fbpx

Forsinket eller aflyst fly? Få kompensation for ulejligheden

Forsinket eller aflyst fly, nægtet boarding eller bagageproblemer? Der er hjælp at hente
Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alexander og Victoria – to københavnere med uanede mængder af rejselyst, som vi deler ud af her på Nordombord. Læs mere om os her.

Alexander & Victoria

Hej! Vi er Alexander og Victoria – to københavnere med uanede mængder af rejselyst, som vi gerne deler ud af.
Læs mere om os her.

Vi rejser meget, og i løbet af årene har vi fløjet en hel del.

Overordnet set har vi været heldige med vores afgange, men vi har også oplevet forsinkelser uden at gøre noget ved det.

Når man er spændt på at komme frem til sin destination, eller når man bare gerne vil hjem efter en rejse, er der nærmest ikke noget mere irriterende end at skulle vente ekstra lang tid i en lufthavn…

Men!

Det er faktisk ikke så svært at få et plaster på såret.

Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med AirHelp.
Som altid deler vi vores ærlige mening, og alt er skrevet af os.

Flybekymringer?

For at være bedre forberedt næste gang, vi oplever, at et fly bliver aflyst eller forsinket, har vi undersøgt vores rettigheder – for som flypassager har man faktisk rettigheder.

Man kan nemlig blive kompenseret for forsinkelser, aflysninger, mistede flyforbindelser, nægtet boarding og problemer med ens bagage.

Dine rettigheder som passager

Hvis flyselskabet for eksempel har tekniske eller driftsmæssige udfordringer, der gør, at man bliver forsinket med tre timer eller mere, kan man blive økonomisk kompenseret.

Ifølge europæisk lov kan man være berettiget op til 600 euro (ca. 4.500 kroner) i godtgørelse for et forsinket fly.

Beløbet afhænger blandt andet af distancen, og hvor lang tid man er forsinket.

Hvis ens fly for eksempel blot er forsinket i 40 minutter, hvilket var gennemsnittet i sommeren 2018, er man ikke berettiget kompensation.

Der er selvfølgelig nogle særlige omstændigheder, som gør, at flyselskaberne ikke behøver at betale erstatning, såsom lynnedslag, dårligt vejr eller terrorhandlinger, men hvis det er flyselskabets egen skyld, er der ofte en god chance for at blive kompenseret.

Reglerne er forskellige alt efter, om man rejser i Europa, USA eller internationalt, men der er nogle informationer, som altid er værd at have styr på.

Læs også: Spar op til at rejse når du bruger penge

Hvad skal du huske selv at gøre?

Verdens førende flykompensationsselskab, AirHelp, har efterhånden hjulpet mere end 10 millioner passagerer med at søge om erstatning.

Ifølge dem er det altid en god idé at…

  • Beholde boardingkort eller andet rejsedokument med et bookingnummer
  • Spørge om årsagen til forsinkelsen
  • Bede om et andet fly til din destination eller en refusion
  • Tage billeder af afgangstavlen eller andet der bekræfter at flyet er forsinket
  • Notére den endelige ankomsttid på destinationen

På deres hjemmeside har de flere gode råd til, hvad der er godt at gøre i situationen, hvis man er udsat for en flyaflysning eller forsinkelse.

Sådan kan du få kompensation

De fleste vil ikke bruge tid på at kræve kompensation, og det er desuden svært at vide, hvor man skal starte, så rigtig mange (inklusiv os) får det aldrig gjort.

Det er heller ikke nødvendigvis nemt.

Flyselskaberne har alle hver deres procedurer, og de kræver forskellige dokumenter, så man kan rende ind i en masse bureaukrati og papirarbejde.

Heldigvis findes der tjenester såsom AirHelp, der kan hjælpe og som har erfaring med processerne.

AirHelp ved rigtig meget om flypassagerers rettigheder, og de kan først og fremmest give et bud på, om man er berettiget til erstatning.

Efterfølgende tager de sig også af kommunikationen med flyselskabet.

Det koster ikke noget at få tjekket, om man har krav på godtgørelse, så hvis der ikke er noget at hente, har man ikke mistet noget.

Hvis dit fly er aflyst eller forsinket, kan du gå ind på AirHelps hjemmeside.

Her kan du vælge “tjek kompensation” og indtaste dine oplysninger.

Airhelp screenshot

Vælg hvad der skete på din rejse, hvor længe du blev forsinket, samt hvilken årsag flyselskabet gav.

Airhelp screenshot

Herefter skal man indtaste rejseplanen inklusiv flyselskab, flynummer og dato.

Airhelp screenshot

På de følgende sider skal man skrive sine oplysninger og vedhæfte dokumenter, der beviser besværet, for eksempel boardingkort eller e-billet.

Hvis man er berettiget kompensation, tager AirHelp selvfølgelig en procentdel af det kompenserede beløb – men vi synes faktisk, at det er meget fair for det arbejde, vi alligevel ikke selv ville gide at gøre.

Hvis vi oplever forsinkelser eller aflysninger i fremtiden, vil vi helt sikkert forsøge at få penge tilbage for ulejligheden.

Læs også: 14 eksperttips til at finde de billigste flybilletter

Hvad med dig?

Som altid er vi interesserede i at høre om dine oplevelser.

Har du tidligere modtaget flykompensation? Eller vil du søge om det fremover, hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket?

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender rejseråd og inspiration, som vi har gjort os umage med - maks én gang om måneden ☀