fbpx

Hvor skal man bo i Firenze? De bedste områder & hoteller

Vores personlige anbefalinger til de bedste steder at sove i Firenze
Alexander & VictoriaHej! Vi er Alex og Victoria – to københavnere der elsker at rejse så meget, at vi har valgt at blive digitale nomader. Læs mere om os her.
Firenze, ti amo

Det er svært at besøge Firenze uden at blive forelsket i byen.

Udover arkitektur og kunst i absolut verdensklasse er det simpelthen bare så hyggeligt at slentre rundt i de charmerende gader.

Desværre er vi ikke de eneste, der har opdaget, at Firenze er ret skøn. Byen er heller ikke vildt stor, hvilket presser hotelpriserne godt op.

Det kan godt betale sig at besøge Firenze væk fra den absolutte højsæson (i juli og særligt august), men derudover er der bare ikke rigtig en lavsæson.

I artiklen her vil vi gøre vores bedste for at guide til den bedste overnatning i Firenze. I hvilket område skal man bo? Hvor skal man ikke bo?

Vi giver også vores anbefalinger til hoteller i alle prisklasser. Selvom det er en forholdsvist dyr by, kan man heldigvis godt finde pæne dobbeltværelser på budget.

Vores favoritter: Hvor skal man bo i Firenze?

    Reklamelinks

  • Luksus: The Place Firenze – Et helt og aldeles udsøgt 5-stjernet hotel med byens bedste placering.
  • Værdi for pengene: Drom Florence Rooms & Apartments – Rummelige værelser i den hyggelige bydel Oltrarno med fine grønne omgivelser.
  • Budget: Poggio Baronti B&B – Herfra er der 20 minutter i bus ind til Firenze. Til gengæld bor man billigt og virkelig godt.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Firenze her.

Ponte Vecchio i solnedgangen

Firenze er uden tvivl en af de mest romantiske byer, vi har besøgt.

Alex & Victoria selfie fra Palazzo Vecchio-tårnet

Byen er fyldt med fine hoteller. De er desværre bare ikke alle lige billige.

Kort over Firenze

Toscanas hovedstad Firenze ligger i det centrale Italien tæt på bl.a. Pisa og Bologna.

Arno-floden løber gennem byen (under kendte broer som Ponte Vecchio og Ponte Santa Trinita), og Firenze er omgivet af bølgende bakker til nærmest alle sider.

Kort over de centrale dele af Firenze

Kort over de centrale dele af Firenze. Man kan tydeligt se, at koncentration af seværdigheder er størst i det historiske centrum i midten. Klik her for at se kortet i fuld størrelse. ©APT / CC BY

Hvor mange nætter skal man bruge i Firenze?

Det er altid svært at sige, præcis hvor længe man skal blive et sted for at få en tilfredsstillende oplevelse.

Men her kan vi i hvert fald med sikkerhed sige, at en enkelt dag i Firenze ikke er nok (uligt mindre byer i Toscana som Pisa, Lucca og Siena, hvor det lige kan gå).

Med en weekend i Firenze kan man godt opleve byens mest kendte seværdigheder, men vi vil argumentere for, at de fleste vil have nok at lave til både 3, 4 eller endda 5 dage.

Man skal nok være lidt ekstra kunst- eller historie-nørdet, hvis man skal lave noget nyt i Firenze i en hel uge. Men man kan også sagtens bruge byen som springbræt til resten af den fascinerende region.

Vi brugte selv 4 hele dage i Firenze (med 3 overnatninger). Vi kunne sagtens have brugt en eller to dage mere.

Og det skal dertil siges, at vi besøgte Firenze i juni, hvilket gav os utroligt mange timer med dagslys.

Victoria ved Piazzale Michaelangelo

Vi var meget heldige med vejret (og solnedgangene), da vi besøgte Firenze i fire dage i juni.

Toscana rejseguide: 13 bedste byer & steder at besøge i den smukke italienske region
Du er måske interesseret i:Toscana rejseguide: 13 bedste byer & steder at besøge i den smukke italienske region

Inspiration til hvad man skal se og lave i Toscana

Læs mere

De bedste områder i Firenze

Her er vores fem yndlingsområder i Firenze:

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Firenze her.

Det historiske centrum – Det bedste område i Firenze

Det er let at svare på, hvor man skal bo i Firenze, hvis man har budgettet til det: Det historiske centrum (centro storico).

Her er man tæt på alle Firenzes mest populære oplevelser, og det er let at gå rundt.

Til gengæld kan det også være svært at finde gode hoteller til billige penge.

For at få mere værdi for pengene, kan det være værd at kigge på overnatning lidt uden for centrum.

Fordele ved at bo i det historiske centrum (centro storico):
  • Vågn op med udsigt til domkirken.
  • Bo i midten af det hele.
  • Man skal nærmest bare dreje hovedet en smule for at opleve kunst, museer, hyggelige pladser og kirker.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i det historiske centrum (centro storico) her (reklamelink).

Synet af hele domkirken fra tårnet

Firenzes historiske centrum er enestående smukt, næsten ligegyldigt hvor man kigger hen.

Domkirken i Firenze

Domkirken er nok det største trækplaster, og den skal man selvfølgelig opleve. Men der er virkelig også mange andre ting at lave i centro storico.

Firenze rejseguide: 16 bedste oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Firenze rejseguide: 16 bedste oplevelser & seværdigheder

Alt hvad du skal vide om Firenze i Toscana, inklusiv hvad man skal lave, hvor man skal bo og vores bedste tips

Læs mere

Oltrarno – Grønne omgivelser og lokal stemning på den anden side af Arno-floden

Går man over Ponte Vecchio-broen fra centro storico, befinder man sig i Oltrarno (som betyder “på den anden side af Arno-floden”).

Selvom man er meget tæt på centrum, og bl.a. har meget populære attraktioner som Palazzo Pitti og Boboli-haven lige i baghaven, er der alligevel mere roligt og afslappende.

Særligt omkring Santo Spirito-kirken er der rigtig hyggelig, lokal stemning.

Fordele ved at bo i Oltarno:
  • Grønne omgivelser og mere lokalt liv.
  • Bo med det historiske centrum i gåafstand.
  • Tæt på Palazzo Pitti, Boboli-haven og Piazzale Michelangelo (med byens bedste solnedgangsudsigt).

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Oltrarno her (reklamelink).

Udsigt fra Piazzale Michaelangelo mod Ponte Vecchio

Vi var selv ret vilde med Oltrarno, da vi besøgte Firenze.

Oltarno i Firenze om aftenen

Her syd for Arno-floden kommer man længere væk fra byens turisme og tættere på det lokale liv.

Villa Cora i Oltrarno

Det er blandt andet i Oltranos bakker, at man kan finde nogle af Firenzes fineste huse og hoteller (som Villa Cora). ©Villa Cora (reklamelink)

Santa Maria Novella – Billigere overnatning tæt på hovedbanegården

Hovedbanegården Santa Maria Novella tager sit navn fra den nærliggende kirke Basilica di Santa Maria Novella (og tilhørende plads med navnet Piazza di Santa Maria Novella).

Området tættest på pladsen og kirken er et fabelagtigt sted at bo i Firenze, hvor man er super tæt på det historiske centrum, men alligevel er en lille smule trukket tilbage fra turismen.

Rundt omkring hovedbanegården kan man nogle gange finde mere budget-venlig overnatning. Man skal her bare være opmærksom på, at nogle af gaderne ikke er vildt charmerende efter mørkets frembrud.

Vi boede selv på gaden “Via del Ponte alle Mosse” lidt vest for stationen. Den kan vi sagtens sige god for.

Generelt er området hyggeligst tættest på Arno-floden.

Fordele ved at bo i Santa Maria Novella:
  • Bo tæt på det historiske centrum til lidt billigere penge.
  • Træk dig tilbage fra det meste af turismen.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Santa Maria Novella her (reklamelink).

Piazza di Santa Maria Novella

Santa Maria Novella-pladsen er ret så hyggelig.

Santa Maria Novella-kirken

Og kirken er super fin.

The Place Firenze med udsigt til Santa Maria Novella-kirken

Foruden de budget-venlige hoteller, kan man også få byens bedste placering på 5-stjernede The Place (hvis man har råd). ©The Place Firenze (reklamelink)

San Lorenzo – Familievenligt, historisk område nord for centrum

Lige nord for for det historiske centrum ligger området San Lorenzo.

Området har sit navn fra kirken Basilica di San Lorenzo, som ligger lige mellem madmarkedet Mercato Centrale og Palazzo Medici Riccardi.

Området er især præget af Medici-familiens indflydelse, og her får man virkelig en perfekt blanding mellem historisk pragt og lokal charme.

Fordele ved at bo i San Lorenzo:
  • Bo mellem paladser, gadeboder og autentiske restauranter.
  • Domkirken og det historiske centrum er kun et stenkast væk.
  • Føl dig som en del af det lokale liv.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i San Lorenzo her (reklamelink).

Markedet udenfor Il Mercato Centrale

San Lorenzo er en sjov blanding af at være både livligt og roligt.

Santa Croce – Hyggeligt område øst for centrum

Selv hvis man ikke skal bo her, vil vi helt klart anbefale, at man tager hen og ser Basilica di Santa Croce (Helligkorskirken på dansk), som området tager sit navn fra. Det er nemlig helt klart en af Firenzes smukkeste kirker.

Øst for det historiske centrum er man stadig meget tæt på alle byens seværdigheder – men man er alligevel trukket lidt tilbage fra det mest turistede område.

Her kan man opleve mere af det lokale liv og bruge mange timer på at slentre rundt i de hyggelige gader. Gå endelig heller ikke glip af markedet Mercato di Sant’Ambrogio.

Fordele ved at bo i Santa Croce:
  • Bo med en strategisk placering tæt på byens mest kendte attraktioner.
  • Nyd den lokale stemning omgivet af caféer, markeder og butikker.
  • En perfekt blanding mellem kultur og gadeliv.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Santa Croce her (reklamelink).

Basilica di Santa Croce i Firenze

Basilica di Santa Croce er nok den mest kendte kirke i Firenze efter domkirken (som ligger kun 10 minutter væk).

De bedste hoteller i Firenze

Hvis man vil skeje ud og bo kejserligt, kan det sagtens lade sig gøre i Firenze. Få andre byer i verden er hjem til så mange paladser og villaer på så lidt plads.

I mellemklassen er der også et rigt udbud af steder at bo. Til gengæld skal man måske enten give lidt mere, end man er vant til i Italien, eller bo en smule længere fra det historiske centrum.

Skal man bo på budget, ligger de bedste muligheder lidt uden for midtbyen – med mindre man vil gå mere på kompromis med kvaliteten.

Herunder har vi har gjort vores bedste for at samle et par af Firenzes absolut bedste hoteller, som gerne skulle passe de fleste rejsende.

De bedste hoteller i Firenze (i alle prisklasser):

    Reklamelinks

  • Ultra-luksus: The St. Regis Florence – Bo som de royale ned til Arno-floden.
  • Luksus: The Place Firenze – Et helt og aldeles udsøgt 5-stjernet hotel med byens bedste placering.
  • Luksus: Villa Cora – Pompøs villa fra 1800-tallet med pool i Oltrarno.
  • Værdi for pengene: Drom Florence Rooms & Apartments – Rummelige værelser i hyggelige Oltrarno med fine grønne omgivelser.
  • Værdi for pengene: Antica Dimora Sant’Anna – Budget-venlige dobbeltværelser i San Lorenzo nord for centro storico.
  • Budget: Poggio Baronti B&B – Herfra er der 20 minutter i bus ind til Firenze. Til gengæld bor man billigt og virkelig godt.
  • Budget: Dimora Salviati – Spar penge ved at bo (flot!) i Firenzes bakker nord for centrum.

Søg efter de bedste og billigste hoteller i Firenze her.

Firense domkirke fra gade i solnedgangen

Firenze er en relativt dyr (men bestemt også udsøgt) fornøjelse.

De bedste luksushoteller i Firenze

Ultra-luksus: The St. Regis Florence

Vi er slet ikke sikre på, at man selv booker sine hoteller, hvis man har råd til at bo et sted som St. Regis i Firenze. For så har man sikkert en personlig assistent tilknyttet sit sorte metal-kreditkort.

Men… Hvis man nu hellere vil booke sine ultra-luksushoteller selv (eller tilfældigvis er en personlig assistent der læser med her), vil vi lige slå et slag for det vel nok ypperste sted at overnatte i Firenze.

Selve bygningen blev originalt designet i 1432 af Filippo Brunelleschi – arkitekten bag domkirkens imponerende kuppel og anset som en af renæssancens grundlæggere.

Se priser og ledighed hos The St. Regis Florence her (reklamelink).

The St. Regis Florence værelse

Når kun det bedste er godt nok. Her har bl.a. dronning Victoria boet. ©The St. Regis Florence (reklamelink)

The St. Regis Florence beliggenhed ved Arno-floden i Firenze

St. Regis ligger lige ud til den nordlige del af Arno-floden få minutters gang fra seværdighederne. ©The St. Regis Florence (reklamelink)

Luksus: The Place Firenze

Der er virkelig mange fantastiske luksushoteller i Firenze. Men på trods af sit lidt u-italienske navn synes vi alligevel, at The Place Firenze er et af de aller vildeste.

Med placeringen lige ved den smukke Santa Maria Novella-kirke i det historiske centrum bor man her ultra centralt (uden man behøver at snuble i turister fra morgenstunden). Og så kan man stadig gå til alle Firenzes seværdigheder på få minutter.

Selve hotellet ser også bare skønt ud. Der er tydeligvis gjort meget ud af detaljerne.

Se priser og ledighed hos The Place Firenze her (reklamelink).

The Place Firenze værelse

Kirken Santa Maria Novella kan ses fra flere af de fine værelser på 5-stjernede The Place Firenze. ©The Place Firenze (reklamelink)

The Place Firenze karbad med udsigt

Karbaddet her må have en af Firenzes bedste udsigter med domkirken og byens tage i baggrunden. ©The Place Firenze (reklamelink)

Luksus: Villa Cora – Leading Hotels of the World

5-stjernede Villa Cora er et af de flotteste steder at bo i Firenze.

Det er dyrt, ja, men ikke helt lige så dyrt, som det ser ud!

Beliggende i Oltrarno (syd for Arno-floden) lige ved Bobolino-haven er man her lidt væk fra byens absolutte centrum.

Hotellet tilbyder dog en shuttle, så man nemt kan komme frem og tilbage. Man kan også gå til f.eks. Ponte Vecchio på ca. 25 minutter.

Se priser og ledighed hos Villa Cora her (reklamelink).

Villa Cora

Villa Cora er et gennemført smukt sted at bo i Firenze. Bygningen er fra slutningen af 1800-tallet, da Firenze var Italiens hovedstad. ©Villa Cora (reklamelink)

Villa Cora pool i Firenze

Her kan man trække sig tilbage fra byen (der stadig er tæt på) og nyde både haven og ikke mindst poolen. ©Villa Cora (reklamelink)

Villa Cora vildt rum

Bare wow! ©Villa Cora (reklamelink)

Rejseguide: Dagstur til romantiske Venedig + tips til overnatning
Du er måske interesseret i:Rejseguide: Dagstur til romantiske Venedig + tips til overnatning

Charmerende gader, smukke broer og masser af kanaler

Læs mere

De bedste hoteller med værdi for pengene i Firenze

Værdi for pengene: Drom Florence Rooms & Apartments

Drom Florence ligger lige syd for Arno-floden i Oltrarno. Her er man lidt væk fra turist-mylderet, og stemningen er særligt hyggelig.

Fra hotellet er der kun få minutters gang til Firenzes fineste haver, og der er heller ikke langt til Santo Spirito-området, hvor flere af byens bedste spisesteder ligger.

Værelserne på hotellet virker ret rummelige og har alle airconditon, wifi samt privat badeværelse. Der er også mulighed for at leje en større lejlighed med eget køkken.

Se priser og ledighed hos Drom Florence Rooms & Apartments her (reklamelink).

Drom Florence Rooms & Apartments

Til et fremtidigt besøg i Firenze kunne vi sagtens forestille os at bo i hyggelige Oltrarno. ©Drom Florence Rooms & Apartments (reklamelink)

Drom Florence have

Her er grønt til alle sider. Og så bor man oven i købet lige ved siden af både Boboli-haven og Torrigiani-haven. ©Drom Florence Rooms & Apartments (reklamelink)

Værdi for pengene: Antica Dimora Sant’Anna

Med en beliggenhed lige ved Piazza dell’Indipendenza lidt nord for centrum, bor man på Antica Dimora Sant’Anna ret centralt uden at sprænge budgettet.

Værelserne har både private badeværelser, aircondition og wifi.

Se priser og ledighed hos Antica Dimora Sant’Anna her (reklamelink).

Antica Dimora Sant'Anna overnatning i Firenze

Hvis man bare vil have et simpelt sted at bo med kort gåafstand til Firenzes centrum, er det værd at overveje Antica Dimora Sant’Anna. ©Antica Dimora Sant’Anna (reklamelink)

De bedste budgethoteller i Firenze

Budget: Poggio Baronti B&B

Det er ikke let at finde indkvartering i Firenze, der både er godt, billigt og beliggende bare nogenlunde centralt. Her er dog et bud!

Poggio Baronti B&B er et bed & breakfast, der ligger ca. 5 kilometer sydøst for Firenzes centrum. Man kan således gå ind til byen på lidt over en time, tag en bus i ca. 20 minutter eller køre omtrent 10 minutter i bil. Der ligger dog også restauranter kun 10-15 minutters gåtur væk.

Værelserne har private badeværelser samt aircondition og wifi. Anmeldelserne på Hotels.com er forrygende!

Se priser og ledighed hos Poggio Baronti B&B her (reklamelink).

Poggio Baronti B&B værelse

Værelserne hos Poggio Baronti B&B ser fine og rummelige ud til en meget fair pris. ©Poggio Baronti B&B (reklamelink)

Poggio Baronti have

Hvis man ikke har behov for at vågne op midt inde i Firenze, ser det i det hele taget ud til at være et skønt sted at bo på budget. ©Poggio Baronti B&B (reklamelink)

Budget: Dimora Salviati

I lidt samme stil som ovennævnte Poggio Baronti, kan man på Dimora Salviati bo et par kilometer uden for Firenze til en meget fin pris.

Her er kun ca. 2,5 kilometer ind til Firenze (ca. 30 minutters gang), som også kan tilbagelægges med bus om dagen på 12 minutter (efter 5 minutters gang ned til stoppestedet).

Dimora Salviati ligger lige ved foden af Firenzes bakker, og selve hotellet byder på særdeles pæne dobbeltværelser med privat badeværelse, aircondition og wifi.

Se priser og ledighed hos Dimora Salviati her (reklamelink).

Dimora Salviati værelse

Fra nogle af de fine værelser på Dimora Salviati kan man skimte Firenzes smukke domkirke. ©Dimora Salviati (reklamelink)

Dimora Salviati bygning i Firenze

Selve bygningen er også ret charmerende. ©Dimora Salviati (reklamelink)

Rejseguide til Rom på budget: 12 gratis oplevelser & seværdigheder
Du er måske interesseret i:Rejseguide til Rom på budget: 12 gratis oplevelser & seværdigheder

De bedste ting at lave i romantiske Rom til 0 euro

Læs mere
Hvad skal man lave i Firenze?

Vi har skrevet en stor rejseguide til Firenze, hvor du kan læse alt om, hvad du skal lave i den fornemme by.

Klik dig direkte ind til afsnittene herunder.

De 16 bedste oplevelser og seværdigheder i Firenze:

  1. Centro storico – Firenzes historiske centrum
  2. Il Duomo – Firenzes ikoniske domkirke
  3. Palazzo Vecchio – Firenzes rådhus med panoramaudsigt
  4. Piazza della Signoria – Smuk plads med kopi af Michelangelos David
  5. Ponte Vecchio – Den historiske bro med farvede huse
  6. Piazzale Michaelangelo – Den bedste udsigt over Firenze
  7. Basilica di San Miniato – Fin kirke med udsigt
  8. Galleria degli Uffizi – Italiens mest besøgte museum
  9. Galleria dell’Accademia – Hils på den originale David
  10. Palazzo Pitti – Vildt Renæssancepalads i Boboli-haven
  11. Giardino di Boboli – Firenzes grønne åndehul
  12. Piazza di Santa Maria Novella – Hyggelig plads med en af Firenzes flotteste kirker
  13. Il Mercato Centrale – San Lorenzo-madmarkedet
  14. Basilica di Santa Croce – Den største franciscanerkirke i verden
  15. Spis gelato
  16. De bedste dagsture fra Firenze
  17. Sådan kommer man rundt i Firenze

    Gå rundt

    Firenze er en god by at udforske til fods, og det var hovedsageligt det, vi selv gjorde.

    Man går maksimalt i omkring 30 minutter mellem de store seværdigheder, fordi der er pakket så meget godt ind på så lidt plads.

    Det føles sikkert, og der er fine fortove. Vær dog opmærksom på biler, for trafikken kan til tider være lidt vild.

    Offentlig transport

    Hvis der er lidt for langt fra A til B til fods, kan man heldigvis bruge en af de næsten 100 buslinjer eller tre sporvognslinjer.

    Køb billetter ved stoppestederne/stationerne, inde i busserne og i nogle dagligvarebutikker – og husk at validere dem når du står på.

    Bil og parkering i Firenze

    Vi ankom selv til Firenze på en biltur gennem Italien (hvor vi lige havde boet et par måneder på Sardinien), men medmindre du gør det samme, vil vi ikke anbefale at leje bil.

    Der er meget trafik i Firenze samt få (og dyre) parkeringspladser.

    Desuden er hele den historiske del af byen en “zona a traffico limitato” (ZTL), det vil sige et område med begrænset trafik, hvor der er særlige regler for gennemkørsel og parkering. Cykler, elbiler, motorcykler og scootere er dog som regel tilladt adgang.

    Overvågningskameraer holder øje, og man kan få nogle ret hæftige bøder for at overtræde reglerne.

    Læs mere om ZTL-reglerne her.

    ZTL Firenze

    Hvis man har tænkt sig at køre til eller rundt i Firenze, er det smart at sætte sig ind i, hvor byens ZTL’er ligger.

    Rejseguide til Østsardinien: De bedste strande, oplevelser & hoteller
    Du er måske interesseret i:Rejseguide til Østsardinien: De bedste strande, oplevelser & hoteller

    Alt hvad du skal vide om de smukkeste strande og oplevelser på den østlige del af Sardinien

    Læs mere
    Rejseguide til Sydsardinien: De bedste strande, oplevelser & hoteller
    Du er måske interesseret i:Rejseguide til Sydsardinien: De bedste strande, oplevelser & hoteller

    Alt hvad du skal vide om at besøge det sydlige Sardiniens smukkeste strande

    Læs mere

    Langtidsparkering

    Efter at have aflastet vores baggage kørte vi hen til en gratis parkeringsplads lige ved Centro commerciale Ponte a Greve og parkerede der i alle de dage, vi var i byen.

    Man kan også kigge nærmere på Parcheggio Autostradale “Drive and Tramway” på motorvejen A1, hvorfra man nemt kan komme ind til Firenzes centrum med offentlig transport.

    Flere hoteller i Firenze tilbyder parkering (for et relativt højt beløb), og ellers kan du tjekke parkeringspladser på Google Maps og se, om der er nogle gratis, tidsubegrænsede i nærheden af, hvor du skal bo. Det skal du dog ikke regne med, hvis du bor centralt.

    Selvom vi ikke oplevede problemer med indbrud, vil vi alligevel anbefale, at man ikke efterlader noget af værdi i bilen.

    Sådan kommer man til Firenze

    I bil

    Italiens primære motorvej A1 kører lige forbi Firenze, så selv om vi ikke vil anbefale, at man kører ind i centrum, er det let at komme dertil med bil.

    Med offentlig transport

    Der går jævnligt tog til Firenzes hovedbanegård (Santa Maria Novella) fra resten af Italien.

    Fra hovedbanegården kan man let gå til sit hotel, hvis det ligger centralt, eller man kan tage videre med offentlig transport.

    Dolomitterne: De 18 bedste vandreture & udsigtspunkter (i alle sværhedsgrader og længder)
    Du er måske interesseret i:Dolomitterne: De 18 bedste vandreture & udsigtspunkter (i alle sværhedsgrader og længder)

    Rejseguide til vores yndlings korte og lange hikes i Norditaliens smukke bjerge

    Læs mere

    Med fly

    Der er overordnet set to lufthavne man kan flyve til for at besøge Firenze:

    • Amerigo Vespucci Airport (FLR), også kendt som Peretola, ligger små 10 kilometer fra Firenze. Herfra kan man komme ind til Firenze med offentlig transport på ca. 20 minutter.
    • Pisa International Airport (PSA), også kendt som Galileo Galilei, ligger ca. 80 km fra Firenze, men er nogle gange billigere at flyve til end Peretola. Turen i tog til Firenze tager omtrent 1 time og 20 minutter.

    Søg efter flybilletter til Firenze på Momondo her (reklamelink).

    Domkirken i Firenze i solnedgangen

    Det er heldigvis let at komme til Firenze – både fra Danmark og fra resten af Italien.

    Hvornår skal man besøge Firenze?

    Firenze kan besøges året rundt, og det bliver byen virkelig også.

    Højsæsonen er i juli og august, hvor både italienere, europæere og resten af verden holder sommerferie.

    Juli og august er også de varmeste måneder, så hvis du har mulighed for at lægge din tur til Firenze uden om de måneder, vil vi kraftigt anbefale det.

    Juni og september er gode skuldermåneder med skønt vejr og færre menneskemængder, selvom der trods alt stadig er mange turister.

    December, januar og februar er som så mange andre steder i Europa de koldeste måneder – men der vil som regel naturligvis være lunere end i Danmark.

    Det regner mest i oktober, november og december.

    Vær opmærksom på: Den 24. juni hvert år afholdes der San Giovanni-festival, der lukker store dele af Firenze (inklusiv adgang til domkirken)Average min and max temperatures in Florence, Italy

    Average precipitation (rain/snow) in Florence, Italy

    Vores vejr-oplevelse i Firenze

    Vi besøgte selv Firenze i juni og nød fantastisk vejr. Der var selvfølgelig stadig en del turister, men ikke i nærheden af, hvor mange der er midt på sommeren.

    September er også et godt bud på et rart tidspunkt at besøge Firenze.

    I september 2022 besøgte vi selv flere byer i Toscana tæt på Firenze (blandt andet Lucca, Siena og Pisa), og temperaturer og menneskemængder var behagelige.

    Firenze i juni

    Vi har selv besøgt Toscana i både juni og september. Det har været helt optimalt i forhold til godt vejr og færre turister end i juli og særligt august.

    Hvor skal man bo i Rom? De bedste områder & hoteller
    Du er måske interesseret i:Hvor skal man bo i Rom? De bedste områder & hoteller

    Stor rejseguide til storbyferie i Italiens romantiske hovedstad

    Læs mere
    Hvad skal man medbringe til Firenze?
    • Rejseforsikring. Rejs aldrig uden!
    • Et godt kameraher er en guide til det udstyr, vi bruger.
    • Solcreme. Især hvis du besøger Firenze om sommeren. Vi anbefaler, at man bruger en økologisk, vegansk solcreme uden oxybenzone og andre skadelige kemikalier.
    • Sko der er gode at gå i.
    • En genopfyldelig vandflaske.
    Vandfontæne i Firenze

    Tag en vandflaske med rundt i Firenze, så du kan fylde den gratis med vand i byens fontæner.

    Bæredygtige rejsetips

    For at rejse så bæredygtigt som muligt, anbefaler vi følgende:

    • Medbring dit eget drikkevand i en genopfyldelig flaske.
    • Undgå engangsplastik.
    • Sortér dit affald korrekt og smid det ikke på jorden.
    Detaljerigdommen i gårdhaven

    Det kan godt betale sig at lægge lidt ekstra mærke til detaljerne i byen. Der er rig historie bag hvert motiv.

    Tak for at læse med

    Tak for at læse vores guide til hvor man skal bo i Firenze. Vi håber, at den har hjulpet dig med at finde overnatning i Toscanas eventyrlige hovedstad.

    Hvad synes du om Firenze?

    Hvis du allerede har været her, ville det være sjovt at høre, hvor du boede – og hvad du syntes om det.

    Udsigt fra Arnolfo-tårnet

    Rigtig god tur til Firenze!

    Vil du hjælpe os?

    Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge vores reklamelinks til at søge efter flybilletter på Momondo og booke overnatning på Hotels.com eller på Booking.com.

    Det giver nemlig en lille kommission, som hjælper os med at drive Nordombord, uden at det koster dig noget ekstra.

    Du kan også følge os på Facebook og Instagram samt tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på siden for at modtage flere rejseråd og tips.

    Tusind tak!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du med ombord?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler med inspiration og rejseråd leveret direkte i indbakken ♡