fbpx

Fra kødspisere til veganere: Vores personlige vej til grønnere spisevaner

Sådan byttede vi animalske produkter ud med plantebaseret kost over tid
Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.

Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere.

Vi er gået fra at være altædende til udelukkende at være plantespisere.

Det har været en lang, uperfekt vej.

Vi lærer hele tiden, udvikler os kontinuerligt og gør vores bedste.

Her deler vi vores erfaringer, fordi vi håber på, at det kan give et interessant indblik – og måske hjælpe nogen, der selv tænker på at omlægge deres livsstil.

Tak fordi du læser med!

Disclaimer: Denne artikel er udelukkende et udtryk for vores personlige holdninger og skal ikke på nogen måde anses som sundhedsmæssig rådgivning.

At flytte hjemmefra

Vi har været kærester siden 2010, hvor vi begge var 17 år gamle og boede hjemme hos vores forældre på Østerbro i København – kun få hundrede meter fra hinanden.

Dengang spiste vi glædeligt, hvad der blev serveret, og det var mest et plus, hvis maden var økologisk.

I 2012, efter gymnasiet og et sabbatår, flyttede vi hjemmefra og købte en lejlighed på Vesterbro sammen.

Selvom vi gradvist havde vænnet os mere og mere til at købe ind og lave mad, var det noget helt andet at skulle tage hvert eneste valg selv.

Det førte til, at vi besluttede os for at købe så økologisk som overhovedet muligt.

Alex & Victoria

Da vi flyttede sammen på Vesterbro, begyndte vi at købe og lave al mad selv.

Prioritering af økologi

Økologi var lidt dyrere, ja, men det føltes som om, at vi både tog et sundere valg for os selv, for miljøet og for dyrene, hvis vi købte varer stemplet med det røde Ø-mærke.

Især de animalske produkter gik vi meget op i skulle være økologiske.

Vi tænkte, at vi ved at skubbe efterspørgslen i en retning med mere dyrevelfærd gjorde det bedste for dyrene.

Det betød blandt andet, at vi stille og roligt begyndte at spise mindre kød – simpelthen fordi det var forholdsvist dyrt at købe økologisk kød.

Der var langt mellem steaks og laksefileter, men vi havde altid smør, komælk, æg og ost i køleskabet.

Og når der var tilbud på økologisk hakket oksekød eller svinekoteletter, slog vi til og lagde en ekstra bakke eller to i fryseren.

Victoria havde aldrig spist så meget kød derhjemme, men for Alexander var det et relativt stort skridt ikke længere at købe flanksteaks og den billigste bacon fra Netto, som han ellers havde gjort som teenager.

Men han kunne jo stadig få det samme at spise. Det kostede bare lidt mere. Og så var der fortsat kød ved frokostbuffeten på hans arbejde.

Økologi i Bilka

Vi elsker økologi og prøver altid at købe så økologisk ind som muligt.

Et indblik i dansk dyrevelfærd

I 2016 begyndte Victoria at arbejde for Dyrenes Beskyttelse.

Når vi købte ind, kiggede vi efter “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket på animalske produkter, som sammen med økologi-mærket fortalte os, at vi valgte det bedst mulige produkt i forhold til dyrevelfærd.

Og det er ikke nødvendigvis helt forkert.

Men gennem sit arbejde fik hun langt mere indblik i, hvordan det danske landbrug rent faktisk fungerer, og hvilke vilkår de fleste landbrugsdyr lever under.

Det gjorde det sværere og sværere at spise kød med god samvittighed, og Victoria begyndte i endnu højere grad at skære ned for sit kødforbrug.

Hun drak stadig komælk i kaffen, fik ost på rugbrødsmadderne og spiste de pocherede æg, der begyndte at dukke op på alle Københavns fancy caféer. Og sushi var stadig favoritretten. Men hvis Alexander spiste kød, takkede hun nej.

Vegansk sushi på Karma sushi

Der er i dag gode muligheder for vegansk sushi i København – her fra Karma Sushi.

Café Kaf på Nørrebro

Café Kaf på Nørrebro laver byens bedste veganske croissanter og kager. Det skal prøves!

Et skridt ad gangen

Når vi kigger tilbage nu, var det ikke et emne, der fyldte så meget for os.

Victoria har som sagt aldrig spist særlig meget kød alligevel, så det føltes ikke som en stor omvæltning.

Men arbejdet hos Dyrenes Beskyttelse og interessen for dyrevelfærd gjorde, at hun begyndte at indtage langt mere materiale om dyrerettigheder, etik, miljø og klima gennem bøger, dokumentarfilm og research på internettet.

Og Alexander så også nogle gange med.

Gode dokumentarfilm og bøger

Der er vildt mange gode dokumentarfilm og bøger, som har hjulpet os på vej til at blive klogere på dyrevelfærdklimaudfordringer og bæredygtighed.

Her er nogle af dem, der har gjort størst indtryk på os:

Dokumentarfilm

  • Earthlings – kan ses gratis her.
  • Dominion – kan ses gratis her.
  • Gamechangers.
  • Seaspiracy.
  • What The Health.
  • Forks Over Knives.
  • Cowspiracy.
  • Food Inc.
  • Live And Let Live.
  • Blackfish.
  • The Cove.
  • Before The Flood.
  • Racing Extinction.

Læs også vores artikel om livet i havet: 7 vigtige dokumentarfilm du skal se.

Bøger

  • Om at spise dyr (Jonathan Safran Foer).
  • Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går klædt i køer: En introduktion til carnisme – det tankesystem, der gør det muligt for os at spise visse dyr og ikke andre (Melanie Joy).
  • In Defense of Food (Michael Pollan).
  • Fast Food Nation: The Dark Side of the All-American Meal (Eric Schlosser).
  • Finding Ultra (Rich Roll).

Grønne frø

Dokumentarfilmene og bøgerne plantede grønne frø i os begge, som bare skulle vandes og gødes over tid.

Victoria tog første skridt og blev vegetar (eller mere korrekt pescetar, fordi hun fortsat spiste fisk) i løbet af 2016.

På samme tid skar Alexander mere og mere ned for sit kødforbrug og spiste for eksempel udelukkende falafel i stedet for shawarma og pizza margherita i stedet for pizza med skinke eller pepperoni.

Der var aldrig noget mærkeligt i det mellem os. Vi respekterede hinandens valg og spiste nogle gange lidt forskellige måltider.

For det meste lavede vi dog bare vegetarisk aftensmad og fandt spændende caféer og restauranter, der serverede vegetarisk. På Vesterbro var det virkelig ikke noget problem!

Napolitanske pizzaer fra Rossopomodoro

De veganske pizzaer fra Rossopomodoro på taget af Illum er nok de bedste veganske pizzaer, vi har fået i København.

En ged i Etiopien

Det var et stort skridt i vores rejse mod en vegansk livsstil, da Alexander i Etiopien i 2017 fik muligheden (“æren”!) for at slagte en ged på en kaffefarm, vi besøgte i forbindelse med optagelsen af vores dokumentarfilm Shade Grown Coffee.

Han takkede nej.

Geden stod bare der og kiggede uvidende på os med sine søde øjne.

Den fortjente på ingen måde at dø, selv om den på kaffefarmen nok levede et friere, bedre liv end de fleste andre dyr, der ender i køledisken.

Én ting er at spise kød, når slagtningen er blevet outsourcet til et slagteri.

Det er straks noget andet selv at stå for at tage livet fra et dyr for at spise det.

En gigantisk portion spaghetti med tomatsovs og lidt brød

Morgenmaden på kaffefarmen i Etiopien, hvor Alexander fik tilbuddet om at slagte en ged, bestod af en gigantisk portion spaghetti med tomatsovs og lidt brød.

Fra vegetar og kødspiser til veganere

Det er svært at sætte fingeren på, præcis hvad der ændrede sig.

Men det var som om, at vi i 2018 begge blev klar over, at vi var ved at blive veganere.

Det var en glidende overgang.

Over tid havde vi stille og roligt skiftet komælk ud med plantedrik og smør ud med smørbar – og så købte vi færre æg end tidligere.

Vi bad udelukkende om hummus i falafel-sandwichen i stedet for creme fraiche eller hvidløgsdressing.

Fisk spiste vi stadig, men vi blev mere og mere øvede i at kreere lækre grøntsagsretter.

Om ost og mælkechokolade jokede vi med, at vi hellere måtte nyde det, vi spiste. For vi vidste godt, at det snart var slut.

På den ene side var det skræmmende.

Men på den anden side føltes det også befriende.

Her er en falafel-sandwich og en vegansk burger i München

Det er både nemt og lækkert at spise vegansk ude. Her en falafel-sandwich og en vegansk burger i München.

Overgangen til en vegansk livsstil

Vi begyndte begge at følge flere veganere på Instagram og opsøgte mere information om de etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige grunde til at gå fra en vegetarisk kost til udelukkende at spise plantebaseret.

Og dem er der mange af…

I sommeren 2018 skete det så.

På Alexanders 26 års fødselsdag i slutningen af juli spiste vi vores sidste pizza med mozzarella, og vi købte ikke længere mælkechokolade og skæreost, som ellers var de to sidste animalske madprodukter, der stadig var at finde i vores hjem.

Økologisk chokolade

Noget af det sidste vi “gav op” var mælkechokolade. Vi takker universet for, at der også findes virkelig mange gode veganske chokolader – inklusiv nogle af de mere syndige slags!

Hvad betyder det at være veganer?

Britiske The Vegan Society definerer veganisme eller det at leve vegansk som at “så vidt som muligt undgå alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål”.

Vi spiser vegansk, hvilket vil sige, at vi undgår kød, fisk, mejeriprodukter, æg, honning og andre madvarer, der stammer fra dyr.

Udover det lever vi også vegansk.

Det betyder, at vi så vidt som muligt undgår at købe eksempelvis læder, uld, silke, sengetøj med dun, kosmetik testet på dyr osv., og vi vil ikke støtte dyreunderholdning.

Der er virkelig mange steder, hvor dyremishandling gemmer sig i vores hverdagsvalg.

Ét af dem er de store mængder gelatine (knuste knogler, sener og hud primært fra køer og grise), som findes i det meste slik.

Men meget af det lim, der bruges til sneakers, bliver også lavet af animalske proteiner – hvilket gør, at selv sko uden skind ikke altid er veganske.

Heldigvis findes der i dag masser af lækkert vegansk slik, fede veganske sneakers, veganske materialer der minder om læder, kosmetik der ikke er testet på dyr og andre gode alternativer.

I det hele taget bliver det kun lettere og lettere at leve vegansk!

En vegansk burger med smeltet

En vegansk burger med smeltet “ost” og en saftig plantebøf. Erstatningerne bliver hele tiden bedre.

Elefanter i Thailand

Vi ærgrer os over tidligere i vores liv at have støttet dyreunderholdning gennem eksempelvis at have reddet på elefanter eller set delfinshows. Det er på alle måder unødvendigt at bruge dyr på den måde.

Vores 3 gode grunde til at spise flere planter

Dyrevelfærd og etik

I Danmark er mange vokset op med en forestilling om, at danske landbrug minder om Jens Hansens bondegård, hvor dyr går frit rundt i store indhegninger i harmoni med naturen.

Hvis bare det var sådan…

Det moderne landbrug minder på ingen måde om det.

Den lille bondegård er blevet til store industrielle farme, og de fleste produktionsdyr kommer aldrig udenfor og ser solen.

Målet er generelt profit og effektivitet – ikke dyrevelfærd. Det går selvsagt ud over dyrene på nogle meget direkte måder.

Her er et lille udpluk af, hvad danske dyr kommer ud for i industrien:

  • Nærmest ingen grise har krølle på halen, for halerne bliver klippet af (uden bedøvelse), selvom rutinemæssig halekupering er ulovligt. Hangrise bliver også rutinemæssigt kastreret.
  • Søer (altså morgrisene) bruger 20%-40% af deres voksne liv på at stå fastlåst mellem tremmer, hvor de hverken kan vende eller dreje sig.
  • Der dør næsten 10 millioner pattegrise om året – eller en gris hvert 3. sekund – bl.a. fordi søerne får for store kuld.
  • Tre ud af fire konventionelle malkekøer i Danmark kommer aldrig på græs, men lever hele deres liv i en stald.
  • Malkekøer producerer kun mælk, når de får kalve, og for at mennesker kan få komælk, yoghurt, ost og andre mejeriprodukter, bliver kalven taget fra moderen efter 12 timer, så den ikke drikker mælken.
  • Selv i økologisk produktion får koen kun lov til at være med sin kalv i ca. 24 timer.
  • Efter en malkeko har født 2-3 kalve (ved at blive kunstigt insemineret mod sin vilje), bliver hun dræbt.
  • Hanekyllinger lægger ikke æg og aflives derfor få timer efter at være udklækket.
  • Burhøns lægger æg i lidt over et år, inden de dræbes. Der er ikke noget krav om vinduer i staldene, hvor hønerne står tusindvis sammen.
  • I fangsten af vilde fisk er der store problemer med overfiskning og bifangst. I dambrugene florerer sygdomme. Næsten alle fisk dør smertefuldt af kvælning.
  • 250.000 forsøgsdyr “bliver brugt” om året i Danmark.

Vi kunne (desværre) blive ved.

For det her er vitterligt den korte version af en næsten uendelig række af overgreb, der begås mod uskyldige dyr, der er født ind i liv fyldte med elendighed.

Kan vi virkelig være bekendte at behandle dyrene på den måde, bare fordi vi godt kan lide smagen af dem?

Ingen dyr behøver at lide eller dø unødvendigt.

Det er helt klart den største og vigtigste grund til, at vi udelukkende spiser vegansk.

Alex & Victoria med hund på stranden

Opdelingen mellem produktionsdyr og kæledyr er kulturbestemt. Både grise og hunde er intelligente dyr, som er fulde af leg, nysgerrighed og empati. Så hvorfor spiser vi den ene og kæler med den anden?

Miljø og klima

De klima- og miljømæssige argumenter for at spise færre dyr og flere planter er klokkeklare.

At producere animalske produkter kræver enormt mange ressourcer.

Her er et udpluk af de miljø- og klimamæssige konsekvenser, der er ved at producere animalske produkter:

  • Samlet set står det animalske landbrug for ca. 14,5% af vores samlede udledning af drivhusgasser på kloden. Det svarer omtrent til udledningerne for al form for transport tilsammen.
  • Af verdens samlede landbrugsareal bliver 77% brugt til dyrehold, dyrefoder eller afgræsning. Alligevel er det kun 18% af vores samlede kalorier, der kommer fra animalske produkter.
  • Når man fodrer en okse med 100 kalorier, får man kun 3 tilbage i form af kød. Man spilder altså 97%!
  • Der skal bruges over 15.000 liter vand for at producere ét kilo oksekød.
  • Metan fra drøvtyggere er ca. 25 gange mere potent som drivhusgas end CO2.
  • Næsten halvdelen af verdens forbrug af ferskvand går til produktionen af animalske produkter.
  • Over 200 millioner dyr indgår i dansk fødevareproduktion hvert år – og 99% er fra intensive, gigantiske landbrug, der både tager plads fra naturen og forurener grundvandet.
  • Det danske animalske landbrug fylder ikke bare ca. 80% af Danmarks landbrugsareal, det beslaglægger også et areal svarende til Sjælland og Falster i tropiske naturområder gennem import af billigt foder.
  • Den biologiske mangfoldighed er under så hårdt pres i Danmark, at det sammenlignes med tidligere masseudryddelser.
  • Danmark er det land i verden, der producerer flest kilo kød per indbygger.
  • Tre ud af fire nye virusser, der påvirker mennesker, kommer fra dyr eller animalske fødevarer.
  • Ca. 70% af verdens samlede forbrug af antibiotika bliver brugt i produktionen af dyr for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det kan give store problemer med antibiotika-resistens i befolkningen.
  • I Danmark står landbruget for hele 95% af ammoniakudledningen, der blandt andet forurener luften, jorden og vandet rundt om især svine- og kyllingefarme.
Skyggegroet kaffefarm i Mexico

80% af skovrydningen i Amazonas bliver brugt til dyrehold. Billedet her er fra en skyggegroet kaffefarm i Mexico.

Vegansk sund salat med tempeh

Hvis alle i verden spiste vegansk, ville det globale landbrugsareal kunne reduceres fra 4 til 1 milliard hektarer.

Sundhed

Der er ingen tvivl om, at grøntsager og frugter generelt er fremmende for vores sundhed.

Det er velunderbygget, at de mindsker risikoen for særlige kræfttyper og hjerte-kar-sygdomme. At opnå en sund vægt er også lettere med en planterig kost.

Planter indeholder alle de næringsstoffer, som vi har brug for til at overleve og trives som mennesker (på nær D-vitamin, som vi får fra solen, og B12-vitamin, som vi kommer ind på senere).

Grøntsager og frugter indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre.

I de 7 officielle kostråd er det at spise planterigt det første råd.

Her er de:

  1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
  2. Spis flere grøntsager og frugter.
  3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.
  4. Spis mad med fuldkorn.
  5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
  6. Spis mindre af det søde, salte og fede.
  7. Sluk tørsten i vand.

Magre mejeriprodukter bliver anbefalet, fordi de både indeholder protein og forskellige vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin B2, vitamin B12, fosfor, jod og calcium (kalk).

Når nu alt det også kan fås i planteriget enten gennem de rette mængder, som kosttilskud eller tilsætning til f.eks. plantemælk, kan vi ikke se, hvorfor der skal involveres en ko i regnestykket 🙂

Frugtskåle med farverige frugter og bær

Vi spiser så meget mere farvestrålende mad som veganere. Det er skønt.

Hvad med sundheden som veganer?

Som veganer er det vigtigt at spise en veltilrettelagt, varieret kost.

Men det er det jo sådan set også for alle andre.

Man kan selvfølgelig være en usund veganer, hvis man bare lever af brød og sodavand, men de fleste oplever, at de får en sundere kost, når grøntsager, frugter, bælgfrugter, nødder og frø får lov til at fylde mere i kosten.

Vi er i hvert fald selv blevet bedre til at eksperimentere med madlavningen og bruge nye, anderledes råvarer i løbet af de sidste par år, hvor vi har levet vegansk.

På mange måder spiser vi meget mere varieret og farverigt nu, end da vi indtog kød og mejeriprodukter.

Det er en myte, at man automatisk får alle sine baser dækket, hvis man bare spiser animalske produkter…

Spiser man dog udelukkende plantebaseret, er der særligt én ting, man skal være opmærksom på: B12.

Victoria på Bali

Planter kan give os al den næring, vi har brug for (på nær B12).

B12-vitamin

B12 er et livsnødvendigt vitamin, der bruges til at danne nye røde blodlegemer.

Hverken mennesker, dyr eller planter kan selv producere B12-vitamin. Det klarer bakterier i jorden for os.

Når man siger, at mennesker får B12-vitamin ved at spise animalske produkter, er det fordi, dyr der græsser eller roder i jorden efter planter at spise også indtager jordbakterierne, og derfor har de vitaminet i muskler og organer.

I dag er det dog langt fra alle landbrugsdyr, der får lov at komme på græs, så oftest tilsættes B12-vitamin til dyrefoderet.

I stedet for at spise animalske produkter får vi B12-tilskud direkte på pilleform. På den måde bliver det ikke “filtreret” gennem et dyr, inden det når til os.

Alle veganere og vegetarer bliver anbefalet at supplere med B12-vitamin. Det samme gælder, hvis man ikke spiser særlig meget kød eller æg.

Det er heldigvis nemt og billigt at få B12-tilskud.

Omega 3-fedtsyrer

Uligt andre typer fedt er omega 3 en form for fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Den største mængde omega 3 fås normalt gennem fede fisk i kosten. Men fisk får faktisk omega 3 ved at spise alger, og det kan vi mennesker også.

Så fremfor at spise fisk eller fiskeolie, spiser vi fedtsyrerne direkte fra algerne (som kapsler).

De indeholder masser af EPA og DHA, og samtidig undgår vi at indtage ophobede tungmetaller.

Det er nemt at skifte fra fiskeolie til algeolie, og det kan anbefales til alle – også selvom du måske ikke er veganer eller vegetar.

Havskildpadde på Cookøerne

Bifangst af blandt andet havskildpadder og delfiner er et kæmpe problem i fiskeindustrien. Undgå at støtte den ved at købe omega 3 fra alger i stedet for fra fisk.

Alexanders rejse som atlet

I det meste af Alexanders liv har det føltes som noget af det mest naturlige i verden at spise skinke på pizza, kylling i sandwiches, pølser i svøb, and til jul, bøf i burgeren osv. osv.

Kød smagte godt og var en almindelig del af mange måltider. Sådan var det bare!

Og så tænkte han, at det jo var godt med lidt ekstra protein, når han styrketrænede og gik til atletik.

Det er sjovt at tænke tilbage på, nu hvor han ved, hvor meget stærkere og udholdende han er på en plantebaseret kost.

Der er rigtigt nok relativt meget protein i mange animalske produkter, men det er der heldigvis også i planteriget.

Se bare tabellerne herunder.

Protein per 100 gram i forskellige madvarer

Vegetabilske fødevarer:

  • Soyabønner (36 gram)
  • Røde linser (27 gram)
  • Jordnødder (25 gram)
  • Mandler (21 gram)
  • Kikærter (20 gram)
  • Tempeh (19 gram)
  • Havregryn (13 gram)
  • Tofu (8 gram)
  • Broccoli (5 gram)
  • Spinat (3 gram)

Animalske fødevarer:

  • Dåsetun (25 gram)
  • Kyllingebryst (22 gram)
  • Svinemørbrad (21 gram)
  • Oksemørbrad (20 gram)
  • Hakket oksekød (14 gram)
  • Æg (13 gram)
  • Skyr (10 gram)
  • Komælk (3,5 gram)

Proteinmængde

Derudover fandt han ud af, at det i det hele taget er unødvendigt at spise så store mængder protein, som han tidligere havde gjort.

Omkring 0,75 til 1 gram protein per kilo kropsvægt er let at få med en veltilrettelagt kost.

Det er nok til at vedligeholde muskelmasse og svarer for Alexander til 60-80 gram protein per dag.

Hvis man som bodybuilder gerne vil tilføre mere muskelmasse hurtigt, kan det godt give mening at spise mere protein end det.

Efter hårde træningspas tilføjer Alexander også nogle gange en skefuld økologisk isoleret ærteproteinpulver til en shake.

Det giver (helt perfekt) 20-30 gram letfordøjeligt protein med en god aminosyreprofil.

Alexander med vegansk bowl på Bali

På vegansk kost føler Alexander sig mindst lige så stærk som tidligere og nu både mere udholdende og hurtigere til at restituere.

Erstatningsprodukter – yay/nay?

Da vi skiftede over til en 100% vegansk kost, var der bestemt cravings i starten. Især efter ost og mælkechokolade.

Vi måtte finde på nye måder at stille vores sult (og lækkersult), men allerede dengang fandtes der heldigvis tilfredsstillende alternativer.

Tofu, tempeh, grøntsagsbøffer, plantepølser og alskens soyaprodukter bliver tit udskældt for at være falske eller blot imitationer af “rigtigt kød”.

Det samme gælder for eksempel plantedrik, planteost og andre lignende erstatningsprodukter. Der er efterhånden en del!

Mens tofu og tempeh gennem historien har stået på egne ben som selvstændige madvarer, er det rigtigt, at de resterende veganske alternativer netop bliver markedsført som dét – alternativer.

For nogle mennesker er det måske et minus, at det ikke er “den rigtige” vare… Men for os er det helt utvetydigt fantastisk, at de her veganske erstatningsprodukter eksisterer.

Veganske erstatninger på pizza

Vi har hænderne helt oppe i vejret over at muligheden findes for veganske erstatninger for eksempelvis mozzarella, parmesan og diverse pålæg og pølser.

Whole food plant-based?

Det kan sagtens lade sig gøre at leve tilfredsstillende som veganer uden nogensinde at røre andet end bønner, linser, grøntsager, nødder, frø, kerner, korn og andre hele planter.

Det er det, der på engelsk kaldes whole food plant-based.

Netop de ting spiser vi selv 90% af tiden. Det er generelt både sundest og billigst.

De sidste 10% er til gengæld der, hvor det enten bliver nemmere, sjovere – eller begge dele.

For hvor er det utroligt, at man i dag kan sætte tænderne i en “bøf”, “pølse” eller “kylling” og få stort set samme gastronomiske oplevelse, som hvis man brugte den animalske ækvivalent – men uden at nogle dyr har lidt for det.

Vi elsker at være veganere i denne tidsalder.

Og vi tager virkelig hatten af for de ildsjæle, der har banet vejen, dengang man ikke engang kunne få bønner eller linser i supermarkederne.

Whole food plant based

Det meste af tiden spiser vi os mætte og glade i sunde, hele planter.

Hvad må det kaldes?

I både Danmark og udlandet er der en del juridisk palaver omkring, hvad de veganske erstatningsprodukter må blive kaldt.

Argumentet lyder nogenlunde at “forbrugerne ikke skal vildledes”.

Og det er vi selvfølgelig helt enige i.

Det skal ikke være tvetydigt, om man er ved at købe hakket (okse)kød fra en død ko eller fra ærter.

Umiddelbart virker det dog heller ikke til, at der reelt er særlig mange, der bliver i tvivl om, hvad de står med i supermarkedet.

De fleste producenter skriver meget tydeligt, hvad deres produkter indeholder (eller ikke indeholder).

Sagen er nok nærmere den, at producenterne af animalske produkter er økonomisk pressede – på trods af landbrugsstøtten.

De kan godt se, hvor udviklingen fører hen. Og derfor prøver de at spænde ben for de veganske alternativer, der “stjæler” markedsandele fra dem.

Kokosnød

Indtil videre har det aldrig været et problem at kalde sit produkt for kokosmælk eller jordnøddesmør. Men mælk lavet på soyabønner må ikke længere kaldes for soyamælk. Nu skal det hedde soyadrik, så det ikke bliver “forvekslet”. Åndssvagt, siger vi.

Hvorfor skal erstatningsprodukterne ligne pølser, bøffer og andre kødprodukter?

Hvorfor ikke?

Kødprodukter har ikke monopol på former.

For at erstatningsprodukterne så godt som muligt kan fungere som alternativer, både kulturelt og gastronomisk, giver det fin mening, at de også ligner, opfører sig og smager som deres animalske ækvivalenter.

Og navnet og formen giver et praj om produktets funktion, hvilket gør det nemmere at forstå, hvordan man skal bruge det i retter, som man kender i forvejen.

Som veganere sætter vi pris på det.

Nogle (veganere) synes, at det næsten er ulækkert at sætte tænderne i for eksempel en vegansk bøf fra Beyond Meat, fordi den minder for meget om kød.

Sådan har vi det ikke.

For vi kan stadig godt lide den gode smag af umami, saft og kraft.

Vi mener bare ikke, at dyr skal slås ihjel for at blive til mad, når nu det ikke er nødvendigt.

Vegansk karryret på Bali

Vi elsker stadig burger, pizza, burrito, karryretter, spaghetti med “kødsovs” og spiser nu bare de veganske versioner i stedet.

Vegansk kost på rejser

I løbet af de sidste par år har vi rejst (og levet) som veganere i Danmark, Sverige, Norge, Spanien, Egypten, Thailand, Vietnam, Malaysia, Indonesien, Nepal, New Zealand, Cookøerne, Tyskland, Østrig og Italien.

Nogle steder har været lettere og sjovere at spise vegansk end andre – men alle stederne har vi uden problemer kunne spise os mætte i sund, nærende mad.

At spise grønt i Asien er de fleste steder oplagt, når man ved, hvad man skal være på udkig efter.

Mange asiatiske retter er grøntsagsbaserede, og kødet kan ofte byttes ud med tofu, tempeh eller seitan (eller helt udelades) uden at retten ændres synderligt.

Europa er der vildt gode muligheder i supermarkederne for alt fra plantemælk og kødalternativer til friske grøntsager og sunde bælgfrugter.

Bali vegansk mad

Bali, og særligt Canggu og Ubud, er en sand himmel for veganere.

Smoothie bowls på Koh Phangan

Smoothie bowls på Koh Phangan i Thailand.

Vores største udfordringer

Den største udfordring ved at spise vegansk for os er, at vi for alt i verden ikke bryder os om at være besværlige eller på nogen måde virke utaknemmelige overfor andre, der har lavet mad til os, eller som vi skal dele et måltid med.

Dét er vi i høj grad kommet uden om ved at have rejst så meget (selvom det nu ikke er derfor, vi har rejst).

Ikke at have været hjemme i Danmark til alle arrangementer, fester og lignende har gjort, at vi kun sjældent bliver stillet overfor den virkelighed, at de færreste vi kender spiser ligesom os.

Når vi rejser, kan vi nemlig bare selv finde veganske spisesteder og købe varer i supermarkeder og grønthandlere, som stemmer overens med vores etiske overbevisning.

Med det sagt oplever vi i de fleste tilfælde at møde masser af accept og forståelse for vores valg. Det er skønt og noget, som vi faktisk ikke havde troet fra starten!

Vi er ikke perfekte

Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke har skrevet denne artikel for at pudse vores glorier.

Der er ikke noget helligt for os i at være veganere – vi vil bare gerne gøre så lidt skade på andre levende væsner som muligt, men vi er langt fra perfekte.

Undervejs har der været et par svipsere, som vi kun kan forsøge at smile over.

På Koh Phangan i Thailand blev vi for eksempel serveret en vegansk burger med “falsk” æg og ost i.

Da Alexander satte tænderne i den, lyste han først op af glæde – “hold nu op hvor smager det meget som æg og ost” – og blev så lidt mere skeptisk…

Én bid til og sagen var afgjort. Det var æg og ost. Ikke plantealternativer!

Vi har oplevet lignende på flere caféer og restauranter rundt om i verden. Måske kan det endda være, at vi ikke har opdaget det.

Vi gør vores bedste.

Det er det eneste, vi kan forvente af os selv.

Og hvis du overvejer at ændre din kost og spise flere planter, vil vi give dig to vigtige råd:

  1. Lav kostændringer langsomt og gradvist. Det handler om at gøre din livsstil holdbar på den lange bane. Skift vanerne ud én ad gangen.
  2. Gør det så godt, du kan. Det vil være krævende i starten, men vi lover, at det bliver nemmere med tid og øvelse.
Alex & Victoria i Thailand

Vi gør, hvad vi kan. Alting tager tid, og bæredygtig forandring sker sjældent over natten.

En positiv fremtid

Det er fantastisk at se, at interessen for at spise flere planter (og mindre kød) er så hurtigt stigende i Danmark.

De fleste har nu en fleksitar – eller endda en vegetar eller veganer – i familien, og det er langt mere almindeligt i dag, end hvad det var for bare nogle år siden.

Mulighederne på restauranter og caféer er blevet 100 gange bedre, og det samme gælder produkterne i de danske supermarkeder. Udviklingen er virkelig imponerende.

Selvom du ikke er eller vil være veganer, hjælper det meget, at du støtter idéen om veganisme.

Hvis ikke du selv er interesseret i at lægge din kost om, beder vi bare om din forståelse og accept af, at vi (og andre) spiser anderledes.

Og hvis du er interesseret i at spise flere planter, vil vi takke dig for at tage et vigtigt skridt for dyrene og vores fælles fremtid.

Falafel og hummus

Tak fordi du læste med! Nu er vi blevet helt sultne af al den snak om herlig vegansk mad.

Vil du hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo, booke overnatning på Hotels.com, shoppe på Amazon eller tilmelde dig Airbnb.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡

Alex og Victoria på Nusa Penida

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores bedste og nyeste artikler med masser af inspiration og rejseråd leveret direkte i din indbakke. Vi vil elske at have dig med ombord!

Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!