Mölle og Kullen Naturreservat: Betagende klipper & vandrestier i Skåne
Vandring med fantastiske udsigter over Kattegat og Øresund i det sydvestlige SverigeHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her. |
Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere.
Den smukke by Mölle og naturreservatet Kullen (Kullaberg på svensk) har i mange år været en drøm for os at besøge.
Vi har altid boet i København, og det er jo lige på den anden side af sundet – alligevel har vi aldrig rigtig fået det gjort.
Da vi for nylig besøgte Malmø i et par dage, besluttede vi os for at tilbringe eftermiddagen i naturreservatet på vej tilbage til vores lejede hus i Skåne.
Og det er vi så glade for, at vi gjorde!
Et naturreservat tæt på Danmark
Mölle og Kullen ligger så tæt på Danmark, at det er en skam ikke at tage forbi på en dagstur eller måske endda besøge halvøen for en weekend.
De gode vandrestier og flotte klipper danner perfekte rammer for kvalitetstid i naturen med en ven, partner eller hele familien.
I denne lille guide deler vi vores bedste tips til at besøge Mölle og Kullen.
Indholdsfortegnelse:
Kort
Naturreservatet Kullen ligger på en halvø i Skåne i det sydlige Sverige, cirka 45 minutter fra Helsingborg.
Læs også: Rejseguide til Helsingborg: 11 bedste oplevelser og seværdigheder
Den maleriske by Mölle
Det første, vi gjorde, var at gå en tur i Mölle.
Mölle er en meget charmerende lille by med en utroligt fin havn.
Området er populært til forskellige slags vandsport samt dykning, hvor der er gode chancer for blandt andet at se hummer, ål, havkat og krabber. Man kan leje udstyr og både i Mölle by.
Vi slentrede blot rundt og nød havet og de yndige huse.
Vi elskede især det historiske Grand Hôtel (reklamelink) – et klassisk badehotel fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Hvis vi en dag skal overnatte i Mölle, ville det være et skønt sted at bo.
Læs også: Rejseguide til Båstad: 8 oplevelser og seværdigheder i den skånske ferieby
Vandring på Kullen
Efter at have gået rundt i Mölle et stykke tid, kørte vi til Kullen for at udforske området i et par timer.
Stejle klipper langs havet og frodige skove gør det ideelt til vandreture og trekking.
Naturreservatet byder på unikke levesteder for mange planter og dyr på grund af de forskellige mikroklimaer, der skabes på klipperne, i skovene og omkring tidevandspytterne på den stenede kystlinje.
Hvis du er fugleinteresseret, vil du virkelig kunne lide Kullen.
Vi kørte til forskellige vandrestier og udsigtspunkter for at besøge Ransvik, Josefinelust og Kullens fyr ved spidsen af halvøen.
Ved solnedgang fandt vi et sted nær fyret for at nyde en picnic med lækre salater, vi havde med os fra Malmø.
Det var den perfekte måde at afslutte dagen på.
Læs også: På vandretur i Söderåsen Nationalpark i Skåne, Sverige
Praktisk information
Kullen er gratis at besøge og naturreservatet er åbent året rundt.
For mere information om det unikke plante- og dyreliv i reservatet, kan du tage forbi besøgscentret Naturum Kullaberg i udkanten af halvøen ved Kullens Fyr.
Læs mere om sikkerhed og regler i naturreservatet her og læs om de mest almindelige spørgsmål her.
Læs også: Rejseguide til Lund: 6 oplevelser og seværdigheder i den svenske universitetsby
Overnatning i Mölle og nær Kullen
Hvor skal man bo i Mölle by for at være tæt på Kullen? Her er vores bedste bud.
-
Reklamelinks
- Budget: First Camp Mölle-Höganäs. En dejlig campingplads og ferieby med moderne hytter ved kysten.
- Værdi for pengene: Pensionat Strandgården. Vi elsker interiøret, og placeringen er perfekt.
- Luksus: Grand Hôtel eller Hotel Kullaberg. Begge hoteller ser så smukke ud!
Søg efter de bedste og billigste hoteller i Mölle her.
Hvad skal man medbringe til Kullen?
- Rejseforsikring. Rejs aldrig uden!
- Et godt kamera – her er en guide til det udstyr, vi bruger.
- Solcreme hvis du besøger Kullen om sommeren. Vi anbefaler, at man bruger en økologisk, vegansk solcreme uden oxybenzone og andre skadelige kemikalier, for eksempel fra Green People.
- Vandresko eller bare almindelige sneakers.
- Vand og snacks, hvis du planlægger at vandre i flere timer.
Bæredygtige rejsetips
For at rejse så bæredygtigt som muligt, anbefaler vi følgende:
- Medbring dit eget drikkevand i en genopfyldelig flaske.
- Undgå engangsplastik, inklusive sugerør.
- Sortér dit affald korrekt og smid det ikke på jorden.
- Tag kun fotos og efterlad kun fodaftryk. Undgå at tage ting fra naturen med dig.
- Vis hensyn overfor andre besøgende.
- Respekter det lokale dyreliv.
- Brug en miljøvenlig solcreme – især hvis du skal i vandet. Mange mærker indeholder oxybenzone og andre kemikalier, der er skadelige for havmiljøet.
Tak for at læse med
Tak for at have læst vores rejseguide til Mölle og Kullen. Vi håber, at den har været nyttig.
Hvad synes du om Kullen?
Hvis du allerede har været der, ville det være fantastisk at høre om din oplevelse eller dine bedste tips og tricks i kommentarerne.
Hvis du ikke har været endnu, så tøv ikke med at spørge os om noget. Vi er glade for at hjælpe.
Vil du hjælpe os?
Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo, booke overnatning på Hotels.com eller shoppe på Amazon.
Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.
Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.
Tusind tak!
Indsend Kommentar