Hvor skal man bo i Pisa? De bedste hoteller fra budget til luksus
Vores anbefalinger til de bedste hoteller i Pisa, ItalienHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her. |
Toscana starter her
Du kender selvfølgelig Det Skæve Tårn i Pisa.
Men vidste du, at det ligger på Miraklernes Plads sammen med andre smukke bygninger? Og at den toscanske by rummer mange flere seværdigheder og gemte kroge?
Vi blev selv positivt overraskede over Pisa, og selvom vi desværre ikke selv overnattede her, kan vi sagtens forestille os, at gaderne bliver endnu hyggeligere, når alle ”dagsturisterne” er taget hjem.
I denne guide til hvor man skal bo i Pisa, kommer vi ind på de bedste hoteller i kategorierne luksushotel, god værdi for pengene og budgethotel. Vi håber, det kan hjælpe!
Vores favoritter: Hvor skal man bo i Pisa?
- Luksus: Palazzo Cini Luxury Rooms In Pisa – Boutique-hotel med god beliggenhed og styr på detaljerne.
- Værdi for pengene: Relais dei Mercanti B&B and Suites – Hyggeligt lille hotel i den gamle by med gode anmeldelser.
- Budget: Hotel Caffè Verdi – Pæne, simple værelser 15 minutter på gåben fra Det Skæve Tårn. Døgnåben reception/café.
Søg efter de bedste og billigste hoteller i Pisa her eller læs videre for at blive klogere på de hoteller, vi anbefaler.
Indholdsfortegnelse:
Kort over Pisa
Fine Pisa ligger i regionen Toscana i det centrale Italien.
Her bor lige knapt 100.000 mennesker.
Inspiration til hvad man skal se og lave i Toscana
Læs mereHvor mange dage skal man bruge i Pisa?
Hvor mange dage man skal bruge i Pisa kommer selvfølgelig helt an på ens behov og rejseplaner.
Det er meget almindeligt at bruge én enkelt dag i byen, og vi besøgte selv Pisa på en dagstur fra Lucca.
Der er dog mere at se end Det Skæve Tårn i Pisa, så man kan sagtens tage en overnatning eller to.
Vi forestiller os, at det må være dejligt at gå rundt i byen tidligt om morgenen eller om eftermiddagen, når alle “dagsturisterne” er væk.
Hvis man flyver til Pisa inden en længere tur rundt i Toscana, er det oplagt at starte med en nat i byen.
Vi kommer ind på de bedste steder at bo i Pisa længere nede i guiden (inklusiv råd til hvor man skal bo på budget).
Vores anbefalinger til de bedste steder at bo i Lucca
Læs mereDagsture til Pisa
Det er virkelig populært at tage en dagstur til Pisa, for eksempel fra Lucca, Firenze, Livorno, La Spezia (Cinque Terre) eller endda fra Rom.
Hvis du ikke planlægger at overnatte i byen, kan du kigge på nogle af nedenstående dagsture til Pisa fra andre byer.
Reklame
Hvor skal man bo i Pisa?
Pisa er en relativt kompakt by, så for de fleste er det vigtigste nok at bo tæt på Det Skæve Tårn og Miraklernes Plads – og evt. hovedbanegården eller lufthavnen, hvis man ikke selv kører rundt i Toscana.
Byen har et stort udvalg af mellemklassehoteller med god værdi for pengene, og vi har også bud på hoteller med lidt højere standard samt to budgetmuligheder.
De bedste hoteller i Pisa til alle budgetter:
- Luksus: Palazzo Cini Luxury Rooms In Pisa – Boutique-hotel med god beliggenhed og styr på detaljerne.
- Luksus: Bagni di Pisa Palace & Thermal Spa – 5-stjernet palads med spa og naturlige varme kilder lidt uden for Pisa.
- Værdi for pengene: Relais dei Mercanti B&B and Suites – Hyggeligt lille hotel i den gamle by med gode anmeldelser.
- Værdi for pengene: Hotel Bologna – Udmærket mellemklassehotel med styr på tingene og god morgenmad.
- Budget: My Way – God standard og et af Pisas billigere hoteller. Ligger i gåafstand til både lufthavn og tog. Det Skæve Tårn er ca. 40 minutters gåtur væk.
- Budget: Hotel Caffè Verdi – Pæne, simple værelser 15 minutter på gåben fra Det Skæve Tårn. Døgnåben reception/café.
Søg efter de bedste og billigste hoteller i Pisa her.
De bedste luksushoteller i Pisa
Det bugner ikke ligefrem med 5-stjernede luksushoteller i Pisa. Hvis det skal være ægte luksus, skal man i stedet orientere sig mod den toscanske kyst (og f.eks. strandbyen Viareggio) eller byer som Lucca eller i endnu højere grad Firenze.
Palazzo Cini Luxury Rooms In Pisa
Boutique-hotellet Palazzo Cini er umiddelbart det bedste hotel i selve Pisa-by.
Det ligger et lille kvarters gang fra Det Skæve Tårn i et roligt område tæt på gågaden og massser af restauranter og byliv.
Indretningen er klassisk toscansk med meget marmor, sten og træværk, men der er ingen tvivl om, at faciliteterne er moderne. Flere af værelserne har for eksempel badekar og funktionelle, stilfulde badeværelser.
Se priser og ledighed hos Palazzo Cini Luxury Rooms In Pisa her (reklamelink).
Bagni di Pisa Palace & Thermal Spa
Toscanas storhertug valgte paladset her som sit sommerresidens i 1743, og i dag er det et 5-stjernet sparesort komplet med vandrestier, pool, naturlige varme kilder og endda en “grotto” med et smukt bassin hugget ud i sten.
Bagni di Pisa Palace ligger 10 minutter i bil eller 20 minutter med offentlig transport fra Det Skæve Tårn, så det er ikke rigtigt i Pisa.
Til gengæld er Bagni di Pisa Palace det flotteste hotel i området. For lignende luksus skal man helt til kysten i Viareggio, til Lucca eller til Firenze.
Se priser og ledighed hos Bagni di Pisa Palace & Thermal Spa her (reklamelink).
Alt hvad du skal vide om Firenze i Toscana, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips
Læs mereDe bedste hoteller med værdi for pengene i Pisa
Uanset om man er på familietur, kærestetur, rejser med venner eller rejser alene til Pisa, kan det være rart at bo bekvemt og komfortabelt (uden at betale alt for meget for det!).
Her er de to bedste mellemklassehoteller i byen, hvor man får ekstra meget for pengene.
Relais dei Mercanti B&B and Suites
Relais dei Mercanti B&B ligger ud til et hyggeligt, lille torv lige ved den kendte gade Borgo Stretto og mindre end en kilometer fra Det Skæve Tårn. Placeringen i Pisa kunne med andre ord ikke være meget bedre.
Hotellet er ret så ligetil; værelserne er rene og rummelige (og har aircondition), servicen er god og folk virker i det hele taget glade for at bo her.
Det er også muligt at leje en lille lejlighed eller deluxe-dobbeltværelset med boblebad.
Se priser og ledighed hos Relais dei Mercanti her (reklamelink).
Hotel Bologna
4-stjernede Hotel Bologna er ikke noget vildt særligt. Men det ser ud til at være et udmærket mellemklassehotel med styr på tingene med en god placering lige syd for Arno-floden og fine faciliteter.
Især morgenmadsbuffeten bliver fremhævet som ekstra god til prisen.
Se priser og ledighed hos Hotel Bologna her (reklamelink).
Alt hvad du skal vide om Lucca i Toscana, inklusiv hvad man skal lave i den hyggelige italienske middelalderby
Læs mereDe bedste budgethoteller i Pisa
Hvor er det billigst at bo i Pisa?
Hvis man leder efter budgetovernatning tæt på Det Skæve Tårn, har vi her to bud. Det ene er tæt på lufthavnen og hovedbanegården, hvis man ikke selv kører rundt med bil, og det andet ligger mere centralt i byen.
Der findes naturligvis endnu billigere overnatningsmuligheder, men når vi anbefaler budgethoteller, forsøger vi at undgå dem, vi ikke selv ville bo på.
Læs derfor især anmeldelserne grundigt igennem, hvis du overvejer et endnu billigere hotel.
My Way
Hvis man tager til/fra Pisa med tog eller fly, og bare gerne vil bo billigt og bekvemt, skal man tage et nærmere kig på My Way.
Der er 40 minutter på gåben gennem byen til Det Skæve Tårn (hvoraf halvdelen af turen er gennem “den hyggelige del” af Pisa, som vi under alle omstændigheder anbefaler, at man også oplever) – og man kan let gå til både hovedbanegården og lufthavnen. Hvis man kører med taxa til tårnet, tager det ca. 15 minutter.
Vær opmærksom på at nogle af rummene deler badeværelse.
Se priser og ledighed hos My Way her (reklamelink).
Hotel Caffè Verdi
24-timers reception er ret sjældent på et budgethotel. Og det er da også kun fordi 3-stjernede Hotel Caffè Verdi samtidigt er en slags café med billige sandwiches, bagværk m.m., der tilfældigvis har åbent døgnet rundt.
Alle værelserne har private badeværelser, wifi og aircondition.
Hotel Caffè Verdi ligger 15-20 minutters gang fra Det Skæve Tårn, tæt på både Arno-floden og gågaden Borgo Stretto.
Se priser og ledighed hos Hotel Caffè Verdi her (reklamelink).
Vores personlige anbefalinger til de bedste steder at sove i Firenze
Læs mereHvornår skal man besøge Pisa?
På grund af det famøse skæve tårn er Pisa turistet året rundt.
Højsæsonen for at besøge byen (og Toscana i det hele taget) er i juli og august, hvor både italienere, europæere og en stor del af resten af verden holder ferie.
Juli og august er også de varmeste måneder, så hvis du har mulighed for at lægge din tur til Pisa uden om de måneder, vil vi kraftigt anbefale det.
Maj, juni, september og oktober er gode skuldermåneder med skønt vejr og færre menneskemængder, selvom der trods alt altid er gang i den i Toscana.
December, januar og februar er som så mange andre steder i Europa de koldeste måneder – men der vil som regel naturligvis være lunere end i Danmark.
Det regner mest i september, oktober, november og december.
Alt hvad du skal vide om Det Skæve Tårn i Pisa, inklusiv tårnets historie og hvordan man bedst besøger det
Læs mereVores bedste tips til Pisa
- Book billet på forhånd (reklamelink) hvis du vil op i Det Skæve Tårn i Pisa. Der er et begrænset antal billetter per dag, og man får tildelt et særligt tidspunkt, man må gå derop.
- Køb en kombibillet (reklamelink) for at spare penge hvis du vil inden for i alle bygningerne på Miraklernes Plads. Så får du også lov til at springe køerne over.
- Kom tidligt hvis du vil nå at opleve tårnet (og resten af Pisa) uden alt for mange andre mennesker. Alternativt kan du vente til sidst på dagen, når de fleste dagsturister er taget hjem.
- Mange restauranter holder siesta mellem frokost og aftensmad, så hold øje med åbningstiderne hvis du går efter at spise på en særlig restaurant eller café i løbet af dagen.
- Forvent et ekstra gebyr på madregningen. Vær opmærksom på at de fleste madsteder har en ”coperto” per gæst, altså et slags gebyr per person uanset hvad man bestiller. Det er typisk mellem 1 og 3 euro, man betaler udover prisen for maden. Ofte får man en lille brødkurv til forret med smør eller olivenolie og balsamico for prisen.
- Pas på dine ejendele. Som med andre turistede områder er der risiko for opportunistiske lommetyve. Der er desværre også en del indbrud i biler, så hvis du planlægger at køre til Pisa, kan det anbefales, at du ikke efterlader noget af værdi i bilen.
Hvad skal man medbringe til Pisa?
- Rejseforsikring. Rejs aldrig uden!
- Et godt kamera – her er en guide til det udstyr, vi bruger.
- Solcreme. Især hvis du besøger Pisa om sommeren. Vi anbefaler, at man bruger en økologisk, vegansk solcreme.
- Sko der er gode at gå i. Især hvis du skal gå op ad de næsten 300 trin i Det Skæve Tårn i Pisa for at nå til toppen.
- En genopfyldelig vandflaske.
Kamera, objektiver, drone og andet tilbehør vi bruger til at skabe rejseindhold i høj kvalitet
Læs mereAlt hvad du skal vide om Pisa
I vores store rejseguide til Pisa, har vi skrevet om alt, hvad du skal vide om byen, der er verdenskendt for sit skæve tårn.
Her kommer vi mere ind på de bedste oplevelser og seværdigheder, hvad man skal lave og se, hvor længe man skal være afsted, rejseforslag, tips til transport – og meget, meget mere.
Læs vores store rejseguide til Pisa her.
Alt hvad du skal vide om Pisa i Toscana, inklusiv hvad man skal lave og vores bedste tips
Læs mereTak for at læse med
Tak skal du have for at have læst vores guide til hvor man skal bo i Pisa. Vi håber, at den har hjulpet dig til at finde et sted at bo på din tur!
Hvad synes du om Pisa?
Hvis du allerede har været i Pisa, ville det være fantastisk at høre dine bedste tips og tricks i kommentarerne.
Hvor boede du henne? Der er så mange hyggelige steder at bo i Pisa, og det ville være sjovt at høre om din oplevelse af det område, du overnattede i.
Skriv endelig til os i kommentarerne, hvis du har nogle spørgsmål til Pisa, eller hvilket hotel du skal bo på. Så hjælper vi gerne efter bedste evne.
Vil du hjælpe os?
Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo og booke overnatning på Hotels.com eller på Booking.com.
Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.
Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.
Tusind tak!
Indsend Kommentar