevant end nogensinde.

Filmen handler om ureguleret fiskeri på tværs af verdenshavene og de ødelæggende konsekvenser af overfiskeri.

Vi mennesker er ved at udrydde fiskene i havet, og denne dokumentarfilm fortæller, hvordan vores fremtid ser ud, hvis vi fortsætter på samme måde.

Vil du se The End of the Line? Stream, lej eller køb filmen på Amazon.

3. The Cove

The Cove handler om de tusinder af delfiner, der jages og dræbes hvert år i Taiji, Japan.

Nogle af dyrene sælges til akvarier og marineparker rundt om i verden, mens resten slagtes, så deres kød kan sælges i supermarkeder.

The Cove er en hjerteskærende film, som gør, at man aldrig nogensinde kan få sig selv til at besøge et delfinarium.

Vil du se The Cove? Stream, lej eller køb filmen på Amazon.

4. Blackfish

Spækhuggere hører hjemme i naturen, og Blackfish-dokumentaren gør det helt klart, hvorfor disse majestætiske væsner ikke skal holdes i fangenskab.

Da vi besøgte SeaWorld tilbage i 2012, tænkte vi slet ikke over det, og vi skammer os sådan over at have været en del af problemet.

Nu gør vi det bedste, vi kan, for at informere og anbefale folk at undgå at besøge SeaWorld og andre marineparker.

Vil du se Blackfish? Stream, lej eller køb filmen på Amazon.

5. Chasing Coral

Chasing Coral er en vigtig film, der undersøger og dokumenterer, hvorfor verdens koralrev forsvinder.

Filmen gemmer desværre på virkelig dårlige nyheder, da vi mennesker har brug for sunde koralrev for at kunne overleve.

Koralrevene nærer alt liv i havene og hele det økosystem, der opretholder os… Og de er altså ved at dø.

Vil du se Chasing Coral? Stream det på Netflix.

6. A Plastic Ocean

Som titlen antyder, handler A Plastic Ocean om den forfærdelige mængde plastik, der dagligt forurener verdens have.

Plastaffald skabt af mennesker dræber millioner af havdyr hvert år. Millioner!

Det er lidt deprimerende at se dokumentaren, men vi har denne film i tankerne hver gang vi ser plastik i havet eller på stranden, og det giver os motivation til at samle det op og smide det ordentligt ud.

Vil du se A Plastic Ocean? Stream filmen på Netflix eller stream, lej eller køb filmen på Amazon.

7. Mission Blue

Mission Blue handler om Sylvia Earle – en vildt sej oceanograf, marinbiolog og miljøforkæmper.

I filmen følger man hendes mission om at beskytte havet mod trusler som forurening, overfiskeri og klimaforandringer.

Der er brug for mere offentlig opmærksomhed på disse emner, og mest af alt er vi nødt til at handle – snart.

Vil du se Mission Blue? Stream filmen på Netflix.

Hvad synes du?

Hvis du har set nogen af ​​dokumentarfilmene, vil vi meget gerne høre, hvad du synes om dem.

Og lad os endelig vide, hvis du har nogle anbefalinger til os.

Vi vil altid gerne lære mere!

Vil du hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo, booke overnatning på Hotels.com, shoppe på Amazon eller tilmelde dig Airbnb.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡

Alex og Victoria på Nusa Penida

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores bedste og nyeste artikler med masser af inspiration og rejseråd leveret direkte i din indbakke. Vi vil elske at have dig med ombord!

Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!