Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.
Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere.
Vores dokumentarfilm Shade Grown Coffee har fyldt en hel del af vores liv de sidste 4-5 år, og i denne artikel giver vi et indblik i, hvorfor vi har lavet filmen, samt hvordan det hele gik til.
Hvis man er interesseret i at lære mere om filmen, projektet og forskningen bag, er der mere information at hente på Shade Grown Coffees hjemmeside.
Det hele startede med en simpel idé om at lave et projekt sammen.
Vi havde ikke tidligere arbejdet professionelt sammen, men det virkede som en naturlig videreudvikling af vores forhold, at vi skulle kaste vores samlede kreative kræfter over noget fælles.
Alex arbejdede dengang som freelance fotograf og videograf, og Victoria var ved at uddanne sig i projektledelse – så med ét blev der skabt et to-personers filmhold bestående af en instruktør og en producer (og vi endte med at tage os af alt undtagen det færdige lydmix!).
Vi vidste, at projektet skulle handle om menneskers forhold til naturen. Alexander arbejdede hos NGO’en Verdens Skove og havde derigennem fået en del viden om forholdet mellem skove og det globale klima.
Klodens helbred var og er en af vores helt store interesseområder og lidenskaber.
At lave en dokumentarfilm om ulovlig skovhugst lød både relevant og spændende i vores hoveder, men også lige lovlig farligt. At rejse ind i Amazonas uden hverken erfaring, budget eller relevante sprogkundskaber var nok ikke noget, som vores bedsteforældre (eller forældre for den sags skyld) ville blive så glade for at høre.
Plakaten til Shade Grown Coffee.
Skyggegroet kaffe?
Så kom idéen om skyggegroet kaffe op at vende.
Kaffe kan nemlig dyrkes i skyggen af træer i troperne, hvilket betyder, at træerne undgår at blive fældet. At det oven i købet kunne vinkles som en overordnet positiv og optimistisk historie tiltalte os meget.
Da vi lærte mere om emnet, gav det hele pludselig mening!
Et gammelt skyggetræ på en kaffefarm i Nicaragua.
Dokumentarfilmens spæde start
Da idéen om at lave en film om bæredygtighed og kaffe kom på tegnebrættet, begyndte vi straks at opstøve så meget viden som muligt.
Både om kaffe og om skove.
En af vores bedste kilder til at forstå mere om kaffens verden blev Coffee Collective.
Vi tilbragte mange timer på deres skønne kaffebar på Godthåbsvej og fik smagt på kaffe, som var helt anderledes aromatisk og smagfuld, end vi nogensinde havde prøvet før.
Deres bog “God Kaffe” var også en stor hjælp.
At vi to år senere skulle arbejde sammen med Coffee Collective, kunne vi aldrig have drømt om på dette spæde tidspunkt i filmens tilblivelse!
Casper og Lukas fra Coffee Collective cupper kaffe hos METAD i Etiopien.
Victoria i fuld gang med at filme og fotografere umodne kaffebær.
Rejsen fra København til kaffefarmene
Vi havde længe drømt om at besøge Mellemamerika, og det passede godt med sæsonerne, at vi tog dertil for at besøge nogle vaskeægte kaffefarme.
Ruten blev kun lagt løst, og vi besluttede os for at planlægge det meste undervejs.
Den tilgang har naturligvis både fordele og ulemper, men overordnet set er vi glade for, at vi bare tog afsted og håbede på det bedste.
For eksempel ville vi med stor sandsynlighed ikke have kunne planlægge farmbesøgene lige så godt hjemmefra, som da vi først stod derhenne, og det hele føltes noget mere konkret.
Os i El Salvador, 2015.
Mexico
Nogle år forinden havde vi været i Mexico, og her valgte vi at vores udenlandske kaffeeventyr skulle tage sin begyndelse.
Vi landede i Cancun den 28. September 2015.
De første optagelser blev på kaffefarmen Argovia Finca nær Tapachula i staten Chiapas, der grænser op til Guatemala i syd.
Her fik vi et crash-kursus i kaffeproduktion af Argovia Fincas ejer, Bruno Giesemann, og begyndte at forstå mere om kaffens lange rejse.
Udover at være en kaffefarm processerer Argovia Finca selv sin kaffe, så på den måde kunne vi følge bønnerne helt fra kaffetræerne til den endelige kop.
Vi fik lov til at snuse rundt mellem planterne på den frodige farm og fløj rundt med vores drone højt oppe over træerne.
En kaffefarm i Mexico med så meget skygge, at man knapt kan se kaffen under træerne.
Guatemala
Udgangspunktet for vores tid i Guatemala blev byen Antigua, som ligger smukt omkranset af bakker og aktive vulkaner.
Regionen er kendt for sin frugtbare jord, og vi var så heldige at besøge kaffefarmeren Roberto Orantes, der dyrker certificeret økologisk og fuglevenlig kaffe (Bird Friendly).
At kaffen er certificeret Bird Friendly betyder kort fortalt, at kaffefarmen opfylder særlige krav, bl.a. vedrørende træerne på farmen (mængde, artsdiversitet osv.), som ikke bare er gavnlige for fugle, men for al form for biodiversitet.
Som certificering er der bred enighed om, at Bird Friendly-kaffe er guldstandarden for bæredygtig kaffe.
Desværre er det endnu ikke så let at få fat på Bird Friendly-kaffe i Danmark, men det sælges blandt andet i England og Tjekkiet.
Besøg shoppen på Shade Grown Coffees hjemmeside for at se hvor man kan købe Bird Friendly-kaffe.
Guatemala er mærkbart anderledes end storebror Mexico i nord, og her følte vi virkelig, at vi var ankommet til Mellemamerika.
Efter en lille turist-tur til Belize, rejste vi til El Salvador.
På det tidspunkt havde vi fået en aftale i hus om at mødes med forskeren og den daværende leder af Bird Friendly-programmet, Robert Rice, på en fuglevenlig farm i Nicaragua, så vi havde ikke så lang tid i lille El Salvador.
Til gengæld havde vi heldet med os; efter at have skabt kontakt gennem Instagram, blev vi samlet op fra vores skumle hotel i hovedstaden San Salvador af kaffefarmeren Jan-Carlo Handtke, der gladeligt kørte os rundt til sine flotte kaffefarme og viste os rundt.
Vi endte med at bruge flere dage med ham, og besøgte blandt andet også hans ven og kafferister Rodrigo Giammattei.
Jan-Carlo var den yngste kaffefarmer vi mødte i forbindelse med Shade Grown Coffee, og det var virkelig interessant at høre hans perspektiv om at være farmer og dyrke kaffe i en moderne verden.
Alexander filmer kaffe på en af Jan-Carlos farme i El Salvador.
Jan-Carlo B. Handtke Magaña var den yngste kaffefarmer, vi interviewede til Shade Grown Coffee.
Nicaragua
Vi tog mere eller mindre direkte fra Jan-Carlos farme i El Salvador til Jefferson Shrivers kaffefarm i Nicaragua.
Her overnattede vi et par nætter, hvilket gav os mulighed for at interviewe både Jefferson Shriver, Robert Rice og insektforskeren Douglas W. Tallamy – og at filme en hel masse fantastisk kaffe og natur.
Robert og Douglas var på Jeffersons kaffefarm for at udføre et forskningsprojekt, der havde til hensigt at undersøge, hvilke træarter der tiltrækker hvilke insekter – og i forlængelse heraf, hvilke træer der er bedst til at tiltrække forskellige fuglearter.
Efter at have besøgt Jeffersons skovlignende farm endte vi med at bruge over en måned i Nicaragua.
Udover at besøge Granada, Leon, Ometepe, San Juan del Sur, Big Corn Island og Little Corn Island (primært som turister), rejste vi også rundt med to ukrainere.
Vi mødte dem udenfor et supermarked i hovedstaden Managua, fordi vi ventede på at regnen skulle stoppe, og det viste sig endda, at vi boede på samme hotel. Den ene havde været professionel balletdanser, og den anden havde haft en vietnamesisk restaurant i Paris, men nu var de altså i gang med at importere kaffe fra Nicaragua til Ukraine, og de syntes, det var super spændende, at vi lavede en film om kaffe.
Derfor tog vi sammen rundt for at besøge forskellige kaffefarme. Det var både mærkeligt, skørt og sjovt at rejse rundt med de to, og vi har nogle helt fantastiske minder derfra.
Gennem ukrainerne blev vi introduceret til kaffefarmeren Byron Corales i Matagalpa. Det endte desværre ikke med at komme med i filmen, men det var meget inspirerende at se hans biodynamiske kaffedyrkningsmetoder.
Jefferson Shrivers kaffefarm i Nicaragua.
Jefferson på farmen under en optagelse til filmen.
Panama
Selvom det utvivlsomt var et dejligt land, brugte vi kun kort tid i Costa Rica, inden vi tog videre til Panama.
I Boquete besøgte vi Richard Lipners kaffefarm, som han ved en tilfældighed overtog i 2003 sammen med sin kone Dee.
Vi elskede farmen og bjergbyen Boquete, hvor klimaet var meget behageligt.
Richard åbnede vores øjne for det socialøkonomiske aspekt af kaffeverdenen mere end nogle af de andre farmere.
En af hans mærkesager er, at kaffearbejdere skal have mere i løn, og det er svært at være uenig, så snart man hører ham sige, at når folk betaler 35 kroner for en kop kaffe i vesten, får kaffefarmeren typisk kun 35 øre.
Kaffeplukkerne tjener helt ned til en håndfuld kroner i timen for deres hårde arbejde.
Efter Panama var vores tid i de spansktalende lande slut for denne omgang. Næste stop: Jamaica!
Naturals der tørrer i den panamanske sol.
Vi var vilde med Richards farm i Boquete.
Jamaica
Victorias søster og kusine skulle rejse til Jamaica, og når nu vi var i Mellemamerika og senere skulle til USA, var det da oplagt at mødes på halvvejen.
Det passede endda med, at vi kunne besøge Dorienne Rowan-Campbells kaffefarm i Blue Mountains nær Jamaicas hovedstad Kingston – hvor vi også kunne tage pigerne med.
Doriennes farm var helt utrolig og mindede mere om et naturreservat end et landbrug.
Hendes idéer om økologi og at behandle jorden og naturen med kærlighed gjorde et stort indtryk på os.
Victorias søster og kusine sammen med Alex og kaffearbejderen Watchie på Doriennes farm.
Ronald ‘Watchie’ Maragh og Mr. Miller.
Blue Mountains nær Kingston, Jamaica.
Der blev også tid til lidt andet end kaffebesøg i Jamaica.
USA
Efter at have spist os igennem New York City og drukket rigeligt med god specialkaffe, fik vi sat en interviewaftale op med Bill Wilson i Boston.
Bill Wilson er medejer af Birds & Beans, som udelukkende køber kaffe fra Bird Friendly-certificerede farme.
Når man køber Bird Friendly-certificeret kaffe, støtter man blandt andet natur- og dyrelivet på kaffefarmene.
København
Efter at have rejst i næsten fem måneder gennem Mexico, Guatemala, Belize, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Jamaica og USA, føltes det godt at komme tilbage til København og begynde at behandle vores oplevelser og filmklip.
Da rejsen startede, vidste vi ikke, præcis hvad filmen skulle blive til. En kort dokumentarfilm, måske.
Men efter at have besøgt alle disse skønne kaffefarme og hørt farmernes egne historier vidste vi, at der var en større historie at fortælle.
Vi vidste dog stadig ikke helt, om det skulle blive til en fuldlængde dokumentar, men vi havde blod (kaffe…) på tanden og besluttede os for at undersøge sagen nærmere.
Det bragte os efter lidt tid i kontakt med Coffee Collective, som foreslog, at vi kunne tage med dem til Etiopien for at se noget af deres arbejde.
For god ordens skyld skal det siges, at Coffee Collective ikke har støttet filmen på andre måder end ved at medvirke og senere hjælpe med at promovere filmens premiere.
Kaffebær modner forskelligt. De er generelt først modne, når de er helt mørkerøde.
Etiopien
Vores måned i Etiopien vil for altid sidde i vores hjerter som en af vores absolut bedste oplevelser.
Vi startede turen i hovedstaden Addis Ababa, hvor vi boede hjemme hos en etiopisk kvinde og hendes to teenagesønner.
Det kickstartede vores kulturforståelse at komme så tæt på lokalbefolkningen, og gjorde os fra starten trygge ved at befinde os så langt hjemmefra.
Først rejste vi med Casper Engel Rasmussen og Lukas Kragelund fra Coffee Collective, og sidenhen også på egen hånd med Akmel Nuri, som Coffee Collective køber kaffe fra.
Kaffen i Mellemamerika var fantastisk, men at opleve rigtig skyggegroet og naturligt økologisk kaffe i Etiopien var enestående.
Det siges, at kaffe stammer fra Etiopien (eller i hvert fald Østafrika), og der gror naturligt et utal af varianter af kaffeplanten, som hver har deres helt egne unikke egenskaber.
Udover at besøge kaffefarme, nåede vi også at vandre i Bale-bjergene samt at besøge byerne Ziway, Hawassa og Harar.
Hvis nogen derude sidder og overvejer, om de skal besøge Etiopien, kan vi kun sige, at man vil blive mødt af utrolig natur, en helt igennem unik kultur og et charmerende folkefærd, som man sent vil glemme. Tag afsted!
Vi elskede Etiopien!
Victoria og Akmel på vej ud til hans kaffefarm.
Håndsortering af kaffe.
Akmel med sine kaffesække, der er klar til at blive eksporteret.
I Etiopien besøgte vi en skole, som Akmel støtter. Der kommer kun sjældent hvide mennesker (eller filmhold!) på besøg.
Tilbage til klippebordet i København
Med endnu flere smukke kaffebilleder og nye interviews i hus havde vi de sidste brikker klar til vores kaffe-dokumentars-puslespil.
Det eneste problem var bare, at der ikke er noget facit til den slags puslespil!
Så vi klippede løs, så resultatet igennem og klippede om – hundredevis af gange.
At arbejde iterativt på den måde var den eneste vej fremad for filmen.
Da vi endelig havde en version klar, som vi kunne klare at se to gange i træk uden at lave noget om, vidste vi, at filmen var færdig.
Derfra skulle der dog stadig ske en hel del ting, inden vi kunne vise Shade Grown Coffee for resten af verden.
Listen af ting der lige skulle ordnes var lang: color grading, lydmix, undertekster… Men det lykkedes (lydmix og master blevet lavet af Frederik Ebert), og til sidst havde vi en færdig film.
Lettelsen og stoltheden var til at tage og føle på, men der skulle stadig gå en del måneder, før vi kunne dele vores glæde med resten af kloden.
Filmfestivalen CPH:DOX
I naiv forhåbning om at blive en del af programmet i 2020 indsendte vi Shade Grown Coffee til den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX.
Vi blev meget overraskede og glade, da de fortalte os, at vi var kommet med!
Filmfestivalen er nemlig en af de største og mest anerkendte i verden for dokumentarfilm.
Hagen ved det var bare, at vi måtte vente ca. 9 måneder med at vise filmen.
Projektet var startet i Mexico i slutningen af september 2015, så der var allerede gået næsten fire år fra den spæde start til den færdige film…
Det var hårdt, men vi måtte være tålmodige for at give filmen den premiere, som vi vidste, at den fortjente.
Det var en stor ære at blive udvalgt til CPH:DOX.
De oprindelige visninger
CPH:DOX begyndte at arbejde sammen med Coffee Collective om visningerne af Shade Grown Coffee.
Den oprindelige plan var, at filmen skulle have verdenspremiere i Big Bio Nordhavn med kaffesmagning og Q&A med Alexander, Casper fra Coffee Collective og Akmel der skulle flyve ind fra Etiopien.
Shade Grown Coffee skulle også vises i Empire og Cinemateket med tilhørende Q&As og debatter samt vises som en del af “CPH:DOX On Tour” i resten af landet.
Men sådan skulle det desværre ikke blive…
Coronavirussen ændrede vist de fleste menneskers planer på den ene eller den anden måde.
Premiereaflysning
CPH:DOX endte uheldigvis med at falde sammen med udbruddet af coronavirussen, og den store verdenspremiere, som vi havde glædet os til i flere måneder, blev aflyst få dage inden sammen med resten af den fysiske del af festivalen.
Øv!!!
CPH:DOX blev stadig afholdt online, hvor folk i Danmark kunne se Shade Grown Coffee fra skærmene derhjemme – men at premieren blev aflyst føltes så ærgerligt.
Vi kunne ikke gøre så meget andet end at acceptere, at Shade Grown Coffee desværre ikke ville få den fysiske premiere, som vi havde drømt om og glædet os til så længe.
Det har været meget vigtigt for os at lave en poetisk film, som kan ses som et inspirerende kærlighedsbrev til naturen, uden at man behøver at have nogen særlig interesse for kaffe eller landbrug.
Men også at man, hvis man er interesseret, kan lære konkrete ting om kaffedyrkning- og brygning.
Måske vigtigst af alt ønskede vi, at man skulle føle sig opløftet og motiveret af filmen, så man får lyst til at lære mere om bæredygtighed og til at tage miljømæssigt bedre valg i fremtiden.
Så længe vi kan give seeren en optimistisk, rar oplevelse, er vi tilfredse.
Victoria på en kaffefarm i Etiopien.
En dejlig kop skyggegroet kaffe.
Shade Grown Coffee
Om vi har opnået det, må du selvfølgelig selv bedømme.
Vi ville virkelig elske, hvis du har lyst til at se Shade Grown Coffee.
Som du har læst, er der blevet lagt mange års hårdt arbejde i den, og det håber vi skinner igennem. Vi har hverken haft noget stort crew eller budget, men vi har gjort os umådeligt umage med filmen.
Traileren kan ses her:
Hvis du har set filmen, ville det være rigtig sjovt at høre dine tanker. Skriv endelig en kommentar her eller kontakt os direkte.
Indsend Kommentar