fbpx

Rejseguide til Horseshoe Bend: Alt hvad du skal vide om at besøge verdens flotteste hestesko

Vores bedste tips til den famøse udsigt over Colorado River
Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.

Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere.

I april 2018 var vi på et uforglemmeligt roadtrip i det sydvestlige USA, hvor vi kørte gennem Californien, Nevada, Utah og Arizona.

På vejen besøgte vi unikke nationalparker og naturvidundere, og vi blev overvældede af de smukke amerikanske landskaber.

En af turens absolut mest betagende enkeltstående oplevelser var at stå ved udsigten til det berømte Horseshoe Bend.

Det var blot et kort stop på turen, men kløften var simpelthen så vild, at vi blev hængende i meget længere tid, end vi havde planlagt.

Her kan du læse om vores oplevelse, se masser af billeder samt få praktisk information, hvis du selv får lyst til at planlægge et besøg.

Horseshoe Bend portrætorientering

Vi besøgte Horseshoe Bend i april 2018 og blev vildt imponerede af det famøse knæk i Colorado River. I denne artikel guider vil til at få det bedste ud af et besøg.

Hvorfor besøge Horseshoe Bend?

Der er noget helt magisk over Colorado River, sådan som vandspejlet reflekterer himlen i flodens hesteskoformede sving.

Horseshoe Bend er et syn, man ikke lige glemmer.

De mere end 300 meter ned fra klipperne er nervepirrende – især fordi der ikke er noget rækværk. Man kan altså gå lige så tæt på kanten, som man tør.

Inden vores besøg havde vi set utallige billeder af Horseshoe Bend på Google og Instagram, og vi var spændte på, om det nu kunne leve op til hypen.

Og det kunne det i den grad!

Det overraskede os, at området var så stort, og der var rigeligt med plads til de mange mennesker, der var mødt op en sen eftermiddag i april.

På grund af de mange forskellige udsigtspunkter ned til Colorado River og et par klipper Alexander kunne klatre rundt på, synes vi bestemt, at det oversteg vores forventninger.

Horseshoe Bend var mindst lige så smukt i virkeligheden som på billeder, og det var svært at få øjnene væk fra den dramatiske flod, der skærer sig elegant gennem landskabet.

Parkering og adgang er gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at stoppe ind ved dette vidunder.

Hesteskoen

Verdens mest berømte hestesko.

Gåturen

Fra parkeringspladsen ned til selve udsigtspunktet er der lidt mere end en kilometer. Stien derned er en smule ujævn med sand og sten, men det er en gåtur, som de fleste kan klare. Og den er det hele værd!

Regn med 15 minutters gang til og fra parkeringspladsen og så mindst en halv time til at nyde udsigten (og selvfølgelig knipse løs).

Kort

Colorado River
Folk på kanten

Det er valgfrit, hvor tæt på kanten man vil gå. Hav din mors nervøse stemme i baghovedet!

Croppet Horseshoe Bend
Horseshoe Bend solnedgang i højden

Sæson og vejr ved Horseshoe Bend

Det er altid en god idé at besøge Horseshoe Bend, og som udgangspunkt kan man gøre det hele året. I vintermåneder ligger temperaturen mellem 6 og 12 grader, mens der i sommermånederne kan være op til 35 graders varme.

Vi vil ikke anbefale at besøge Horseshoe Bend, hvis der er kraftige vinde (på grund af de manglende rækværk). Tjek de lokale vejrforhold inden besøget.

Fotografering

Der er mange meninger om, hvilket tidspunkt på dagen der er bedst i forhold til at fotografere hesteskoen i godt lys. Fordi floden ligger så dybt, kastes der mange skygger i morgensolen og i løbet af dagen.

Vi kom sent på eftermiddagen hen mod solnedgang og fik super flot fotolys. Hvis man kan få sig selv derhen inden solopgang, bliver man helt sikkert også belønnet med rigtig smukt lys.

Horseshoe Bend-selfie

Solopgang, solnedgang eller midt imellem – man kan altid sætte prikken over i’et på en smuk udsigt med en selfie.

Planlæg et besøg forbi Horseshoe Bend

Det er ganske nemt selv at køre til Horseshoe Bend – især hvis man alligevel er i området.

Horseshoe Bend ligger ca. 10 minutters kørsel syd for byen Page, der bruges af mange som base for andre naturoplevelser i nærheden – for eksempel Antelope Canyon og Lake Powell.

Fra vejen kan man se et skilt til Horseshoe Bend, og der er en stor parkeringsplads med gratis parkering. Herfra er der kun et lille kvarters gang ned til udsigtspunktet.

Horseshoe Bend turister

Flere naturoplevelser?

På vores tur til det sydvestlige USA fik vi besøgt en hel del nationalparker. Hvis du har planer om at køre forbi Horseshoe Bend, er du måske også interesseret i at se Grand Canyon, som ligger ca. 2,5 timer derfra.

Arizona landskab

Området ved Horseshoe Bend er flot i alle retninger.

Horseshoe Bend besøgende

Hvad tænker du om Horseshoe Bend?

Kunne du finde på at køre forbi?

Skriv endelig en kommentar til os – og spørg løs, hvis vi kan hjælpe med noget!

Tak fordi du læste med!

Vil du også hjælpe os?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo, booke overnatning på Hotels.com eller shoppe på Amazon.

Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

Tusind tak, og rigtig god tur!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡