fbpx

Hvor skal man bo i Stockholm? De bedste områder & hoteller

Vores anbefalinger til de bedste steder at sove i Stockholm
Alexander & VictoriaHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.
En hovedstad bygget på øer

Vi elsker Stockholm og Sverige! Alexanders bedsteforældre bor i nærliggende Södertälje, og vi har besøgt Sveriges smukke hovedstad sammen et utal af gange.

Med ca. lige mange mennesker i København og i Stockholm er der meget at sammenligne mellem de to perler, men der er bestemt også vigtige forskelle.

Vigtigst er måske at Stockholm er spredt ud på mange øer og holme – deraf også navnet Stockholm – så der kan altså godt være et lille stykke mellem byens “hjørner”.

Heldigvis er der gode forbindelser rundt med offentlig transport, men det betyder alligevel, at det gør en vis forskel, hvor man placerer sig i byen.

Uanset om du skal på en romantisk kærestetur, familietur, road trip, weekend-fest-tur eller noget helt femte, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig med at finde det perfekte sted at bo.

I denne guide deler vi derfor nogle af de bedste hoteller i Stockholm samt fordele og ulemper ved byens forskellige områder.

Hvor skal man bo i Stockholm?

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Stockholm her eller læs videre for at blive klogere på de forskellige områder og hoteller i Sveriges hovedstad.

Kort over Stockholm

Stockholm er som sagt fordelt ud på flere forskellige øer og holme. Den centrale del af byen ligger på 14 øer, som alle er forbundet af mere end 50 broer.

Stockholms skærgård består af mere end 20.000 øer (nogle siger 30.000!), som spreder sig øst fra byen mod Østersøen.

Hvor længe skal man bo i Stockholm?

Hvor man dage skal man bruge i Stockholm?

Det er selvfølgelig helt op til din rejsestil, budget samt mængde af attraktioner og seværdigheder du vil opleve. Men for de fleste vil det være perfekt med 3-5 dage i Stockholm.

  • Med mindre end 3 dage i Stockholm vil man nok være tvunget til at begrænse, hvor meget man når at se – men på selv en dag eller to vil man selvfølgelig kunne få et rigtig fint indtryk af byen.
  • Med 3-5 dage i Stockholm vil man kunne se stort set alt, man vil. Det vil endda være muligt at tage en lidt længere dagstur til f.eks. Dronningholm Slot eller ud i den smukke Skærgård.
  • Med en uge i Stockholm vil man virkelig have tid til at gå i dybden og lære byen rigtig godt at kende. Man vil også kunne tage på flere skønne dagsture.

Læs alt om de bedste oplevelser og seværdigheder i Stockholm i vores store rejseguide.

Gamla Stan skyline i solnedgangen

Der er virkeligt meget at opleve i Stockholm. For størstedelen vil et par dage i byen være optimalt.

De bedste områder at bo i Stockholm

For langt de fleste rejsende til Stockholm vil det være optimalt at bo relativt centralt i byen, hvis man vil være tæt på de bedste oplevelser, spisesteder, shopping og lignende.

Det absolutte centrum kan siges at være Gamla Stan, Norrmalm og Östermalm.

Men vi vil også anbefale, at man kigger nærmere på at bo i Södermalm eller i Vasastan for mere lokale muligheder eller i Djurgården for at komme lidt væk fra byen.

Herunder kommer vi ind på fordelene og ulemperne ved hvert område, og vi deler de bedste hoteller i forskellige prisklasser.

De bedste områder at bo i Stockholm:

Klik på en bydel for at hoppe ned til afsnittet om det + de bedste hoteller i området.

Hvor skal man bo i Gamla Stan?

Gamla Stan (Den Gamle By) er hjertet af Stockholm.

Det er en ret lille ø, der ligger lige midt i byen – og selvom den mest er kendt som en turistudflugt med kendte seværdigheder, er det faktisk også et helt perfekt sted at bo.

Gaderne i Gamla Stan

Gaderne i Gamla Stan er simpelthen så hyggelige at vandre rundt i.

Fordele ved at bo i Gamla Stan:

  • Fyldt med historisk charme, smuk arkitektur og smalle brostensbelagte gader.
  • Masser af gode restauranter, caféer og butikker at udforske – og super tæt på både centrum nord for og Södermalm lige syd for.
  • Nem adgang til topattraktioner i Stockholm som det vilde kongeslot og Stockholms katedral.

Ulemper ved at bo i Gamla stan:

  • Kan være fyldt med turister, især om dagen i højsæsonen.
  • Begrænsede offentlige transportmuligheder – men fra metrostationen Gamla Stan er man inde ved Hovedbanegården og T-centralen på kun to minutter.
  • Ret begrænsede muligheder for natteliv.

De bedste seværdigheder i Gamla Stan:

  • Stockholms Slot.
  • Storkyrkan.
  • Riksdagshuset.
  • Shopping på Västerlånggatan.
  • Stockholms ældste gade (Köpmangatan).
  • Stortorget med de farvede huse.
  • Stockholms smalleste gyde (Mårten Trotzigs Gränd).
  • Nobelmuseet.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Gamla Stan her (reklamelink).

Kort over Gamla Stan

Luksushoteller i Gamla Stan

Hôtel Reisen

5-stjernede Hôtel Reisen fra Hyatts “The Unbound Collection” er det mest luksuriøse sted at overnatte i Gamla Stan og et af de bedste hoteller i Stockholm.

Se priser og ledighed hos Hôtel Reisen her (reklamelink).

Hôtel Reisen

De charmerende bygninger langs vandet i Gamla Stan – inklusiv Hôtel Reisen. ©Hôtel Reisen (reklamelink)

Værdi for pengene i Gamla Stan

Victory Hotel

Fint hotel med sejlertema, tæt på metrostationen i Gamla Stan. Det virker til, at der er mange gennemførte detaljer.

Se priser og ledighed hos Victory Hotel her (reklamelink).

Victory Hotel

Et af de vilde værelser på Victory Hotel i Gamla Stan. ©Victory Hotel (reklamelink)

Budgethoteller i Gamla Stan

Castle House Inn

De fleste af værelserne på Castle House Inn i Gamla Stan har fælles badeværelser. Hvis man er klar på det, er det en god og billig mulighed for meget central overnatning i Stockholm.

Se priser og ledighed hos Castle House Inn her (reklamelink).

Castle House Inn

Hjemligt værelse til en god pris. ©Castle House Inn (reklamelink)

Hvor skal man bo i Södermalm?

Södermalm ligger lige syd for Gamla Stan og er på mange måder sammenligneligt med Vesterbro i København.

Her plejede arbejderklassen at bo – men i dag er den kreative klasse i den grad rykket ind og har gjort Söder til et af Stockholms mest eftertragtede områder.

Södermalms tage

Södermalms tage. Området er et af Stockholms mest bakkede og dynamiske.

Fordele ved at bo i Södermalm:

  • Mange udsigtspunkter til Gamla Stan og resten af Stockholm.
  • Trendy kvarter med cool boheme-stemning.
  • Masser af fede, innovative butikker, vintagebutikker og kunstgallerier.
  • Stort udvalg af lækre restauranter, caféer og barer.

Ulemper ved at bo i Södermalm:

  • Kan være en smule støjende, især i weekenden tæt på populære barer og pladser.
  • Det bakkede terræn kræver lidt af benmusklerne.
  • Begrænsede hotelmuligheder sammenlignet med andre områder.

De bedste seværdigheder i Södermalm:

  • Fotokunstmuseet Fotografiska.
  • Smukke udsigtspunkter, blandt andet fra Katarinavägen og Skinnarviksberget.
  • Sofia Kyrka og Vitabergsparken.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Södermalm her (reklamelink).

Kort over Södermalm

Luksushoteller i Södermalm

NOFO Hotel

4-stjernede NOFO Hotel (“WorldHotels Crafted”) ligger lige nord for Folkungagatan midt mellem Droskan og Katarina kyrkogård.

Her er man kun meter fra flere af Stockholms hippeste spisesteder.

Se priser og ledighed hos NOFO Hotel her (reklamelink).

NOFO Hotel

Et hyggeligt, lidt gammeldags indrettet værelse på NOFO Hotel i Södermalm. ©NOFO Hotel (reklamelink)

Værdi for pengene i Södermalm

Hotel Zinkensdamm

I det vestlige Södermalm, i området Hornstull, finder man det 3,5-stjernede Hotel Zinkensdamm.

Her er man tæt på både grønne områder og Tanto strandbad, der er et populært sted at bade om sommeren.

Se priser og ledighed hos Hotel Zinkensdamm her (reklamelink).

Hotel Zinkensdamm

Udendørsområdet på Zinkensdamm. ©Hotel Zinkensdamm (reklamelink)

Budgethoteller i Södermalm

STF Zinkensdamm Hostel

Hvis man vil spare lidt penge på overnatning i Stockholm, kan man overveje at bo på et såkaldt STF, hvilket er den svenske turistforenings vandrehjem.

Her er både værelser med og uden private badeværelser.

Se priser og ledighed hos STF Zinkensdamm Hostel her (reklamelink).

Zinkensdamm Hostel

Spar penge ved at bo på vandrehjem i Södermalm. ©STF Zinkensdamm Hostel (reklamelink)

Rejseguide til Åre: Alt hvad du skal vide om Sveriges største skiområde
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Åre: Alt hvad du skal vide om Sveriges største skiområde

Det bedste tidspunkt at besøge byen, hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

Hvor skal man bo i Norrmalm?

For mange af Stockholms besøgende er Norrmalm = Stockholm.

Denne meget centrale del af byen er for det fleste det første de oplever, når de træder ud af toget på Stockholms Centralstation. Og man kan sagtens bruge en hel dag her på at shoppe løs og se flere af byens mest kendte seværdigheder.

Om aftenen kommer der mere ro på, og med både et stort udvalg af restauranter og rigtig gode transportfortbindelser med offentlig transport er Norrmalm er super fint sted at bo i Stockholm.

Drottningsgatan i Stockholm

Shoppinggaden Drottninggatan definerer Norrmalm – men det er bestemt også muligt at finde små, hemmelige kroge i bydelen.

Fordele ved at bo i Norrmalm:

  • Central beliggenhed med nem adgang til indkøb og offentlig transport. Her er man midt i det hele.
  • Bredt udvalg af hoteller og spisemuligheder, der passer til alle budgetter.
  • Super nem adgang til de fleste af Stockholms mest populære attraktioner.

Ulemper ved at bo i Norrmalm:

  • Kan være travlt og støjende, især i myldretiden.
  • Mangel på grønne områder i forhold til andre dele af Stockholm. Til gengæld er man tæt på vandet.
  • Kan føles mere kommercielt og mindre autentisk/lokalt end andre kvarterer i Stockholm.

De bedste seværdigheder i Norrmalm:

  • Kungsträdgården.
  • Sergels Torg.
  • Shopping i Gallerian, NK og på gågaden Drottninggatan.
  • Den Kongelige Svenske Opera.
  • Stockholms Koncerthus.
  • S:ta Clara Kyrka.
  • Kulturhuset Stadsteatern.
  • Hallwylska Museet.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Norrmalm her (reklamelink).

Kort over Norrmalm

Luksushoteller i Norrmalm

Grand Hôtel Stockholm

Det ligger nærmest i navnet. Grand Hôtel Stockholm. Her er der tale om et af de bedste hoteller i Stockholm, og et af byens absolut mest historiske, elegante af slagsen.

Det 5-stjernede hotel ligger naturligvis perfekt lige ud til vandet. Heldigvis behøver man ikke at være royal eller kendt for at bo her – men det er ikke helt billigt.

Se priser og ledighed hos Grand Hôtel Stockholm her (reklamelink).

Grand Hôtel Stockholm

Grand Hôtel Stockholm er Sveriges eneste medlem af “The Leading Hotels of the World”. I Danmark er D’Angleterre også det eneste. ©Grand Hôtel Stockholm (reklamelink)

Bank Hotel

Lige ved siden af Kungsträdgården midt i Stockholms centrum finder man 5-stjernede Bank Hotel, der er en del af “Small Luxury Hotels of The World”.

Her vil man ikke mangle noget under sit ophold i Stockholm.

Se priser og ledighed hos Bank Hotel her (reklamelink).

Bank Hotel

Man fornemmer hurtigt stilen allerede udenfor Bank Hotel. ©Bank Hotel (reklamelink)

At Six

At Six er et andet eksklusivt hotel i Norrmalm.

Her er stemningen og farvepaletten meget afdæmpet – og det er tydeligt, at der er gjort noget ud af designet hele vejen igennem.

Se priser og ledighed hos At Six her (reklamelink).

At Six

Monotone, skandinaviske farver præger de stilede værelser på At Six. ©At Six (reklamelink)

Værdi for pengene i Norrmalm

Hotel With Urban Deli

Det er tydeligt fra første sekund, at Hotel With Urban Deli henvender sig til et moderne publikum.

Men sin centrale placering på Sveavägen er man tæt på alt i Stockholm, og tagterassen ser skøn ud.

Se priser og ledighed hos Hotel With Urban Deli her (reklamelink).

Hotel With Urban Deli

Et af de moderne værelser på Hotel With Urban Deli i Norrmalm. ©Hotel With Urban Deli (reklamelink)

Budgethoteller i Norrmalm

City BackPackers Hostel

City Backpackers er et godt gammeldags hostel med fælles sovesale og fælles badeværelser til budgetrejsende.

Der er dog også muligheder for private værelser, blandt andet med køkken.

Se priser og ledighed hos City BackPackers Hostel her (reklamelink).

City BackPackers Hostel

Legesyg indretning af lobbyen på City Backpackers Hostel. ©City BackPackers Hostel (reklamelink)

Generator Stockholm

Generator ligger efterhånden flere steder og tilbyder både private og fælles værelser til fornuftige penge i Norrmalm.

Se priser og ledighed hos Generator Stockholm her (reklamelink).

Generator Stockholm

En stilren sovesal. ©Generator Stockholm (reklamelink)

Rejseguide til Helsingborg: 11 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Helsingborg: 11 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Helsingborg, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

Hvor skal man bo i Östermalm?

Östermalm bliver anset som det mest velhavende område i Stockholm, og det bliver hurtigt tydeligt, at der er blevet skruet op for budgettet.

Bygningerne er lidt finere, bilerne er dyrere – og det er tøjet, der hænger i butikkerne i den grad også.

Der er selvfølgelig også billigere muligheder. Og hvis man finder et passende sted at overnatte her, bor man dejlig tæt på både Norrmalm og Gamla Stan mod sydvest samt skønne Djurgården mod sydøst.

Strandvägen i Östermalm

Det er vildt hyggeligt at gå langs vandet ad Strandvägen i Östermalm.

Fordele ved at bo i Östermalm:

  • Eksklusivt kvarter med masser af eksklusive butikker og restauranter. Perfekt hvis man er til den del af Stockholm.
  • Smukke parker og grønne områder, herunder Humlegården og nem adgang til Djurgården.
  • Direkte adgang til nogle af Stockholms bedste museer.

Ulemper ved at bo i Östermalm:

  • Kan være dyrt, især til restauranter og shopping.
  • Begrænsede muligheder for budgetrejsende.
  • Der er mest natteliv i den vestlige del.

De bedste seværdigheder i Östermalm:

  • Östermalms Saluhall.
  • Stureplan.
  • Dramaten.
  • Historiske museet.
  • Strandvägen.
  • Humlegården.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Östermalm her (reklamelink).

Kort over Östermalm

Luksushoteller i Östermalm

Hotel Diplomat

Hotel Diplomat ligger på den hyggelige strandpromenade i en skøn art nouveau-bygning fra 1911.

Det 5-stjernede hotel har stilfulde værelser (og suiter, selvfølgelig…) samt en sofistikeret stemning.

Se priser og ledighed hos Hotel Diplomat her (reklamelink).

Hotel Diplomat

Hotel Diplomat ser meget karakteristisk ud med sine røde detaljer. ©Hotel Diplomat (reklamelink)

Værdi for pengene i Östermalm

Nobis Hotel Stockholm

“Værdi for pengene” i eksklusive Östermalm er selvfølgelig afgjort af ens perspektiv, men 5-stjernede Nobis Hotel Stockholm (“a Member of Design Hotels”) er et godt bud.

Se priser og ledighed hos Nobis Hotel Stockholm her (reklamelink).

Nobis Hotel Stockholm

Afdæmpede toner på værelset. Her vil man kunne sove godt. ©Nobis Hotel Stockholm (reklamelink)

Rejseguide til Malmø: 20 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Malmø: 20 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Malmø i Sverige, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

Hvor skal man bo i Djurgården?

Djurgården bliver tit omtalt som Stockholms “grønne lunger” og er en sand oase i byen omgivet af vand.

Her ligger nogle af byens absolut mest kendte kulturelle og naturmæssige højdepunkter, og så er det bare et virkelig fint og roligt sted at bo.

Man skal dog være opmærksom på, at der ikke sker så meget, hvad angår restaurant- og natteliv herude.

Gröna Lund i Stockholm ved solnedgang

Forlystelsesparken Gröna Lund ligger i Djurgården – men det gør Stockholms største naturområder også.

Fordele ved at bo i Djurgården:

  • Smukke naturomgivelser med masser af parker og grønne områder.
  • Det bedste sted i Stockholm til en løbetur.
  • Direkte adgang til nogle af Stockholms bedste museer og seværdigheder, som Vasamuseet og Skansen.
  • Rolig atmosfære væk fra stress og jag i byens centrum – men stadig kun et stenkast derfra.

Ulemper ved at bo i Djurgården:

  • Begrænsede spise- og shoppingmuligheder sammenlignet med andre områder i Stockholm.
  • Kan føles lidt isoleret og stille om natten.
  • Ikke super mange offentlige transportmuligheder, men det er stadig hurtigt at komme ind til byen med f.eks. sporvogn eller færge.

De bedste seværdigheder i Djurgården:

  • Rosendals Trädgård.
  • Vasamuseet.
  • Skansen.
  • Stockholms Tivoli, Gröna Lund.
  • Abba The Museum.
  • Vikingemuseet.
  • Nordiska museet.
  • Børneparken Junibacken.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Djurgården her (reklamelink).

Kort over Djurgården

Værdi for pengene i Djurgården

Backstage Hotel Stockholm

Backstage Hotel Stockholm er Djurgårdens bedste hotel.

Beliggenheden på det 4-stjernede hotel fejler bestemt ikke noget, og værelserne ser rigtig fine ud.

Se priser og ledighed hos Backstage Hotel Stockholm her (reklamelink).

Backstage Hotel Stockholm

Der er ikke mange hoteller i Djurgården. Det virker ellers til at være et dejligt sted at bo i Stockholm. ©Backstage Hotel Stockholm (reklamelink)

Hotel Hasselbacken

Hvis man vil bo til en god pris i Djurgården, skal man ikke kigge længere end til Hotel Hasselbacken.

Djurgården er lige ude foran døren – og det er perfekt at slappe af på terassen efter en dag i Stockholm.

Se priser og ledighed hos Hotel Hasselbacken her (reklamelink).

Hotel Hasselbacken

Midt i Djurgården og stadig kun 10 minutter fra indre by. ©Hotel Hasselbacken (reklamelink)

Rejseguide til Lund: 6 oplevelser & seværdigheder i den svenske universitetsby
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Lund: 6 oplevelser & seværdigheder i den svenske universitetsby

Hvad man skal lave på en byferie i charmerende Lund, Skåne

Læs mere

Hvor skal man bo i Vasastan?

Lidt ligesom Södermalm er Vasastan mere et sted man bor i Stockholm, end et sted man besøger som turist – og det er faktisk ret forfriskende.

Det betyder også, at det er her, man ofte finder den bedste mad og shopping.

Mulighederne for at tage offentlig transport til centrum og resten af byen fra Vasastan er rigtig gode.

Vasastan

Hvis man vil have en mere lokal oplevelse af Stockholm, skal man overveje at bo i Vasastan.

Fordele ved at bo i Vasastan:

  • Afslappet boligkvarter med masser af lokal charme.
  • Bredt udvalg af restauranter, caféer og barer for enhver smag og budget.
  • Nem adgang til offentlig transport.

Ulemper ved at bo i Vasastan:

  • Kan føles mindre levende og travlt end andre kvarterer i Stockholm.
  • Ikke så mange kendte seværdigheder.
  • Lidt færre grønne områder.

De bedste seværdigheder i Vasastan:

  • Vasaparken.
  • Observatorielunden.
  • Stockholms Stadsbibliotek.
  • Odenplan.
  • Bonniers Konsthall.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Vasastan her (reklamelink).

Kort over Vasastan

Luksushoteller i Vasastan

Ett Hem

Med kun 12 værelser er Ett Hem (“et hjem”) ret så eksklusivt. Forvent en luksuriøs, hjemlig stemning.

Se priser og ledighed hos Ett Hem her (reklamelink).

Ett Hem Stockholm

Vi er helt vilde med den svenske kakkelovn henne i hjørnet! ©Ett Hem (reklamelink)

Værdi for pengene i Vasastan

Best Western Plus Time Hotel

Best Western er måske ikke kendt for at være verdens mest sexede hoteller, men Best Western i Vasastan ser faktisk ret så hyggeligt ud!

Se priser og ledighed hos Best Western Plus Time Hotel her (reklamelink).

Best Western Plus Time Hotel

4-stjernede Best Western i Vasastan har blandt andet fitness og sauna. ©Best Western Plus Time Hotel (reklamelink)

Budgethoteller i Vasastan

Hostel Dalagatan

Hvis man vil bo budgetvenligt trukket lidt tilbage fra centrum, skal man kigge nærmere på Hostel Dalagatan.

Her bliver man næppe blæst bagover af luksus, men placeringen er god.

Se priser og ledighed hos Hostel Dalagatan her (reklamelink).

Hostel Dalagatan

Værelserne er simple på Hostel Dalagatan og ret billige. ©Hostel Dalagatan (reklamelink)

Opsummering: Vores yndlingshoteller i Stockholm opdelt efter prisklasse

Her kommer vores yndlingshoteller i Stockholm (som alle er nævnt herover) opdelt efter prisklasse.

Luksushoteller i Stockholm

    Reklamelinks

  • Hôtel Reisen – Gamla Stans mest luksuriøse hotel. Gamla Stan.
  • NOFO Hotel – Tæt på flere af Stockholms hippeste spisesteder. Södermalm.
  • Grand Hôtel Stockholm – Stockholms fineste hotel. Norrmalm.
  • Bank Hotel – Vild og overdådig stil. Norrmalm.
  • At Six – Hotel med en afdæmpet, eksklusiv farvepalette. Norrmalm.
  • Hotel Diplomat – Sofitstikeret 5-stjernet hotel. Östermalm.
  • Ett Hem – Luksuriøs, eksklusiv stemning med kun 12 værelser. Vasastan.

Værdi for pengene i Stockholm

Budgethoteller i Stockholm

Gamla Stan Stockholm

Vi er helt vilde med Stockholm – og det håber vi også, at du bliver!

Rejseguide til Stockholm: 32 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Stockholm: 32 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Stockholm, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal spise og vores bedste tips

Læs mere

Bo uden for Stockholm?

Heldigvis er Stockholm ikke større, end at man kan bosætte sig hvor som helst ved en tog- eller metrostation i nærheden af sit hotel og stadig have fin mulighed for at komme ind til centrum af byen.

Man skal så bare tænke over gåafstanden til den pågældende station, hvor ofte toget kommer (både om morgenen og om aftenen), hvor lang tid det tager at komme ind til f.eks. Stockholms hovedbanegård, hvad det koster, og hvor sent man kan tage toget hjem igen om aftenen. Det vil heller ikke være så oplagt at tage en slapper på værelset midt på dagen.

Hvis man er klar på de “kompromiser”, kan der godt være penge at spare på at bo lidt længere væk.

Man vil utvivlsomt også komme til at bruge lidt mere af sin tur i toget på vej til eller fra Stockholm end i Stockholm sammenlignet med at bo inde i byen.

Er det sikkert at besøge Stockholm?

For de fleste turister er det helt og aldeles problemfrit at besøge Stockholm, og byen er meget tryg at gå rundt i – også om aftenen.

Med det sagt skal man selvfølgelig altid tænke sig om, når man bevæger sig rundt i en fremmed storby. Tag dine forholdsregler og brug din sunde fornuft.

Pas på lommetyve ved de mest befærdede turistattraktioner samt i offentlig transport – særligt om sommeren.

De sidste par år har der desværre været en del uheldige episoder i blandt andet Stockholms forstæder relateret til bandekriminalitet. Som turist skal man dog være ekstremt uheldig for at løbe ind i det.

Vi har alt i alt udelukkende følt os godt tilpasse i Stockholm og vil mene, at Stockholm er mindst lige så sikker at besøge som København.

Læs mere om sikkerhed i Sverige på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Centrum af Stockholm

Stockholm er heldigvis en rigtig tryg storby at besøge.

Alt hvad du skal vide om Stockholm

I vores store rejseguide til Stockholm, har vi samlet alle vores erfaringer og skrevet om alt, hvad du skal vide om at besøge Sveriges smukke hovedstad.

Her kommer vi mere ind på de bedste oplevelser og seværdigheder, hvad man skal lave og se, hvor længe man skal være afsted, rejseforslag, tips til transport – og meget, meget mere.

Læs vores store rejseguide til Stockholm her.

Tak for at læse med

Tak skal du have for at have læst vores guide til hvor man skal bo i Stockholm. Vi håber, at den har hjulpet dig til at finde et sted at bo på din tur!

Hvad synes du om Stockholm?

Hvis du allerede har været i Stockholm, ville det være fantastisk at høre dine bedste tips og tricks i kommentarerne. Måske har du boet på et af de bedste hoteller i Stockholm!

Hvor boede du henne? Der er så mange hyggelige områder i Stockholm, og det ville være sjovt at høre om din oplevelse af det område, du overnattede i.

Skriv endelig til os i kommentarerne, hvis du har nogle spørgsmål til Stockholm eller hvilket område, du skal bo i. Så hjælper vi gerne efter bedste evne.

Vil du hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo, booke overnatning på Hotels.com eller shoppe på Amazon.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡